Her ved Danmarks Lærerforenings anden runde i forhandlingerne om at opnå endnu bedre arbejdsvilkår, lønforhøjelser, tjenestetid med videre var det både skuffende og tankevækkende, at 15 var for formanden Anni Herfort Andersen, og ni var imod!

15 var for, og ni var imod! - Hvad er det for noget? - Disse tal burde efter min mening aldrig nogensinde være 'sluppet ud' af de lokaler, hvor der var blevet forhandlet internt og 'fortroligt' (åbenbart ikke det sidstnævnte). - De ni er en direkte trussel og en skamplet på DLF's videre virke fremover!

Det gør ikke tingenes tilstand bedre, at en arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Jørgen Steen Madsen, betegner hovedstyrelsens forslag som modigt set på ovennævnte baggrund og samtidig udtrykker, 'at det er en hovedstyrelse, der er parat til at tage et ansvar' - et ansvar for hvad?

Ingen kan og må være i tvivl om, at Anni Herfort Andersen er DLF's formand valgt på demokratisk vis. Som formand har hun visse rettigheder og pligter. Pligterne kan alle få øje på, men hun har også ret til at have sin mening og ret til at 'skære igennem', når der er brug for dette. Ikke alle kan få deres egne små ønsker opfyldt!

Ret ofte har jeg oplevet DLF og min egen lokale lærerforening føre 'sandkassepolitik' - en politik uden holdning og mål! - Men - DLF's delegerede burde være voksne nok til at få lært, at det er vigtigt - meget vigtigt - at støtte formanden i stedet for det modsatte!

Jeg kunne gøre dette indlæg meget langt om de ting, som jeg personligt kunne ønske skulle være anderledes, men jeg ønsker i stedet for at opfordre alle til at bakke op omkring Anni Herfort - støtte hende og dermed et stort ja til afstemningen.

Gør vi det ikke, bringer vi os selv i en uholdbar situation på mange måder, som ikke er en folkeskolelærer værdig.

Lad os værne om demokratiets spilleregler og ikke føre 'sandkassepolitik' eller begrebet: Misforstået demokrati!

Carl-Johan Grabe

Esbjerg