Uskolet

Digitale indfødte kræver strammere regler for tilstrømningen af digitale indvandrere

Det er blevet alt for attraktivt at være digital indvandrer. Det mener et stigende antal digitale indfødte, som nu kræver strammere regler på området.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Mange af de digitale indvandrere har baggrunde, som er helt fremmede for vores digitale verden«, forklarer en digital indfødt. »Og de kan altså ikke bare forvente, at de uden videre kan hægte sig på og nyde godt af alle de samme privilegier som os andre. Hvis de for eksempel ønsker at få adgang til fri wifi og it-support, må vi stille krav til dem, der kan og vil«.

Står det til mange digitale indfødte, bør de fremmede, allerede inden de kommer ind i netværket, stoppes med firewalls og lignende sikkerhedsforanstaltninger. Andre mener, at de digitale indvandrere ofte ikke selv har valgt deres skæbne og derfor naturligvis bør hjælpes.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.