Inden læreruddannelsen blev ændret fra skoleårets start i 2013, strømmede de studerende til linjefaget specialpædagogik, og når de var færdiguddannet, havde de let ved at få job. Men selv om skolerne efterspurgte deres kompetencer røg linjefaget ud med ændringen af læreruddannelsen.

Professor i specialpædagogik Susan Tetler fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, DPU, forklarede i Folkeskolen, at faget havde sejret sig ihjel.

Specialpædagogik har sejret sig ihjel

"For 30 år siden var specialpædagogik et meget populært speciale blandt de studerende. Også dengang afskaffede man specialet med den begrundelse, at alle skulle stifte bekendtskab med specialpædagogik. Derfor blev det lagt ind i de pædagogiske fag, men her blev det hurtigt usynligt, og man kom til at mangle kompetencerne ude på skolerne", sagde Susan Tetler i november 2012.

Specialpædagogik er smurt ud i et tyndt lag

Specialpædagogik indgår nu i fagområdet lærerens grundfaglighed, der ganske vist fylder en fjerdedel af uddannelsen, men også omfatter modulerne elevens læring og udvikling, undervisningskundskab og -kompetencer og undervisning af tosprogede.

Ny rappport: Underviserne på læreruddannelsen savner reformviden

»Det er rigtigt set, at alle lærere skal have specialpædagogisk viden, men nogle skal have mere viden end andre«, sagde Niels Egelund, også professor i specialpædagogik, til Folkeskolen i efteråret 2012 og understregede, at der bestemt var grund til at være bekymret over, at specialpædagogik smøres ud i et tyndere lag.

Kun hver tredje underviser "i høj grad" i særlig tilrettelagt undervisining

Nu viser en undersøgelse foretaget af professor Jens Rasmussen fra DPU, at kun en tredjedel af underviserne på læreruddannelsen føler sig rustet til at undervise de studerende i henhold til de krav, reformen af henholdsvis læreruddannelsen og folkeskolen stiller.

Det halter især med undervisernes kompetencer i læringsmålstyret undervisning, feedbackmetoder, undervisning af tosprogede elever og inklusion af elever med specialpædagogiske problemstillinger.

Lærerstuderende ikke bekymrede for deres undervisning

29 procent af underviserne svarer, at de i høj grad underviser de studerende i, hvordan de kan gennemføre specialpædagogisk og særlig tilrettelagt inkluderende undervisning, 45 procent svarer i nogen grad, og 26 procent i ringe grad eller slet ikke.

"Svarerne viser, at læreruddannerne tilrettelægger og underviser i de fleste af de centrale elementer i læreruddannelsen, men at det i mindre grad gør sig gældende for undervisning i specialpædagogisk og særlig tilrettelagt inkluderende undervisning", konkluderer Jens Rasmussen i rapporten om undervisernes kompetencer og behov for kompetenceudvikling.

Hver anden underviser efterlyser et kompetenceløft

Halvdelen af underviserne føler sig ikke klædt godt nok på til at undervise de studerende i inklusion af elever med specialpædagogiske problemstillinger.

Nyuddannet lærer klædt på til inklusion

48 procent af underviserne siger, at de i høj grad har behov for at få styrket deres kompetencer, så de bedst muligt kan undervise de studerende på dette område. Andre 29 procent angiver, at de i nogen grad har behov for kompetenceudvikling på dette område, mens 24 procent siger angiver, at de i ringe grad eller slet ikke har behov for kompetenceudvikling vedrørende undervisning og inklusion af elever med specialpædagogiske problemstillinger.

Behovet for at udvikle kompetencer om inklusion og specialpædagogiske problemstillinger er særlig stort hos de mest uerfarne undervisere på læreruddannelsen. Det vil sige undervisere, som har været på læreruddannelsen i højst ni år.

Undervisernes kompetencer har direkte indflydelse på folkeskolen

Jens Rasmussen understreger, at der er behov for et kompetenceløft af underviserne på læreruddannelsen, hvis reformen af folkeskolen skal blive en succes.

Kollegerne synes bare, jeg er sød

"Hvis en reform skal lykkes, skal den ofte følges op af et kompetenceløft af dem, der skal gennemføre reformen. Det er tilfældet for lærerne i folkeskolen efter folkeskolereformen. Men læreruddannelsesreformen er ikke fulgt op af en lignende indsats. Det er problematisk, fordi en succesrig implementering af læreruddannelsesreformen i vidt omfang står og falder med læreruddannernes kompetencer, som på sigt får direkte indflydelse på kvaliteten af undervisningen i folkeskolen", siger Jens Rasmussen.

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt underviserne på landets syv læreruddannelser og er den første undersøgelse, der undersøger den nye læreruddannelse, som blev indført i 2013. Læs rapporten via linket til højre.