Debat Forskning
0   216

Forskning!

I DR1’s serie »Folkeskolen forfra« dukkede billedet af læreren Vivian op, hvor hun sidder og fylder hele bordpladen med pjecer, anbefalinger – og med et dybt suk konstaterer, at det jo er helt uoverskueligt med alle de opgaver! Og det er kun pjecerne fra KL’s arbejde!

Det er et meget genkendeligt billede. Der sprøjtes et utal af undersøgelser, rapporter, pjecer med mere ud i kølvandet på folkeskolereformens første år.

Havde lærerne tiden, så var der sikkert noget af det, der kunne bruges i lærernes egen situation, men det meste er enkeltstående eksempler på, at på den eller den skole har man kunnet få en bestemt indsats til at virke. Men det er sket i en prioritering af de mange opgaver og ikke sat ind i det store billede af, at alle de mange indsatser skulle kunne virke på samme tid. Det er nemlig umuligt, da reformen er underfinansieret, så det vil være prioriteringer af delelementer i reformen, men ikke et komplet billede af hele reformens kompleksitet.

Artiklen fortsætter under banneret

Konsortier og andre meler kagen på at gennemføre disse undersøgelser og konklusioner - og kalder det forskning, men ret beset er det konsulenter, der følger læreres praksis og beskriver den i rapportform. Forskning foretages af forskere på universiteter eller professionshøjskoler, der på et solidt videns- og evidensgrundlag vurderer indsatsens virkning i forhold til de opstillede mål. Forskning tager tid og er ikke bare et statusbillede af tre måneders indsats i en klasse, hvor små marginaler betegnes som banebrydende forskning!

Ud over KL's indsats er meget af arbejdet bestilt af Undervisningsministeriet - et besluttet evalueringsforløb, som følger reformen til 2020. Andre er Danmarks Evalueringsinstitut, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), UC'erne og private fonde som for eksempel Egmont Fonden, som fortalte om intensive undervisningsforløb (også en indsats i regeringsgrundlaget), hvor elever frivilligt i sommerferien og i koncentrerede forløb med mange lærere fik et godt udbytte! Surprise! Men hvor er overførselsværdien af det til folkeskolen? Og er det i det hele taget den viden, som lærerne efterspørger?

Der er brug for forskning i, om målene i hele folkeskolens formålsparagraf kan nås, når målstyring, nationale test og resultater prioriteres. Der er enighed om de overordnede mål i reformen, men vejen til at nå dem kan en anden forskning vise, hvis den ikke kun bliver sat til at bevise, at den besluttede vej i reformen er den eneste rigtige - at der også er andre veje, som den professionelle lærer kan gå for at nå målene.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ