Et kryds til EU-parlamentsvalget falder ikke altid, som det 'plejer' ved folketingsvalg; holdningerne roder lidt rundt i Europa-sagen. Folkeskolen har stillet spørgsmål til en række kandidater: 1) Hvorfor skal DLF-medlemmer netop stemme på dig eller dit parti? 2) Hvilke udvalg er I særlig interesseret i? 3) Hvad kan I hjælpe lærere med i det daglige parlamentsarbejde?

Socialdemokratiet

Det vigtigste for Socialdemokratiets spidskandidat Torben Lund er at få udvidelsen mod øst gjort færdig: 'Det vil sikre freden for os selv og vore efterkommere i generationer frem. Så skal vi skærpe grænserne for EU's virke, idet EU skal respektere landenes selvstændighed og forskellighed i historie, kultur, uddannelse og ønsker for opbygning af velfærd. EU skal sætte ind på fælles problemer med miljø, mindstekrav til arbejdsmarkedet, teknologi og fødevarekvalitet. Jeg interesserer mig for de udvalg, der arbejder med miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse og sociale spørgsmål. Vi skal selv organisere vores undervisning i Danmark, det skal EU ikke blande sig i. Men omvendt skal vi give de unge flest muligheder - også ved EU's hjælp. Vore uddannelser skal anerkendes i alle EU-lande. Sluttelig er jeg imod den nye stil i nogle EU-lande, at de unge selv skal finansiere deres uddannelser, det rammer de svage. Jeg går ind for skattebetalt uddannelse og ikke for privat finansiering. Hvis jeg bliver valgt, vil jeg gerne drøfte disse ting med lærerne, gerne ude på skoler og seminarier. Men kom også en tur til Bruxelles eller Strasbourg og lad os snakke om det'.

Centrum-demokraterne

Centrum-Demokraternes 'skolekandidat' er Tom Høyem, rektor for Europaskolen i München: 'Vi har altid lagt vægt på, at vi vil have et fagligt indhold i skolen, og vi har altid været optaget af det internationale. Vi ønsker mere disciplin i skolerne, ikke kadaverdisciplin, men mere respekt for undervisningen. Skolen har ændret sig, flere forældre er blevet meget forlangende over for skolerne. Lærernes løn- og arbejdsvilkår er derfor vigtige. Som et eksempel kan jeg nævne, at jeg i München ikke kan få lærere fra Luxembourg, fordi deres forhold er bedre end andre steder. I Tyskland står der også respekt om lærergerningen, og dette høje niveau vil vi udbrede til hele EU. I England vurderes deres lærere for lavt, og i Danmark har det været bedre end i dag. EU skal bruges til at højne hele branchen, og kampen skal føres i Parlamentets udvalg for kultur og uddannelse. Det er ikke blot min politiske, men også min professionelle og personlige interesse'.

Junibevægelsen

'Jamen, vi er jo netop lærernes liste i EU-spørgsmål, hvor De Radikale er lærernes repræsentanter i Folketinget', siger medlem af Parlamentet Jens Peter Bonde med et glimt i øjet: 'Junibevægelsen forsvarer folkeskolernes demokratiprincip. Vi vil ikke have alt det EU-propaganda ind i skolerne. Og vi vil overhovedet ikke acceptere den nye kommissionsformand Prodis oplæg til, at skoler og lignende offentlig service skal ud i fri konkurrence på markedspolitiske vilkår som i USA. Den model rammer de svageste'. Bonde er veteran i Parlamentet og stiller igen op for Junibevægelsen. Vigtigst er Udvalg om Institutionelle Spørgsmål: 'Det fastlægger Parlamentets overordnede politik. Så vil vi med i Miljøudvalget samt i Udvalget for Udvikling og Samarbejde. Får vi mandater nok, vil vi med i Kultur- og Undervisningsudvalget. Her kan vi hjælpe lærerne med åbenhed i EU og skaffe adgang til dokumenter og alsidig information, også om 'Paris-traktaten', som skal følge Amsterdam-traktaten. Hvad betyder den for uddannelse? Vi står gerne til rådighed med at skaffe information om det, som lærerne kan bruge. Jeg har siddet længst i Parlamentet og kender alle forretningsgangene. Slå på tråden eller besøg os i Bruxelles'.

Venstre

'Lærerne bør støtte mit kandidatur, fordi jeg er en af garanterne for, at EU ikke skal blande sig i skolepolitikken. Det hører under nærhedsprincippet, som siger, at EU kun skal tage sig af kerneopgaver, som landene ikke selv kan klare. Jeg var enig med Børnerådet om, at vi ikke skal have regler for børns arbejde i fritiden', siger tidligere undervisningsminister Bertel Haarder, der genopstiller for Venstre: 'Jeg er tilhænger af Den Sociale Dimension, altså EU's arbejdsmarkedspolitik, men EU skal kun håndtere grænseoverskridende problemer. Vi vil ikke have harmoniserede løn- og skattesatser, for løn skal afspejle produktiviteten, og skatten skal afspejle udgiftsniveauet. EU skal også hindre social dumping med udnyttelse af arbejdskraft og forringet arbejdsmiljø som konkurrenceparameter til at opnå nye markedsandele. Som tidligere undervisningsminister har jeg søgt at undgå Kultur- og Uddannelsesudvalget, for så blander jeg mig bare i uddannelsespolitikken i Danmark. I Parlamentet har jeg aldrig haft besøg af en gruppe danske folkeskolelærere, og ingen dansk folkeskole har inviteret mig ud til at fortælle om EU! Det gør jeg gerne!'

Fremskridtspartiet

'EU-projektet er et ambitiøst statsdannelsesprojekt, og som alle nye magtbastioner ønsker EU også ideologisk at godtgøre sin egen berettigelse. Det er her, man begynder at blive skeptisk, når EU trænger sig på med den 'europæiske dimension' inden for skoler, uddannelse og kultur'. Det siger Fremskridtpartiets spidskandidat, Jan Køpke Christensen: 'EU bruger tre-fire milliarder kroner om året til at bearbejde elevers og studerendes hjerner med for eksempel: 'Et europæisk uddannelses-område vil gøre det muligt at berige statsborgerskabet ved, at borgerne har fælles værdier og udvikler en følelse af at tilhøre et socialt og kulturelt område. Det nye samfund bør fremme indførelsen af et bredere statsborgerskab, som bygger på aktiv solidaritet og gensidig forståelse af de forskelligartede kulturer, som er kilden til Europas egenart og rigdom', hedder det i et af Kommissionens projekter om uddannelsespolitik. Er der ikke tale om storstilet indoktrinering af Europas unge, spørger Jan Køpke Christensen.

Det er utidig indblanding fra EU i suveræne, nationale anliggender. Min opgave bliver at afdække, hvordan EU gør alt for at skabe det nye europæiske menneske, der ikke identificerer sig nationalt, men europæisk'.

Det Konservative Folkeparti

'Undervisning skal være national, men vi går ind for netværk, grænseoverskridende skolekontakter og udvekslingsprogrammer. Vi skal lære hinanden at kende, og EU har et katalog af muligheder for det'. Det siger parlamentsmedlem Frode Kristoffersen, som genopstiller for De Konservative: 'Jeg er nervøs for en fælles EU-gryde med undervisning og uddannelse. Her skal vi bruge nærhedsprincippet. Men vi støtter samarbejdet mellem de nationale skoler for eksempel via Internet. Kulturudvalget har blandt andet startet volontørordningen, hvor unge mellem 18 og 25 år kommer ud i Europa og arbejder med andre nationers problemer med narko, bevaring af mindesmærker, arbejde mod racisme, sport og andre kulturelle aktiviteter. Det går vi stærkt ind for. Jeg er med i Kultur- og Uddannelsesudvalget og i det udenrigspolitiske udvalg, hvor udvidelsen mod øst interesserer mig meget, og jeg vil øge samarbejde og kontakt med østlandene, også for lærere og skoleelever. Allerede i dag har jeg kontakt med seminarier, Danmarks Lærerhøjskole, og på skoler fortæller jeg om EU. Det vil jeg gerne fortsætte med. Men I kunne jo også komme ned til os i Parlamentet', slutter Frode Kristoffersen.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis (SF) spidskandidat Pernille Frahm er stor modstander af ØMU-projektet, det skal bekæmpes - og det skal også den nye europæiske bankdirektør Wim Duisenberg, som har sagt, at 'skatterne og de sociale ydelser skal ned'. Og hun fortsætter: 'Så kan lærerne jo selv forestille sig, hvilken situation man vil sidde i ude på skolerne med dårlig økonomi og et forringet offentligt serviceniveau. Også de økonomiske vismænd siger, at der er et problem med ØMU'en. SF vil bekæmpe et Europas forenede stater, for SF er et demokratisk og progressivt parti, og de værdier vil vi slås for i Europa-parlamentet. Vi vil også søge at koordinere den nationale politik med parlamentsarbejdet. De udvalg, vi især har i kikkerten, er centreret om den overordnede EU-politik, for eksempel det retspolitiske udvalg og ikke mindst udenrigsudvalget, som beskæftiger sig med udvidelsen. Også udvalgene for sikkerhedspolitik, menneskerettigheder, miljø og forbrugersikkerhed har vores interesse. Jeg vil selvfølgelig være meget opmærksom på skolernes og lærernes situation, det har jeg en naturlig interesse i, for jeg er selv lærer'.

Dansk Folkeparti

'Europa er det eneste sted i verden, hvor man har gjort op med det middelalderlige menneskesyn. Renæssancen efterfulgt af reformationen og oplysningstiden har betydet, at Europa har udviklet sig anderledes. Det blev siden eksporteret til USA, Australien, og sidst har også Japan gjort sig 'vestligt'. Og det er præcis det, vi skal værne om, både her i landet og i Parlamentet'. Det siger Mogens Camre, som er spidskandidat for Dansk Folkeparti. 'Derimod findes der andre kulturer, for eksempel islam, der holder mennesker nede med næsten perverterede holdninger. Vi har frihed, kan klæde os, som vi vil, ja, på stranden vader vi nøgne rundt! Men Europas succes betyder, at vi invaderes af folkeslag, der vil indføre deres egne regler og kvæle vores frihed. Hvis det ikke standses, bliver vi banket tilbage til middelalderen. Så føler nogle lærere, at vores kultur er truet, og modsætter sig muslimernes tørklæder, og det er rigtigt set! Parlamentet skal bruges i kampen for at beskytte vores gamle kulturarv imod angreb udefra. Der findes folkeskoler i Danmark i dag, hvor vores egen kultur er blevet udraderet, fordi danske børn er kommet i mindretal. Det er vigtigt, at lærerne forstår, hvad der er ved at ske. Lad os snakke om det - enten på skolerne eller i Bruxelles'.

Kristeligt Folkeparti

Kristeligt Folkeparti er ikke i Parlamentet, men topkandidaten Marianne Karlsmose Nielsen mener, at hun bør stemmes ind, fordi Parlamentet mangler unge mennesker, som kan se EU kritisk efter i sømmene. EU blander sig for meget - og trænger i øvrigt til mere etik som den styrende faktor i EU-arbejdet: 'Vi ønsker styring efter menneskelige værdier frem for økonomi. Borgeren skal have højeste prioritet. Det mener jeg i høj grad må være noget, som lærerne kan bruge til noget. EU skal varetage fælles, grænseoverskridende problemer som miljø, forskning, ulandspolitik og fri handel - som altså skal føres på et etisk forsvarligt grundlag. Resten skal vi selv klare. Det er vigtigt, at nationen selv har nogle områder, som vi selv kan stå for og udvikle, som vi ønsker. Derfor vil jeg interessere mig for det institutionelle udvalg, hvor EU-arbejdets omfang og dybde besluttes. Og udvalgene for ulandsarbejde og for retlige og indre anliggender er interessante. Jeg vil ikke love lærerne, at jeg specielt vil arbejde for dem, men jeg vil gerne lytte til forslag', siger Marianne Karlsmose.

Folkebevægelsen mod EF-Unionen

'Undervisning og uddannelse er et dansk, politisk slagsmål, det skal EU ikke blande sig i. Men vi har jo set, at EU's kompetence på uddannelse og kultur har sneget sig ind ad bagdøren med nogle vage bestemmelser, men uden egentlige retsakter'. Det siger Ole Krarup, som lige nu sidder i Parlamentet for Folkebevægelsen mod EF-Unionen: 'Jeg kan ikke udelukke, at nogle EU-tilskud og uddannelsesprogrammer kan være brugbare. Men jeg ser ingen fornuft i disse enorme pengemaskiner med programmer, som styres fra Bruxelles - eller fra et firma, der tilfældigvis har kontrakten. Som jurist går jeg generelt efter de overordnede retlige og juridiske sager, så jeg arbejder med retlige og indre anliggender, med borgernes frihedsrettigheder. Som professor i arbejdsret forsvarer jeg desuden den danske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel. Den er under stort pres, og det er en almindelig vurdering, at den ikke holder i længden. Jo mere EU, jo mere ensartet bliver arbejdsmarked og lønninger. Ja, kom og besøg os eller inviter os til at fortælle, hvordan vi ser fremtiden', siger Ole Krarup.

Det Radikale Venstre

'EU er tænkt som et fredsprojekt, så EU skal også ses i lyset af krigen i Kosova. Derfor finder vi, at EU's udvidelse mod øst er noget af det allervigtigste. Masser af mennesker, netop i de lande, der har søgt ind i EU, lever under fattigdomsgrænsen, og det er også en trussel mod os. I ti år har det heddet, at '. . . om fem år skal de med og så videre . . .' Det bliver hele tiden udskudt, og det er vi imod. Vi har erfaret, at når der åbnes nye fronter, hvor produktion og levestandard kan hæves, så kommer det alle til gode'. Det mener en af Det Radikale Venstres kandidater, Kim Hjerrild, som understreger, at de naturligvis også vil arbejde for et bedre miljø. 'Netop de nye lande mod øst har enorme miljøproblemer, der i dag skader os selv; her skal der sættes ind med masser af ressourcer. Vi mener også, at EU har bredt sig for meget ind på områderne skole, undervisning og uddannelse, som - i lighed med den forældede landbrugspoltik - bør renationaliseres. Uddannelse skal ordnes i Danmark. Vi støtter tilskyndelsesprojekterne som Leonardo og Erasmus, og vi vil gerne informere lærerne og skolerne om det, de kan gøre brug af i EU-systemet, så kontakt os endelig, enten i København eller i Bruxelles'.-Freddie Ottenheim er freelancejournalist