Debat
0   117

Samarbejde belastes urimeligt!

I indeværende skoleår har jeg 412 timer ud over skolebibliotekararbejde til andre opgaver og kan på trods af DLF's bestræbelser på det modsatte vel alligevel forvente væsentlig færre katedertimer end mine kolleger i mit afdelings- og klasseteam.

Spørger jeg min fagforening om, hvordan dette kollegasamarbejde skal forme sig, da mine kolleger jo har godt 20 lektioner, mens jeg har under det halve til de opgaver, som fremover er dækket af faktoren for katederundervisning, ja så gentages bevidstløst den mest sagte sætning i arbejdstidsdebatten: Opgaverne skal stå i forhold til de tildelte timer! Jeg skal altså ikke deltage i det samme som mine kolleger. Vi skal blot indgå i dialog, så finder vi nok ud af det!

Artiklen fortsætter under banneret

Men svaret er teoretisk og uden hold i det praktiske liv på skolen. For eksempel:

- Skal jeg nægte at tage gårdvagter?

- Skal jeg som matematiklærer ikke deltage i klassens sociale arrangementer, men overlade alt det til klasselæreren?

- Skal jeg køre på friløb ved planlægning af motionsdag, temauger?

- Skal jeg undlade at deltage i fagudvalg og dermed lade kollegerne ene om oprydning og sætte mig uden for indflydelse om nyindkøb?

Jeg forudser en hverdag, der absolut ikke er befordrende for mit psykiske arbejdsmiljø! Som klasselærer ville jeg da nødigt have en matematiklærer, der ustandseligt prøver at springe over, hvor gærdet er lavest, med henvisning til at han ikke har tid - det kan jeg da være ligeglad med! Giv mig en matematiklærer, der ikke er tynget af sådanne forhold, men kan yde en ligeværdig indsats i min klasse!

Lignende tanker vil med stor sandsynlighed også dukke op hos mine kolleger i afdelingsteamet.

Præmissen for aftalens indgåelse har, mener jeg, været fuldstændig forkert. Hvordan kan en ansvarlig fagforening på forhånd gå med til, at en aftale skal være udgiftsneutral? Det er andre tider, end da jeg var ung og organiseret i SiD. Da blev medlemmers rimelige udvikling ikke betalt med forringelser for andre. Nu må medlemmer med »andre opgaver« selv forhandle arbejdsforhold direkte med chefen. - Hvad skal jeg egentlig med den fagforening?

Svar

Vi har ikke bestræbt os på at indgå en aftale, hvor du ikke skal have væsentligt færre katedertimer, når du er skolebibliotekar. Tværtimod har vi indgået en aftale, hvor arbejdet som skolebibliotekar medfører en reduktion i katedertimetallet, så reduktionen i den del af undervisningsopgaven modsvarer omfanget af skolebibliotekararbejdet. Tiden til forberedelse, herunder den fælles forberedelse i lærerteamet, følger nu undervisningstimetallet i fagene. Det var et af de hovedkrav, en enig kongres formulerede forud for forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ