Lærer til lærer

Fransk fra 5. klasse: Oplevelser fra det første skoleår efter introduktionen af skolereformen.

Skoleåret 2014-2015 var startskuddet for en spændende proces – for både elever og lærere - på de skoler, der tilbyder fransk som 2. fremmedsprog. Efter dette første års erfaring ønsker vi at dele vores oplevelse. Den bygger på et evalueringsskema (vedhæftet denne artikel), udfyldt af alle elever i 5. klasse, samt på vores indtryk og observationer som lærere i fransk.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Valget af 2. fremmedsprog

Pilegårdsskolen har fem 5. klasser med 110 elever i alt. Elevernes valg af deres 2. fremmedsprog var ikke foretaget ved skoleårets start 2014, men blev det efter en prøvefase. De første tre måneder af skoleåret - frem til den 1. november 2014 - modtog alle elever både tysk og fransk undervisning. Formålet med denne fase var at give eleverne mulighed for at "smage på"/afprøve begge sprog, før de foretog deres valg; et valg som vi oplever ofte er dikteret af forældrene, men som vi håbede i højere grad ville blive foretaget af eleven selv, baseret på elevens møde med sprogene.

Ud af 110 elever valgte de 41 fransk som 2. fremmedsprog, dvs. 37% af eleverne. Dette tal ligger på niveau med de øvrige årgange, og er tæt på det samlede gennemsnit på 35% (se nedenstående oversigt).

Procent af elever med fransk som 2. fremmedsprog på Pilegårdsskolen (år 2014-15)

  • 5. klasse: 37 %
  • 6. klasse: 40 %
  • 7. klasse: 28 %
  • 8. klasse: 36 %
  • 9. klasse: 30 %

I gennemsnit: 35 %.

Dette tal på 37% (for 5. klasserne) kan være udtryk for, at virkningen af prøveperioden havde relativ lav indflydelse på elevernes valg af deres 2. fremmedsprog. Dog viser spørgeskemaet, udfyldt af eleverne, at mere end halvdelen af dem tog valget om fransk under forsøgsperioden, og dermed ikke før skolestart. Vi noterer at nogen elever, der havde foretaget deres valg om fransk som 2. fremmedsprog allerede inden sommerferien, var utilfredse med de tre måneders prøveperiode, som de fandt kedelig. Andre syntes dog det var spændende at møde begge sprog i prøveperioden, idet de lærte noget om deres egne sprogstrategier.

Afslutningsvis kan nævnes, at denne prøveperiode sandsynligvis har medvirket til at nogle af eleverne har truffet et mere aktivt valg af 2. fremmedsprog. Vi ved at 6 elever, der inden sommerferien havde valgt tysk som deres 2. fremmedsprog, ændrede dette til fransk efter at de havde mødt det franske sprog i prøveperioden. Det er efter vores mening en god idé at fortsætte med en prøveperiode, men til gengæld af lidt kortere varighed; to måneder kunne være nok, således at valget er foretaget ved efterårsferien.

Erfaringerne fra det første år er stort set positive

Vi er to lærere som har undervist i 5. klasse, på hold med mellem 6 og 11 elever. Små hold giver rigtig gode betingelser for at lære et fremmedsprog.

Uafhængigt af om det er fra elevernes perspektiv eller vores opfattelse som lærere, er den generelle følelse efter dette første år med fransk som 2. fremmedsprog i 5. klasse meget positivt. De fleste elever har understreget, at de har sat pris på undervisningen i faget fransk, at undervisningen har været livlig, og at de - selv om de kun har lært noget grundlæggende fransk - føler sig i stand til at udtrykke sig om simple emner, som f.eks. at præsentere sig selv, fortælle sin alder, sige hvordan man har det, hvor man bor, hvilke sprog man taler, tallene fra 1 til 20, farverne, mm.

Mens vi jævnligt møder problemer med elevernes motivationen i udskolingen (7. til 9. klasse), har vores elever i 5. klasse udvist en stor lyst til og ønske om at lære. De er mindre frygtsomme end teenagere. I en 5. klasse virker sange, lege og spil meget motiverende på eleverne, og de kaster sig ind i aktiviteterne med stort engagement. Meget indlæring har fundet sted på denne måde.

Vi har i løbet af skoleåret observeret en voksende interesse for sproget, ofte udtrykt af eleverne gennem anmodninger og kommentarer, som for eksempel: "Hvordan siger man ... på fransk?" - "Jeg skal på ferie denne sommer i Frankrig, kan du give mig nogle dagligdagssætninger?" - "Kan vi ikke lytte til Formidable?" - "Der er franske ord i mit videospil." - ”Vi har mange ord på dansk, der kommer fra fransk.”. Når vi møder eleverne på gangen, er det ofte med et ”Bonjour”, ”Salut”, ”Ça va?”.

Undervisningen

Den største vanskelighed for eleverne i 5. klasse er at sige noget på fransk. Det er en udfordring at fange sproget og udtrykke sig. Som det fremgår af spørgeskemaet har flere elever understreget et ønske om at få flere samtaler imellem dem. Mere systematisk arbejde med små dialoger, og enkle spørgsmål-svar-øvelser kunne måske hjælpe eleverne til at forstærke den mundtlige og kommunikative del af undervisningsforløbet.

I øvrigt har mange elever ønsket at vi bruger flere sange i undervisningen. Vi oplever brugen af sange som en god måde at fremme god udtale. Eleverne lærer sætninger udenad og holder koncentrationen og en god motivation.

Eleverne har også nydt at bruge bogen ”Bingo!” - ligesom vi selv har. Små tekster, tegninger, interviews og spil tillader stor variation og gentagelse. Det fremmer tilegnelsen af ​ord og sætninger ud fra forskellige aspekter. ”Bingo!” giver også en progression i læringen, og giver mulighed for at gå tilbage for at finde en sætning eller et ord, som man er stødt på et par måneder tidligere. At lære et sprog ligger nemlig også i gentagelse. En lignende bog for eleverne i 7. til 9. klasse ville være godt.

Afrunding

Én lektion om ugen (45 minutter) er ikke meget for eleverne, men det giver alligevel god mulighed for at komme ind i sprogindlæringen, særligt i forhold til de kommunikative aktiviteter.

Det første år har således vist sig meget positivt for os. Det er naturligvis kun en introduktion til sproget fransk for eleverne, men det forventes at de vil kunne nå undervisningsmålet i slutningen af folkeskolen, og det giver mulighed for at nogle kan få et godt niveau i fransk. Vi er i hvert fald ikke i tvivl om, at elevernes motivation og lyst til at lære i 5. (og 6. klasse) vil bære frugt i det videre forløb i udskolingen.

Jean Ringon og Sidsel Juul Nielsen

Fransklærere på Pilegårdsskolen, Tårnby kommune

Powered by Labrador CMS