Politikerne har nu i flere år haft (alt for) travlt med at indføre tests og reformere Folkeskolen. Elevernes resultater er på flere af de reformerede områder ikke blevet bedre, som følge af reformerne, når man (stadig forsøger at) sammenligne elevernes resultater med elevers i udlandet. Selv om Danmarks skoleelever nu bliver gennemtestet i alt hvad de laver i skolen og nu har Europas længste skoledage, ligger Danmark stadig kun middelmådigt i mange af de målinger, der burde være blevet bedre.  Kun få områder er blevet bedre.

Det kan derfor diskuteres om politikerne er hurtige nok til at reagere på den udvikling, der foregår udenfor Christiansborg. Måske er arbejdsmåden i Folketinget helt forkert! Måske skal politikerne ikke bare reagere. Måske er det forkert, at politikerne fortrinsvis reagerer (og i meget lille omfang agerer), bl.a. fordi de jo netop reagerer (alt for) laaangsomt på det, der sker udenfor Christiansborg. Måske burde det være krav til vores politikere, at de også skal kunne agere (dvs. sætte dagsorden for udviklingen i Danmark) i stedet for blot at reagere (for) laaaangsomt på det, der foregår i udlandet og så ud fra de begivenheder sætte dagsordenen for alt, hvad der skal ske i Danmark! 

Politikerne i Danmark reagerer fx på tests af danske folkeskolebørn, som sammenlignes med tests af børn, der bor i andre EU eller OECD lande, hvor eleverne fx deles meget tidligere end i Danmark. I mange andre europæiske lande har en del elever, som er mindre eksamensmindede og boglige, forladt det almindelige skolesystem, når de sidste skoleår med eksamener står for døren.  Dette forhold gør så, at et land som Danmark, hvor (stort set) alle - også de mindre boglige - er med lige til det sidste, får et "dårligere" sammenligningsresultat. Politikerne agerer ikke ved fx at sige til de lande, vi sammenligner os med, at sammenligninger naturligvis skal tage højde for nævnte forskelle. I stedet reagerer politikerne med at bruge sammenligningerne til at få indført flere skoletimer i de forskellige fag, fx flere matematiktimer til elever, som ikke nødvendigvis lærer mere pr. uge pga. flere timer. De bliver med stor sandsynlighed bare mere skoletrætte!

Måske er det også forkert, at fordi nogle elever får et mindre godt testresultat, så skal alle elever have flere timer i et fag. Er det ikke lidt for gammeldags og mere i overensstemmelse med industrialderens stemple ind og stemple ud, at alle elever på samme årgang absolut skal være i skole lige lang tid? Hvis det alene skal være opbevaring, imens mor og far er på arbejde, så ja, så skal de være på skolebænken i lige lang tid. Men så kunne det måske være relevant ikke kun at differentiere dem fagligt, men også tidsmæssigt. Nogle elever har behov for 10 timers dansk om ugen, imens andre elever kan nøjes med 5 timer. Det er da forkert, at de skal bindes til samme antal timer i alle fag, når de ikke har samme behov! Sådan differentiering kunne helt sikkert gøre eleverne mindre skoletrætte. At tvinge dem til flere timer i et fag, hvor de (selv-) oplever at være godt med og også viser det til deres lærer, det er da at straffe dem for at være velmotiverede elever! Giv dog de ekstra timer til elever, der har behov for dem!

Politikerne i Danmark reagerer fx også på sammenligninger med tests af børn, der bor i Østasiatiske lande på økonomisk fremmarch. Men nævnte landes fremmarch sker under (bl.a. eller måske især udemokratiske) forhold, der gør at de meget svært (og kun med mange forbehold) at sammenligne deres tests med tests af elever i Danmark. Pædagogikken, mentaliteten og levevilkårene i de pågældende lande er så langt fra danske forhold, at resultaterne aldrig vil kunne anvendes på samme måde de to forskellige steder. Så hvorfor sammenligne? Det danske elever lærer anvender de helt sikkert på helt andre og måske også mere nuancerede måder end det fx kinesiske elever lærer og anvender. Forskellene er så store, at de måske i virkeligheden gør sammenligningen intetsigende og nytteløs.  

Politikerne reagerer på Globaliseringen, på miljøforholdene, på terror og på mange andre begivenheder på denne klode. Men de aggerer alt for lidt i Danmark. 

Når politikerne alene reagerer og gør det så laaangsomt, så er mange af de områder, som de reagere på, ofte kommet videre. Kort sagt kommer Danmark på den måde aldrig med på nogle af togene. Danmark kommer hele tiden for sent i gang med at gøre det rigtige. Og så bliver det, de ender med at gøre forsent, i virkeligheden også forkert at gøre.

Skal man til møde i Berlin kl. 14, så hjælper det ikke noget, at nå et tog så sent, at man først når frem kl. 17, hvis mødet slutter kl. 17.15. Det bliver nytteløst og forkert at tage afsted med det tog. I stedet vil det være mere rigtigt helt at undlade at tage afsted og så bruge tiden på at forberede næste møde meget bedre med egne idéer og forslag til, hvad der kan ske med og udvikle samarbejdet på en sådan måde, så det samtidigt også passer bedst med ens egne forcer, fx Danmark som videnssamfund.

Politikerne reagerer istedet for at aggerer. Derfor halter de efter på skole- og uddannelsesområdet, hvor mange andre lande er kommet langt videre og har indført nye og mere elevvenlige reformer. Dette imens Danmark er i gang med at efterligne japanske og andre østasiatiske uddannelsessystemer med alt for lange skoledage, alt for mange målinger m.m. De halter også efter på sundheds- og hospitalsområdet, hvor mange patienter fx bliver helbredt for kræft i udlandet, efter de har fået beskeden uhelbredeligt syge på et hospital i Danmark.