Bachelorprojekt Dansk overbygning
0   601

Digital mobning ødelægger og dræber

Nadja var en tilsyneladende glad, populær og dygtig teenagepige. I oktober 2014 begik hun selvmord. Hvordan kunne hun komme så langt ud, uden at nogen fattede mistanke eller lagde mærke til hendes problemer, spørger Marie Krejberg i sit bachelorprojekt.

Svaret er, at de, der var ansvarlige for hendes sindstilstand, udøvede deres mobning i sikkert skjul bag en skærm". Måske vidste de ikke selv, hvad deres ansigtsløse chikane ville føre til. Måske var de ikke klar over, at digital mobning kan slå ihjel. Men for at forhindre at andre lider samme skæbne som Nadja fra Skjern, må vi gribe ind, siger Marie Krejberg i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.

Børn og unge tilbringer mange timer ugentligt på sociale medier som Facebook og Instagram. De er vokset op med smartphones, computere og tablets, men digitale kompetencer og dannelse udvikles ikke instinktivt, og mere end hver femte folkeskolelev er blevet mobbet digitalt eller har selv udsat andre for digital mobning.

Artiklen fortsætter under banneret

"På de sociale medier ses ofte en aggressiv adfærd og en hård retorik, som man kan undre sig over. Umiddelbart ser det ud til, at mange danskere, unge såvel som ældre, har problemer med at navigere hensigtsmæssigt på de sociale medier. De bruger ord som luder og håber eksplicit på, at andre dør, alt imens de latterliggør berømtheder og opretter hadesider mod nogen, de ikke bryder sig om", skriver Marie Krejberg.

Det er en læreropgave

"Den ansigtsløse kommunikation, der kendetegner både vores brug af computere, mobiler og tablets, lader til skabe en række problemstillinger. I de nye Forenklede Fælles Mål findes det tværgående emne 'it og medier', som slår fast, at eleverne fremover skal udvikle kompetencer til at deltage hensigtsmæssigt i denne type kommunikation: 'Under kompetenceområdet 'kommunikation' skal eleverne lære at forholde sig til livet i netværkssamfundet. Bl.a. med fokus på at blive bedre i stand til at indgå i ansigtsløs kommunikation… ' Dermed er det en læreropgave at ruste eleverne til at kommunikere og interagere online".

"Hvorfor skal og hvordan kan dansklæreren tilrettelægge undervisning i og med sociale medier med henblik på at udvikle elevernes netværkskompetence og forebygge digital mobning?" spørger Marie Krejberg i sin problemformulering.

Efterskoleelever i 10.klasse

Projektets empiriske data stammer blandet andet fra en spørgeskemaundersøgelse med 25 elever fra 10.klasse på Elbæk Efterskole, hvor hun var i 4.-årspraktik. "Jeg havde tilrettelagt et forløb på tre uger i dansk om sociale medier med fokus på at udvikle elevernes netværkskompetence", fortæller hun. Der var tre underemner: digital mobning, digitale fodspor og digital identitet. Eleverne svarede på spørgsmålene i skemaet i forløbets sidste lektion.

"En undersøgelse af et større omfang ville medføre et mere realistisk perspektiv, og undersøgelsens validitet kan diskuteres. Dog giver respondenternes svar et udmærket indblik i, hvad der er på spil, når unge er på sociale medier, og hvordan undervisning heri og hermed kan udvikle dem", siger hun. En afdelingsleder på efterskolen BGI-Akademiet blev interviewet, fordi han har ansvaret for elevernes digitale dannelse og læring. Han har været lærer i 14 år og underviser dansk, kristendomskundskab og samfundsfag.

Lærere og skoleledelse skal arbejde sammen

Hvis eleverne skal kunne begå sig i netværkssamfundet, og skolen skal kunne leve op til både formål og mål, er det nødvendigt, at der foregår en undervisningen med fokus på at udvikle elevernes netværkskompetence, siger Marie Krejberg i projektets konklusion. "Undervisningen kan udvikle sociale, fortolkningsmæssige og kommunikative kompetencer hos eleverne, der gør dem bedre i stand til at gebærde sig på sociale medier og kommunikere mere hensigtsmæssigt. Lærer eleverne om digital mobning på sociale medier og mobningens konsekvenser, kan det gøre eleverne opmærksomme på egen og andres kommunikation og adfærd online og medføre, at eleverne afholder sig fra selv at bruge ubehagelig eller truende retorik", skriver hun.

Samtidig udvikler nogle af eleverne deres empatiske og etiske kompetence og får mod på at hjælpe ofre for digital mobning. "Men", siger Marie Krejberg, "for at realisere potentialet i denne undervisning, forebygge mobning og udvikle praksis, må der først sættes fokus på områder som lærersamarbejde, forældresamarbejde og ledelse".

Eleverne kan undersøge facebooksider, kommentarer eller statusopdateringer valgt af læreren med henblik på at finde og analysere forskellige former for ansigtsløs kommunikation. På Facebook er der mange muligheder at lade eleverne tage udgangspunkt i Henny Stoubys analysemodel til sproglige handlinger på sociale medier, mener Marie Krejberg. "Modellen arbejder med begreber som genre, situation, sprog, sproghandling, intertekstualitet, sproglige strategier, udtryksformer. Dermed kan tekster på Facebook analyseres på samme måde som andre danskfaglige tekster; med en danskfaglig tilgang og med danskfaglige begreber. Samtidig kan en opgave som denne udvikle både etiske, empatiske og konsumptive kompetencer og lægge op til diskussion omkring, hvordan og hvornår man bør handle på baggrund af tekster læst på sociale medier".

Det kan være en stor fordel at forberede sig i fællesskab til undervisning i og med sociale medier, da nogle lærere kan føle sig utilstrækkelige på dette område, understreger Marie Krejberg. "Fordi lærerne har så forskellige erfaringer med og kompetencer inden for it og kommunikation, kan et samarbejde med fælles forberedelse og videndeling være til stor gavn. Men for at dette samarbejde ikke udvikler sig til at blive en ekstra arbejdsbyrde for de erfarne og kompetente lærere på området, må ledelsen træde til og give lærerne mulighed for at dygtiggøre sig. Dette kan gøres ved at udbyde kurser, tilbyde efteruddannelse eller invitere foredragsholdere og undervisere på området".  

Lærerne kan helt konkret kvalificere praksis ved at udvikle relevante begreber for og strukturer til analyse af sociale medier i undervisningen. For at sociale medier kan blive til mere og andet for eleverne end kanaler til kommunikation, vedligeholdelsesredskaber til venskaber og scener til selviscenesættelse, er der behov for fagtermer og en faglig tilgang. Undervisning i og med sociale medier kan have en forebyggende effekt på digital mobning, men desværre det er ikke noget, der foregår meget af. "Derfor må vi som lærere fokusere på at dygtiggøre os og opnå kompetencer til at tilrettelægge god undervisning inden for området, før vi kan arbejde med eleverne og aktivt forebygge digital mobning".

Forældrene skal med i samarbejdet

Også forældresamarbejde er en vigtig del af arbejdet med eleverne, og særligt når det handler om sociale medier, som eleverne bruger både i skolen og i fritiden. Elevernes adfærd og retorik på sociale medier er et fælles anliggende - et fælles ansvar, siger Krejberg. "Læreren kan arrangere forældremøder med aktiviteter og diskussioner om emnet, der kan give forældrene mulighed for at blive enige om, hvordan de ønsker, deres børn skal bruge de sociale medier. Hvis der opstår denne form for konsensus i forældregruppen, vil lærerens arbejde blive lettere, fordi forældrenes holdning til sociale medier er klare - og man ved, at man som lærer har deres opbakning.

Den største udfordring?

Ændring af børn og unges adfærd på sociale medier kræver en længerevarende og målrettet indsats fra både lærere og forældre - og fra de unge selv, men den største udfordring er måske at få denne ændring til også at inkludere voksne og ældre, siger Marie Krejberg.

"Bevæger man sig rundt på Facebook, skal man ikke lede længe, før man finder eksempler på truende eller nedgørende kommentarer og statusopdateringer. Denne hårde retorik stammer ikke kun fra børn og unge, men i høj grad også fra voksne og ældre, der sårer og fornærmer andre med en hård tone. Præcis som de unge udnytter de deres ytringsfrihed uden omtanke for, at det er et ægte menneske med krop og følelser, de skriver til. Vi har ikke blot en udfordring i børn og unges online kommunikation, men også i voksne og ældres udfoldelser på sociale medier. Derfor står vi med et samfundsmæssigt problem, der kræver undersøgelse og svar".

Skyldes voksnes ubehagelige retorik manglende fornemmelse for et relativt nyt medie, som de ikke er vokset op med? Er de præget af de negative konsekvenser af ansigtsløs kommunikation? Og hvad lærer deres børn og børnebørn af denne adfærd, spørger Marie Krejberg. "Særligt de sidste spørgsmål bekymrer mig som medborger og lærer. For hvordan skal vi kunne lære vores børn og unge, at mobning, digital eller ej, er forkert, hvis de lærer det fra den ældre generation, de ser op til", siger hun.

"For mig er det bydende nødvendigt, at der bliver sat fokus på ansigtsløs kommunikation og digital mobning i vores samfund. Alle, unge såvel som ældre, har behov for indsigt i og forståelse for dette fænomen. Dette kan starte i skoleregi for børn og unge, hvor forældrene inviteres med, for at også de kan lære om digital mobning og få mulighed for at ændre deres tilgang til sociale medier. Vi har her en udfordring i vores samfund. Det er ikke nok kun at fokusere på vores yngste generationer".

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Mod digital mobning - en kompetencetilgang til sociale medier i danskundervisningen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.054 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.047 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.294 andre er allerede tilmeldt