Debat

Lad os tage skolereformen tilbage

Mens vi lærere bruger alt vores arbejdstid på at forstå, tilpasse og implementere skolereformen, samtidig med at vi skal få en hverdag til at fungere med vores elever -og os selv - som lærere altid har gjort, så udøver politikere, medier og eksperter deres rituelle stammedans i skolestarten og diskutere hvad vi nu skal ændre og gøre bedre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I år handler de mange debatter om de overraskende lange skoledage - hvilket i sig selv er overraskende -, om det som nogen stadig kalder lektiecafe, og i høj grad om læringsmålstyret undervisning. Alt sammen blandet sammen i en grød af forvirring om arbejdstidsloven, arrogance og politisk drilleri.

Konklusionen er ganske simpelt at skolereformen har fået sit eget liv og eksistens, ingen har længere styr på den. Alle løfte de skuldre og øjenbryn og kan allerhøjest give et fortrøstende: lad os få ro og så skal det nok gå.

Og ja vi har brug for ro. Men vi får aldrig ro hvis ikke vi får styr på reformen. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Lad os tage liv om reformens eksistens, lad os danne reformen og skabe den, ligesom vi danner vores elever. Lad os se på dens forudsætninger, kultivere den og skabe rammerne så den kan vokse sig stor og stærk i den rigtige retning. For lad os være ærlige, vi havde ikke en perfekt skole før reformen. Det kan vi sagtens erkende, for sammen skabte vi faktisk et reformforslag, der gav mening; Allerede i december 2012 kom Danmarks Lærerforening med et reformudspil. Det blev bare glemt - også af lærerforeningen selv - efter konflikten. I efteråret 2013 kom dannelsestænketanken SOPHIA med et udspil til skole- og dannelsesreformer, og i år har de udfoldede det endnu mere. 

Og hvis vi ser bort fra styringsredskaberne i politikernes reform (dem tager vi i en anden kamp), så er der en masse indholds aspekter, som minder om noget vi lærte på læreruddannelsen (jeg gjorde i hvert fald). 

Knud Illeris har lært os om tidsforskudt læring og om læring i forskellige kognitive skemaer (en udvikling af Piagets tanker). Lad os bruge den viden til at skabe meningsgivende aktiviteter i de faglige fordybelsestimer (før lektiecafe), hvor eleverne skal have lov til at "synke" dagens undervisning, og hvor de laver aktiviteter som er afhængige af den kognitive læringsstil - er det noget nyt skal det nok have mange gentagelse, er det noget oveni tidligere læring skal det perspektiveres, og er det noget som ændrer deres verdensbillede så skal de nok bare have tid til at sidde stille og lave ingenting, mens hjernen bearbejder det nye verdensbillede. Lad os bruge de faglige fordybelsestimer som forlængelse af fagtimerne.

Det samme gælder bevægelsen. Her må jeg indrømme at jeg selv står stærkt udfordret, men jeg ved fra min læreruddannelse, at en krop i god form også giver en hjerne i god form, og en hjerne i god form er mere motiveret og modtagelig for undervisning, og dermed større chance for at de lærer noget (enten noget intentionelt eller uintentionelt). Bevægelse handler om en sund krop, ikke om undervisningsaktiviteter eller læringsstile - ingen forskning har peget på at man lærer mere hvis man bevæger sig imens, blot at vi skal være bevidste om kinestetisk læring, altså at elevens hjerne husker en skrivebevægelse bedre end at taste på en computer, fordi hjerne og krop lære sammen. Vi skal altså huske kroppen, men ikke nødvendigvis løbe eller lege i timerne. Man må gerne, for det kan skabe energi, motivation og være sjovt, og det må også gerne være en del af hverdagen - når det er muligt. Da bevægelse er for alle handler det ikke om læringsstile, da de netop er forskellige for alle, mens bevægelse er et krav til alle. 

Vi lærere - sammen med pædagoger og ledere - ved noget om det her. Elementer som mere sammenhæng, bedre tværfaglig samarbejde, mere bevægelse og tid til læring var også en del af både Danmarks Lærerforenings forslag og SOPHIAs tanker. Så når vi får et pusterum fra årsplaner, undervisningen, teammøder, og alt det andet, så lad os tage reformen tilbage. Vi har Danmarks bedste uddannelse og verdens sejeste job, lad os gøre det sammen!

Powered by Labrador CMS