I morgen indvies Skolen i Sydhavnen - Københavns Kommunes nye maritime og naturvidenskabelige profilskole. Men samtidig diskuterer politikerne, om de skal droppe tilskuddet til profilskoler

København vil droppe profilskoler og styrke almenskolerne

Der er flertal i Københavns børn- og ungeudvalg for at fjerne tilskuddet til profilskolerne og bruge de 15,4 millioner sparede kroner på seks nye kompetencecentre. Samtidig taler man om at lave en investeringspulje på 500 millioner, som på længere sigt skal give effektivisering og dermed besparelser. Lærernes formand glæder sig over, at budgetlægningen ser mere positiv ud end tidligere.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I morgen åbner Skolen i Sydhavnen - Københavns Kommunes nye maritime og naturvidenskabelige profilskole. Men skolen kan få en kort levetid som profilskole. For et politisk flertal vil fjerne tilskuddene til 16 københavnske profilskoler. Pengene skal i stedet gå til at oprette seks kompetencecentre.

"Hele skoleområdet er presset efter indførslen af den nye skolereform. Det er endnu en grund til, at vi har fået mindre plads til prestigeprojekter og i stedet må bruge pengene på alle skolerne. Så vi tager pengene fra enkelte, udvalgte skoler og bruger dem i stedet på alle byens skoler", siger socialdemokraternes skoleordfører Jonas Bjørn Jensen til Østerbro Avis.

Frank Jensen: Lærerne skal prioriteres i budgetforhandlingerne

København Lærerforenings formand Jan Trojaborg kan godt forstå prioriteringen.

"På adskillige af skolerne har det fungeret som en saltvandsindsprøjtning. De er blevet mere tydelige, har gjort nogle spændende ting, fået engageret lærerne og får større opbakning i grunddistriktet. Men det ville koste alt for meget, hvis man skulle gøre alle skoler til profilskoler. Og det, der har manglet har været, at profilskolerne har overført deres erfaringer og viden til de andre skoler. Det er ikke blevet bredt godt nok ud. Så jeg kan godt forstå, at man vil bruge pengene på en anden måde".

Han kan også sagtens se, at der kan komme noget godt ud af kompetencecentre.

"Det afhænger selvfølglig af, hvordan man ruller det ud. Man har jo allerede kompetencecentre som fx på Frejaskolens autismecenter. Der bruger man læreren til at fortælle på andre skoler, og det er en meget god ide. Men det kræver, at der er midler til rådighed til at viden kan komme i spil på andre skoler. Vi drøfter i øjeblikket med kommunen, hvordan vi sikrere, at lærerne får den nødvendige efter- og videreuddannelse".

Investering i langsigtede besparelser 

Jan Trojaborg fortæller derudover, at der er spændende drøftelser i gang på skoleområdet i Københavns Kommune. Og han glæder sig over, at der var nye ideer på banen, da partierne mødtes i dag kl 14.

"Økonomiforvaltningen har foreslået, at man i stedet for de almindelige effektiviseringer, hvor man henter penge ind fra forvaltningerne for at kunne fordele dem generelt, opretter en investeringspulje på 500 millioner kroner. Der skal så sættes penge af til forskellige instantser - såkaldet intelligente investeringer - som over nogle år vil give effektiveringer og dermed besparelser, som man kan bruge på andre områder".

Et af de forslag, der bliver drøftet er ifølge Jan Trojaborg investeringer i teknologi til lærerne, som på længere sigt vil spare dem tid. 

"Budgettet bliver afgjort fredag om otte dage, og man ved jo aldrig, hvad der sker. Men lige nu ser det meget interessant ud for os, og mere positivt end tidligere", siger Jan Trojaborg.