Debat
5   566

Mere fagforening mindre management 1

Der er ikke ét ord om hvilken fagforening, der skal sikre medlemmerne bedst muligt i en tid, hvor Lov 409 tæppebomber arbejdsmiljøet og reformens utallige paradokser viser sig at åbne flere og flere alvorlige dilemmaer. Er det så nu, og på den fremlagte måde, vi skal ”slanke” DLF?

»Det er jo vigtigt at få en balance i driften, så vi ikke bruger flere penge, end vi får ind. Derfor har vi skåret ned på bemandingen i sekretariatet og ser på, om vi kan spare på bladet, så det bliver billigere, og sådan vil vi blive ved. Vi vil gerne have vendt de seneste års underskud til minimum nul, så vi er klar til at tage eventuelle udfordringer, der dukker op« (Citat fra ”DLF skal slankes”, Thomas Andreasen, næstformand i Organisations- og Arbejdsmiljøudvalget http://www.folkeskolen.dk/565775/dlf-skal-slankes)

En provokerende udtalelse. Der er ikke ét ord om hvilken fagforening, der skal sikre medlemmerne bedst muligt i en tid, hvor Lov 409 tæppebomber arbejdsmiljøet og reformens utallige paradokser viser sig at åbne flere og flere alvorlige dilemmaer. Er det så nu og på den fremlagte måde vi skal ”slanke” DLF?Der er i det fremlagte udelukkende fokus på økonomi – og det italesættes på en måde, der minder alt for meget om skiftende finansministre og borgmestre. Vi må ikke glemme at vi er en fagforening. Vi er fuldt ud i stand til at være langt mere nuancerede i vores økonomiske betragtninger end det vi alt for ofte lægger både arbejdsliv og ører til andre steder fra.

Artiklen fortsætter under banneret

Økonomien er vital for foreningen. Det hele står og falder med både medlemsopbakning og en bæredygtig økonomi. Og der ER fald i antallet af medlemmer. Det er en logisk konsekvens af de besparelser, der vedbliver at regne ned over folkeskolen, færre elever på landsplan, et stigende antal af privatskoler. Der er mange forklaringer.

Vi SKAL handle – med ydmyghed og omtanke for medlemmerne. Men udgangspunktet skal ikke kun være økonomisk. Udgangspunktet skal være det, der sikrer medlemmerne bedst – i forhandlinger, i forhold til demokratisk indflydelse og i forhold til et højt serviceniveau og god sagsbehandling.

I økonomisk forstand er der kun to muligheder: Enten kan vi øge indtægterne eller skære i udgifterne. Men der er mange mellemregninger og væsentlige spørgsmål.

  • Organisationsgraden: Hvor mange af kollegaerne er ikke medlemmer og hvad skal der til for at de bliver det? Differentieret kontingent – vil det kunne få flere med? Er der evt. tale om mindre medlemsgrupper, som ikke melder sig ind og hvorfor det?
  • Kontingentet: Er det realistisk at det centrale kontingent vedbliver på samme niveau, som det har været i rigtig mange år på trods af stigninger i lønninger og priser? Hvad med at spørge medlemmerne om de kunne se fornuft i at betale fx en 10’er mere om måneden, hvis der samtidig blev præsenteret konkrete forbedringer – særligt i forhold til hjælp og støtte, når arbejdslivet er i fare? Kunne det potentielt få flere til at melde sig ind og fastholde dem, der er medlemmer i dag?

Jeg er sikker på, at medlemmerne ønsker en bredere debat både her og på arbejdspladserne, så debatten på kongressen bliver mere nuanceret.

”Det er ikke på kongressen, demokratiet foregår, men det er på kongressen, demokratiet får en stemme.”, udtalt af undertegnede fra kongressens talerstol i 2009.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ