Blog
0   740

Sæt nu øget fokus på mad og måltider!

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.


Skolereformen har desværre ikke medført øget fokus på mad og måltider hos landets skoleledere, og mange elever føler sig sultne og trætte i løbet af skoledagen. Det viser en ny undersøgelse fra KOSMOS, det nationale videncenter for børns og unges sundhed, kost og motion ved UC Syddanmark.

Med folkeskolereformen, der trådte i kraft i august sidste år (2014), har landets skoleelever fået længere skoledage og mere bevægelse på skemaet. Alligevel har reformen ikke givet anledning til nye overvejelser om skolemad og spisefrikvarter på landets skoler, hvis man skal tro en ny undersøgelse, som sociologistuderende Trine Bentzen fra Københavns Universitet står bag, og som hun har gennemført i et praktikophold i KOSMOS.

Undersøgelsen viser, at mad og måltider ikke er noget, skolelederne har sat på dagsordenen i forlængelse af reformen. Samtidig viser undersøgelsen, at mange elever føler sig trætte og sultne om eftermiddagen, og det kan være problematisk, da vi ved, at gode madvaner grundlægges tidligt, og at den rigtige ernæring i de rigtige rammer er en vigtig brik i det puslespil, der udgør elevernes læring.

Artiklen fortsætter under banneret

Skolemad er ikke kun forældrenes ansvar

Ifølge undersøgelsen, der er foretaget blandt elever på 8. klassetrin på fire skoler, har mange elever i dag større madpakker med eller køber mere mad uden for skolen end før reformen.

Alligevel føler 75 procent af eleverne sig sultne i løbet af dagen, mens hele 93 procent føler sig trætte.Skolelederne ligger i undersøgelsen i høj grad op til, at skolemad er forældrenes ansvar. Problemet er bare, at når børnene efter reformen er i skole det meste af dagen, kan det være svært for forældrene at følge med i, hvad de spiser og om det overhovedet spiser.

Skolerne har et stort medansvar, når det kommer til elevernes skolemad, sundhed og velvære. Skolelederne og skolebestyrelserne på landets skoler bør påbegynde et arbejde med mad og måltider i bred forstand, hvilket udover ernæring f.eks. kan omfatte den kritiske forbruger, livsstil, levevilkår og rammer for måltidet.Med skolereformen har skolerne fået en masse nye spændende muligheder for at inddrage mad og måltider i det pædagogiske arbejde og samtidig styrke elevernes sundhed, velvære og læringsparathed.

Det må være oplagt, at skolerne påtager sig den nye opgave ved f.eks. at udarbejde ambitiøse mad- og måltidspolitikker, der fremmer en god madkultur hos eleverne både i skoletiden og resten af deres liv.

Læs hele rapporten på: 

http://kosmos.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/publikationer/Reform_vol_2_-_Mad__Maaltider_.pdf

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.272 andre er allerede tilmeldt