"Når eleverne kommer hertil fra grundskolen, sætter vi dem til nogle af disse forsøg, der er simple og håndgribelige. Vi lader os inspirere af de fire kompetencer i Fælles Mål - undersøgelseskompetence, modelleringskompetence, perspektiveringskompetence og kommunikationskompetence", siger Søren Læssøe Mathiesen og Susanne Both Schulte, der er lektorer i fysik/kemi og biologi på Learnmark i Horsens, der dækker HTX, HHX og 10. klasse.

Folkeskolelærerne går lidt rundt i lokalet og ser på alle de apparater, som de ikke selv har i deres faglokaler. Det ene er et spectrofotometer, der måler det lys, der bliver kastet tilbage for eksempel fra en vandprøve fra Horsens Fjord.

"Hvis man kvantitativt skal måle algevæksten i et farvand, kan vi bruge spectrofotometeret. Alger laver jo fotosyntese, så hvis vi i fjordvand kan måle klorofyl, så er der algevækst", fortæller Susanne Both Schulte.

Først tager hun sprit og sætter måleglasset ned i apparatet for at kalibrere det. På computeren får hun et farvespektrum og en kurve. Så prøver en lærer at sætte destilleret fjordvand i spectrofotometeret. Et øjeblik efter kommer kurven på skærmen, og det er tydeligt, at der er klorofyl i vandet, fordi kurven dykker i det grønne felt.

Havets fætre og kusiner

Imens er et par andre i workshoppen ved at nærstudere den krabbe, som Søren Læssøe Mathiesen har fået fisket op af akvariet med gårsdagens fangst. Han vipper underskjoldets spids tilbage med en saks, og det er tydeligt, at det er en han med to penisser.

De undersøger en søstjerne, og Søren Læssøe Mathiesen folder armene på søstjernen sammen og viser, at søstjernen så ligner et søpindsvin. Hvor søpindsvinets fem takker sidder fast sammen, har søstjernen sine fem arme, men strukturen er den samme.

"Søstjerner og søpindsvin er altså fætre og kusiner", lyder meldingen.

De to lektorer fortæller, at de giver deres elever et katalog med forskellige målinger og sender dem ned i lystbådehavnen. Eleverne skal så selv foretage de målinger, som de finder relevante for at undersøge vandets kvalitet. Målinger, der alle sammen kan være relevante til 9. klasses kommende fællesfaglige naturfagsprøve.

Lærerne viser et par plancher, hvor man kan se forskellige smådyr. Men samtidig står der om de forskellige dyr trives bedst i rent vand eller i forurenet vand. Ud fra smådyrene kan man så få en ide om vandets kvalitet, før man undersøger det nærmere.

Livet under mikroskopet

"Kender I sitet Arealinfo.dk", spørger Søren Læssøe Mathiesen. Det gør folkeskolelærerne ikke, men sitet er en stor database, hvor man kan se bundforhold i et bestemt farvand, topografiske kort over landet og historiske kort.

"Arealinfo.dk giver alle undersøgelser mere mening, og det betyder, at I kan få geografi med ind i mere af undervisningen".

Rundt i lokalet er stillet an til flere små forsøg, hvor iltindhold og fosfat indhold kan måles, og de kan se på smådyr fra vandprøver i mikroskopet.

"Har I læst 'Vanddråben' af H.C. Andersen", spørger Søren Læssøe Mathiesen.

"Den skal I altså læse for eleverne, før de skal mikroskopere".

De diskuterer, hvilken læring eleverne egentlig skal have ud af at mikroskopere. Skal de bare vide, at der findes et mylder af liv, som ikke kan ses med det blotte øje eller skal de på forhånd vide noget om organismerne, sådan at man kan bede dem om at kunne identificere noget bestemt?

"Jeg synes, det er fantastisk, når eleverne ser på gærceller. De tror, de bare ser en klump, men så kommer overraskelsen, når de ser på gær i mikroskopet", siger en lærer.

En anden fortæller, at et mikroskopkamera - pupilcam - er noget af det bedste, man kan have på skolen. Hvis man sætter det på mikroskopet er det ikke kun en enkelt elev, der kan se noget. Så kan hele klassen samtidig se det samme.

De taler om, at hvis elever i grundskolen vil foretage nogle undersøgelser, hvor skolen ikke har udstyr til, så kunne man prøve at ringe til det nærmeste gymnasium, hvor der som regel er mere udstyr, som eleverne godt må komme på besøg og låne efter aftale.

Lærerne går fra workshoppen med et katalog over forskellige mulige målinger - sigtdybde med en secchi-skive, kvælstofmåling, jernmåling, oxygenmåling og en beskrivelse af, hvordan man kan se om miljøgiften TBT er til stede - for så har hunsneglene anlæg for hanlige kønskarakterer.