Den anden dag havde jeg på mit arbejde som UU-vejleder besøg af en ung kvinde, der var i lære som tjener på en Michelin-restaurant. Når hun denne morgen sad i min vejledning, skyldes det, en fysisk skavank, der gjorde det umuligt for hende at fortsætte sin karriere i restaurationsbranchen, hvor man står og går meget på de lange vagter.

”Men jeg har ikke lyst til at tage en uddannelse som lærer,” sagde hun. Det var der ellers flere, som havde forslået hende. Og heller ikke pædagog. Det er ikke første gang, jeg oplever, at en ung er blevet anbefalet; ”du kan da blive noget med børn” – underforstået, at det kan alle jo. Er det mon en af årsagerne til, at mange praktiserende lærere i Folkeskolen ikke har en formel læreruddannelse. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort på DR.dk 29. august 2015, er næsten hver femte lærer i Folkeskolen ikke læreruddannet.

Da jeg var yngre, boede jeg i bofællesskab. Her boede også en fyr, hvis mor altid skrev Stud. Jur. på de breve, hun sendte til ham. Min bofælle havde ofte besøg af sin blonde kæreste, der læste medicin. En aften over et spil Trivial Pursuit sagde Anna uden at fortrække en mine henvendt til mig: ”Min mor læste til tandlæge, da hun var yngre, men hun kunne ikke overskue det, så derfor tog hun en læreruddannelse, for det kræver jo ikke så meget”. Det var overhovedet ikke sådan, jeg opfattede min egen uddannelse. For hendes patienters skyld håber jeg, Anna er blevet mere empatisk med tiden.

Men det er en udbredt og accepteret opfattelse, at alle kan ”det der” med at passe og undervise børn. Kunne man forestille sig en læge, der udelukkende havde sin viden fra indlægssedlerne i medicinæskerne? Nej vel.

At blive lærer er en professionsuddannelse, der nok er rettet mod praksis, men som ikke kun kræver dygtighed indenfor et bestemt fagområde. For så kunne løsningen være at lade arbejdsløse akademikere undervise i Folkeskolen. Tænk bare hvor kvalificeret en kandidat i fysik må være bag katederet. Så vil eleverne jo modtage undervisning på universitetsniveau!

Man er bare ikke nødvendigvis en dygtig underviser, fordi man er dygtig til sit fag. Formidlingens kunst – det didaktiske perspektiv – er sammen med faglighed grundstenene i lærergerningen. Didaktik er læren om, hvordan man lærer andre noget på en hensigtsmæssig måde. Det vil sige under hensyntagen til deres alder, modenhed og øvrige faglige og personlige forudsætninger.

Det kræver altså lidt mere end en studentereksamen at være professionel lærer anno 2015. Og det er måske værd at overveje, hvilken signalværdi der er i, at eleverne i kongerigets vigtigste kulturbærende institution undervises af lærere, der ikke er uddannede. Nogle husker måske tidligere formand for Danske Skoleelever Troels Boldt Rømer, som blev landskendt på at påpege det urimelige i, at elever blev spist af med vikarer i tysk, hvis ordforråd kun rakte til: ”Zwei Bier, Bitte”.  

Hvis man fra politisk side ønsker, at danske skoleelever skal blive så dygtige, som de kan, kræver det, at de lærere der underviser er læreruddannede. Man kan ikke få en Lamborghini, hvis man kun vil betale for en Fait 500. For alle kan faktisk ikke gøre det!