Blog
0   426

Målstyringsmonstret skal tæmmes lokalt

Abonner på nyt om Helge Christiansen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Som tamdyr kan målstyringsuhyret blive en nyttig tjener for lærerne - og ikke deres herre

 

Målformulering og top-downstyring

Som det allerede er påpeget af mange, giver det ikke automatisk bedre kvalitet, at man formulerer mål.

Men det er fornuftigt at gøre det, hvis det sker på en fornuftig måde. Et voldsomt krav om, at alle lærere på en skole skal følge et bestemt digitalt system eller andre opskrifter i boglig form er ødelæggende. Jeg har selv haft lejlighed til som anmelder at sætte mig ind i materialer af den art. En top-downstyring  indskrænker lærernes metodefrihed. En alt for voldsomt brug af formulering af mål, lærernes feedback og elevernes selvevaluering vil sluge en masse tid fra gode oplevelser og god læring.

Artiklen fortsætter under banneret

Hattie og Bloom

Nogle af de forslag til målstyring, der er lanceret, bygger bl.a. på Hatties teorier og Blooms taksonomi.  Lærere og elever skal lære at formulere mål. Der skal gives feedback, og der opstilles niveaudelte succeskriterier i alle detaljer. Hatties teorier beskrives som den skinbarlige sandhed, men bag hans udmærkede og inspirerende synspunkter er der også et læringssyn, som man må forholde sig kritisk til.

Der  tages i de fleste forslag til målstyring udgangspunkt i Fælles Mål, som på atomistisk vis bruges til at styre undervisningen. De Fælles Mål i dansk er på mange punkter uklare, mangelfulde og selvmodsigende. Ved at google ”Fælleskrift 2015 Dansklærerforeningen. Det værste og det bedste ” kan man læse min grundige kritik af dem. For dansks vedkommende er de Fælles Mål ikke egnet til direkte detailstyring, men en ramme for, hvilke mål, der skal nås, og den må  lærerne respektere.

Elevdifferentiering eller undervisningsdifferentiering

Elevdifferentiering sniger sig af og til ind i nogle materialer til målstyring. Der bliver opstillet succeskriterier på tre niveauer. De svageste elever skal koncentrere sig om opgaver på det laveste niveau i Blooms taksonomi eller i andre Bloominspirerede systemer og vil derfor sjældent komme frem til mål, der går på kreativitet. Middelgruppen kan i højere grad bevæge sig op til niveauer med overskriften analysere, vurdere og skabe. Og endelig kan de dygtigste hurtigt koncentrere sig om de øverste, kognitive niveauer

Der er tale om det modsatte af undervisningsdifferentiering. Om kort tid kommer min anmeldelse af ”Feedback viser vej til læring” på folkeskolen.dk, hvor jeg har beskrevet disse synspunkter grundigt.

Fagenes formål, som netop ser den faglige undervisning i et dannelsesperspektiv, er udeladt i nogle af målstyringssystemerne.

En fremragende bog om feedback i dansk

 I en fremragende bog om implementering af Hatties teorier i danskfaget, ”Feedback i dansk”, anmeldt af undertegnede under titlen ”Kend din skildpadde” peger bogens forfattere på, at Hattie ikke har forholdt sig til fag og til indhold.

Der peges desuden på flere andre svagheder i hans forskning. De undersøgelser, han bygger sine metarefleksioner på, ligger for manges vedkommende langt tilbage i tid – nogle helt tilbage til 1960´erne. De omfatter hovedsagelig empiriske resultater fra ungdomsuddannelser og universitetsniveau og i mindre omfang fra resultater fra grundskoleniveau.

Hattie anbefaler meget konkrete, målbare mål og opererer ikke med de områder i undervisningen, som ikke kan måles med empirisk testning. Derved bliver store dele af kvaliteterne i danskfaget ikke tilgodeset. Hans analyser er generelle, almene modeller, som ikke kan bruges som en brugsanvisning på, hvordan man går frem i undervisningen. Han beskæftiger sig ikke med et handleperspektiv. Bag hans teorier ligger der også et syn på læring, som man må forholde sig kritisk til.

Skoler og lærere skal formulere deres egne mål

Stat og kommune skal lægge vide rammer, der giver mulighed for, at lærerne inden for disse kan formulere egne mål ud fra deres dannelses-, fag- og læringssyn. Lærerne skal desuden formulere mål ud fra deres  kendskab til eleverne, deres forældre og lokalsamfundet. Detaljerede mål topdown spilder lærernes og elevernes tid.

Men lærerne skal være dygtigere end nogen sinde til at formulere mål, der tilgodeser alle dimensioner i undervisningen. De skal kunne formulere deres egne præcise mål vedrørende faglig viden og færdigheder, men også formulere mål for etiske, æstetiske og historiske dimensioner i undervisningen, som ikke kan testes med forenklede måleinstrumenter.  

Det positive ved den skolereformen er, at lærerne i højere grad evaluerer og giver feedback, og at eleverne lærer at forholde sig til egen læring. Men det er vigtigt, at lærerne bestemmer, hvilken måde det skal gøres på.

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.256 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
618 andre er allerede tilmeldt