Innovation skal på skoleskemaet fra grundskolen og hele vejen op, mener Fonden for Entreprenørskab, som nu etablerer en fælles efteruddannelse for lærere hele vejen. Her er det elever fra Absalons Skole i Roskilde, der konstruerer en bro.

Fælles uddannelse i innovation for lærere på alle niveauer

Fonden for Entreprenørskab - tidligere Young Enterprise - står bag et storstilet efteruddannelsesprojekt, hvor lærere fra grundskolen, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser får den samme efteruddannelse i, hvordan de kan integrere entreprenørskab i undervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Elever og studerende skal opleve kontinuitet. Det, de lærer på ungdomsuddannelserne, skal bygge ovenpå det, de lærte i grundskolen, og de videregående uddannelser skal selvfølgelig bygge ovenpå igen. Det gælder også for entreprenørielle kompetencer. Vi skal sørge for en rød tråd igennem uddannelsessystemet, og det gør vi ved at etablere den nationale efteruddannelse, som går på tværs af uddannelsesniveauer", siger direktør i Fonden for Entreprenørskab Christian Vintergaard i en pressemeddelelse. 

Fonden er gået i partnerskab med Aarhus Universitet, professionshøjskolen Via samt CIEC og Tortzen-Bager - to mindre private firmaer, der har specialiseret sig i undervisning i entreprenørskab og innovation. Uddannelsen er støttet af Oticon Fonden og Fonden for Entreprenørskab. Den nye efteruddannelse starter i januar 2016. Målet er, at minimum 1.000 lærere og undervisere deltager i efteruddannelserne i løbet af de næste fire år. 

Debat: Innovation, siger du?

I dag møder knap hver femte elev eller studerende entreprenørskab i undervisningen, viser en undersøgelse, som Fonden for Entreprenørskab har gennemført.

"Der er brug for, at elever og studerende får konkrete erfaringer med selv at være kreative og handlende i deres omverden, hvis vi skal have flere iværksættere i Danmark. Og det skal de unge have erfaringer med allerede i deres skoletid. Derfor skal vi uddanne langt flere lærere og undervisere til at give dem disse kompetencer med i bagagen",  siger Mette Brinch Thomsen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet, som har været med til at udvikle den nye uddannelse.

Læs mere

Fonden for Entreprenørskabs projektbeskrivelse afefteruddannelsen