I Folkeskolen nummer 19 mistænkeliggør formanden for Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Hans-Pauli Christiansen, en planlagt videnskabelig undersøgelse af ordblindes samsynsproblemer. Samtidig fremsætter Hans-Pauli Christiansen uden nogen form for saglig begrundelse direkte injurierende bemærkninger om mig og mit kursus for ordblinde børn, hvor der blandt andet udføres samsynstræning.

Formanden for Ordblinde/Dysleksiforeningen tilhører tydeligvis den kreds omkring professor Carsten Elbro, som kritikløst accepterer dennes enøjede opfattelse af ordblindhed som et rent sprogligt baseret indlæringsproblem, der kun kan behandles med træning af fonologisk opmærksomhed. Og det på trods af, at Carsten Elbros egen undersøgelse fra 1997 ('Nyt om Ordblindhed', februar 1998) viste, at 19 procent af ordblinde forældres børn (med og uden læseproblemer) ingen særlig gavn har af en sådan træning, svarende til at træningen var effektiv for under 60 procent af ordblinde forældres børn med læsevanskeligheder. En lignende undersøgelse i Australien gav et endnu ringere resultat. Ikke overraskende, da det aldrig er bevist, at ordblindhed er en funktion af sprogvanskeligheder. Da mange børn med sprogvanskeligheder ikke har læsevanskeligheder og omvendt, er det naturligvis langt mere sandsynligt, at sprogvanskeligheder og ordblindhed oftere har en fælles årsag.

Sprogprofessoren Carsten Elbro og hans eftersnakkere benytter enhver lejlighed til - uden saglig argumentation - at fremsætte nedsættende påstande om ikke-sproglige forklaringer på ordblindhed og de heraf afledte behandlingsformer, skønt det efterhånden burde stå klart for enhver, der følger med i den internationale forskning, at ordblindhed er et komplekst problem, som ikke lader sig forklare eller behandle ud fra et enkelt fags præmisser.

På mit kursus for ordblinde børn, hvor en række velbegrundede tværfaglige midler og metoder anvendes, opnås der på kun 17 uger langt bedre resultater end på for eksempel Ordblindeinstituttet. Resultaterne er så konstante, at eleverne garanteres tilbagebetaling af undervisningsgebyret, hvis et godt resultat undtagelsesvis ikke skulle opnås.

Kurset og baggrunden for indholdet (med henvisninger til 68 videnskabelige afhandlinger og artikler) er beskrevet i en artikel i 'Specialpædagogik' nummer 6/1996 (kan rekvireres gratis på telefon 3889 7049). Artiklen har jeg for to år siden sendt til den tidligere undervisningsminister, Dansk Videnscenter for Ordblindhed (hvor Carsten Elbro er formand for bestyrelsen), undervisningsinspektøren for specialundervisningen i Danmark samt til formanden for Ordblindeforeningen, som end ikke har villet ulejlige sig med at svare. Ingen af disse 'ordblindeautoriteter' har vist interesse for sagen.

Artiklen i 'Specialpædagogik' refererer blandt andet en undersøgelse i kursusregi, der med statistisk signifikans viser, at mindst 30 procent af ordblinde børn har en let konstaterbar dysfunktion i bugspytkirtlen - et sensationelt undersøgelsesresultat, som ingen i 'læsebranchen' ønsker at interessere sig for. Det kan vel ikke undre, at jeg er begyndt at tro, at vi her i landet har en 'læsemafia', som prioriterer personlige interesser højere end de ordblindes interesse.

John Brogård

lærer på Brønshøj Skole