Når eleverne i dagens løb havde påhørt lærerens undervisning med den nødvendige opmærksomhed, skulle eleverne efter skoletid – måske om aftenen – med støtte af egne notater og lærebøger genopfriske lærerens faglige vidensformidling i en grad, så stoffet blev lært, eller så eleven vidste, hvad han skulle spørge læreren om den næste dag. Dette krævede en årelang tilvænning, fordi det var og stadig er noget brydsomt noget at læse lektier. Så derfor var det nødvendigt, at eleven var vænnet til, at afviklingen af dagens lektielæsning måtte foregå med en vis automatik.

Så gik der mode i at afskaffe eller nedtone lektielæsningen. Alt det ubehagelige ved lektielæsningen blev ophøjet til hovedsagen ved lektielæsningen, der nærmest endte med at blive anset for at være børnemishandling. Man fik oven i købet spændt lektielæsningen for en afart af forskningen med henblik på at påvise, at lektielæsningen var nytteløs ja endog skadelig. Og herefter lærte eleverne ikke længer, som de før havde gjort. Og det i en grad, så en undervisningsminister var nødt til måske for første gang nogensinde, at minde om, at det at gå i skole vist egentlig handlede om, at ”alle skulle blive så dygtige, som de kunne blive”. Det burde vel give sig selv. Men skolens indretning havde for længst umuliggjort dette. Skolen var for længst blevet så ringe og fagligt udmarvet, at det var nødvendigt at minde om det mest naturlige af alt.

Og så endte det med at politikerne var nødt til at påklistre deres reformkarikatur et lektieappendiks, der selvfølgelig ville blive lige så grov en karikatur, som skolen selv var blevet. Den nye lektiekarikatur har nemlig ikke noget som helst med lektielæsning at gøre. Man har nemlig vedtaget, at ingen børn kan udføre lektielæsning, uden at en hærskare af voksne hænger dem over skuldrene og bistår, hver gang lektielæsningen støder på en knast. Og så er det bare ikke lektielæsning mere. Man kan passende kalde det for hjemmearbejde, der ikke længere skal foregå hjemme, eller lidt ekstraarbejde, eller lidt afklaring af noget, som man ikke har forstået, og som børnene nu ikke længere skal tumle med i enrum derhjemme, med kan få afklaret straks uden noget besvær med at finde ud af noget.

Lektielæsningsafarten er i den grad blevet påklistret dagens undervisning, at elever, der ikke fik fat på alt om Ohm's Lov i fysiktimen faktisk kan blive undervist en ekstra gang samme dag eller umiddelbart efter undervisningen og bagefter sige, at de har læst lektier om Ohm's Lov, hvad de jo altså slet ikke har. De er blot blevet undervist en ekstra gang. I den påklistrede del af reformskolen, hvor dygtige elever skal kunne fordybe sig i et eller andet, kan de bogligt svage få gentaget dagens undervisning under betegnelsen lektielæsning, hvis man da ikke vælger at bilde de svage ind, at de skam også har fordybet sig i noget, så de kan føle sig lidt som dygtige elever.