København Kommune
0   518

En børneret at få et kram – også i skolen

Berøring er vildt vigtigt – også i skolen. Det mener Josefine Eiby, der er lærer på Øster Farimagsgades Skole i København. Hun har ofte kram på programmet i undervisningen.

»Vi har krammeøvelser, ståtrold med kram, optræning i gode kram, gruppekram, og vi taler om, at det er vigtigt at kunne mærke, hvor længe et kram skal vare, og vi taler om at kunne mærke egne grænser. Det handler om at kunne sige både til og fra. Selv om det ikke står omtalt i forenklede Fælles Mål, så mener jeg, at det nærmest er en børneret at få kram i skolen. Både af andre børn og af voksne«, fortæller hun.

Og tilføjer, at som kvinde føler hun nok, at der er frit lejde til at give og modtage kram, så længe børnene respekteres.

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg giver elever kram hver dag og meget ofte i indskolingen. Drenge på mellemtrinnet turde ikke altid tidligere, men de vil gerne, er min erfaring. Jeg har nærmest rammesat kram som aktivitet, og i en periode krammede vi hver fredag. Jeg er selvfølgelig opmærksom på, hvis nogle ikke vil deltage, og jeg har ikke oplevet at overskride nogens grænser«, fortæller Josefine Eiby.

Hun understreger, at hun hele tiden har vinklen med om vigtigheden af at kunne mærke egne grænser.

»Det handler om at kunne sige: Ja, det har jeg lyst til. At børnene kan sige både ja og nej. Vi taler om, hvornår det er rart med et kram«.

Hvis hun oplever et barn, der »klæber« til hende eller for eksempel aer hende på maven, taler hun med barnet om det.

»Jeg sætter ord på det. Fortæller, at det er ok at ae mig på maven, men at der vil være mange, der ikke bryder sig om det, og at det er vigtigt at kunne mærke efter og respektere andre menneskers forskellige grænser«, siger Josefine Eiby og tilføjer:

»Jeg kan prøve at guide et barn, der ellers vil have nemt ved at overskride andres grænser ved at tage en kvinde på brysterne eller give et klap bagi. Jeg har også talt med en elev, der oplevede, at hendes onkel krammede for hårdt og helt ind i ansigtet på hende. Så skal pigen lære at kunne sige fra, at det bliver for meget«.

Hun kender mandlige pædagoger og lærere, der er mere påpasselige, når det gælder berøring. De fortæller, at de ikke kunne finde på at røre børn, hvis de er alene med dem. Men hun kender også mandlige pædagoger, hvor hun ser, at indskolingsbørnene nærmest kravler på dem - uden at det tilsyneladende giver problemer.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ