Blog
0   538

Snittefest

Abonner på nyt om Håndværk og design - fra værkstedet i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg var til fest i weekenden - Snittefest på Boserupgård Naturcenter i Roskilde.

Festen varede to dage, med fællessnitning, film, bål og hygge fredag aften og workshops, foredrag og fælles frokost lørdag.

Min formiddags workshop havde overskriften ”Magisk Træskæring”, instrueret af Bjarne Jespersen. Bjarne lagde ud med følgende besked: ”Vi har tre timer til noget, vi burde have tre måneder til”. Derfor var der lagt op til en helt bunden begynderopgave, hvor Bjarne på forhånd havde savet nogle træstykker ud i de rigtige former og lavet skabeloner, så vi blot skulle save og snitte.

De magiske ringe:

Vi fik udleveret en træklods, som var savet ud som et aflangt kryds.

Artiklen fortsætter under banneret

Skabelonen bestod af en halv cirkel minus tykkelsen på krydsets ben, så når skabelonen lægges op til benet, vil det blive en hel cirkel, når cirklerne snittes fra hinanden.

Cirkelskabelonen sættes foroven på det ene bensæt, og forneden på det andet bensæt.

Så saves først de store ’hjørner’ af.

Der bores et hul i halvcirklernes midte til savklingen, og midterne saves ud. Man skal passe på ikke at save ind i det, der skal blive tilbage.

Nu saves de små hjørner af.

Cirklerne rundes på yder- og inderkanter med en lille, smal kniv, og resten af materialet ’graves’ ud fra midten indtil cirklerne slipper hinanden.

Resten er bare nusse- og slibearbejde indtil man er tilfreds. Det kræver lidt at få cirklerne helt runde, og skal de være ligeså perfekt slebet som Bjarnes eksempel, er tre timer i hvert fald ikke nok. Mine har taget workshoppens tre timer, plus et afsnit af Barnaby, da jeg kom hjem, og så er de slet ikke slebet endnu.

Ringene var en enkel opgave. Bjarne havde nogle eksempler med, som var helt fantastiske, og som jeg roligt tror på, kan tage meget lang tid at lave. Hvis man er interesseret i den slags puslerier, har han udgivet en flot bog om emnet, som hedder ”Wood Carving Magic”

Her er i øvrigt et link til en lille udsendelse med Bjarne om hans arbejder: http://www.tveast.dk/video/2012-08-14/tjek-talentet-magisk-traeskaering

Min eftermiddags workshop hed ”Slibning og vedligeholdelse af skærende værktøj” med instruktør Lars Ørbæk Lauersen. Deltagerne havde hver deres forskellige værktøj med, og der blev diskuteret, hvad der er de perfekte slibemetoder og sten, men som jeg forstod Lars’ konklusion, er den bedste måde at slibe værktøj på at gøre det ofte og blive ved med at øve sig – så er type og mærke af sten og maskine ikke så vigtigt.

Jeg havde fundet en gammel Solingen foldekniv i storskrald. Så pivrusten og beskidt, at den først slet ikke kunne åbnes. Jeg har desværre ingen før-billeder, men med grundig slibning på slibesten forsvandt rust og skader, og den blev godt skarp. Fint sandpapir og olie til skaftet, og den ser helt hæderlig ud. Og jeg gik fra workshoppen med lidt mere selvtillid i forhold til at slibe.

Udover de workshops, jeg deltog i, blev der lavet karvsnit, træskeer, krympeæsker, afrikanske taburetter, stolesæder, fugle og forskellige småopgaver for børn.

Der vil efter al sandsynlighed blive arrangeret en ny Snittefest til næste år. Vil man følge med i snittefolkets aktiviteter og se flere billeder fra årets Snittefest, så besøg Facebooksiden ”Snittere i Danmark”

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.333 andre er allerede tilmeldt