Talentfokus/særligt begavede
19   879

Højt begavede børn skal ses

World Council for Gifted and Talented children har denne uge holdt verdenskonference om højt begavede børn i Odense. Lærer Christina Achton-Gråthen var med en af dagene, og har både fået inspiration og gode kontakter med sig.

"He is so cute", hvisker et par gråhårede kvinder til hinanden med tydelig amerikansk accent, mens en har fundet sin smartphone frem og filmer. På scenen i Odense Koncerthus står en 9.klasses-elev fra den private Atheneskolen, der huser højt begavede børn.

"Alle er lidt nørdede", fortæller han begejstret om skolen: "for eksempel kan vi lige pludselig i pausen side og snakke om kemiske reaktioner". Han er ikke bleg for at rose skolen og kalder den sit andet hjem. Han nævner blandt andet, at det er her, han har fået udviklet sin passion for sprog, han taler tre flydende, og klassisk musik.  Som tilføjelse spiller han et af sine yndlingsnumre på et flygel på scenen.

Artiklen fortsætter under banneret

Det lige præcis børn og unge som ham, denne konference handler om. Højtbegavede, talentfulde børn, der har brug for at blive udfordret på et højt fagligt niveau. 

Inspiration fra svenske lærere

Christina Achton-Gråthen, dansklærer på Islev Skole i Rødovre i København, var med på konferencens sidste dag. Torsdagens tema var "Turning Research into Practice" med det mål, at præsentere viden om højt begavede børn, der konkret kan implementeres i dagligdagen.

Formiddagen valgte hun en workshop hvor lærere, pædagoger og andre praktikere fra de nordiske lande delte erfaringer med hinanden om arbejdet med talentfulde børn.

"Jeg kom hjem fuldstændig fløjtende fuld af ideer til, hvordan jeg kan organisere arbejdet med de højt begavede".

De svenske lærere fortalte om svenske hjemmesider udarbejdet af lærere for det svenske undervisningsministerium, hvor man kan finde materialeforslag til de højt begavede børn i alle fag og en samling gode råd til at spotte talentfulde elever i klassen.

Sammen med en kollega drømmer Christina Achton-Gråthen om at udarbejde en tilsvarende dansk udgave, og hun håber, at der med tiden bliver mulighed for at oprettet et netværk i Rødovre, der kan give hjælp og sparring til lærere i mødet med højt begavede børn.

 

Undervisningen skal differentieres 

Christina Achton-Gråthen har selv en højt begavet søn. På hans skole blev han brugt som hjælpelærer, da han var langt over klassens niveau. Han var og følte sig anderledes end resten af klassen, og oplevede eksklusion og mobning. Efter en udredning hos psykologen Ole Kyed, stod det klart, at drengen var højt begavet, og derfor havde brug for at blive mødt med en anden tilgang.

"Derefter åbnede jeg øjnene og begyndte at finde eleverne i mine egne klasser. Jeg vil gerne gøre det godt, så disse elever bliver udfordret fagligt og trives i skolen", siger hun og fortæller, at hun, da hun for to år siden blev lærer i en børnehaveklasse, hurtigt spottede to børn med særlige forudsætninger.

En af drengene i hendes 2. klasse på Islev Skole er højt begavet, og i stedet for at sætte ham til at være hjælpelærer, får han udfordrende opgaver:

"Jeg er ligeglad med IQ, men for mig handler det om, at ligegyldigt hvad skal du udfordres på det niveau, du er på. Når de andre elever ser, at den særligt begavede elev sidder og slider med opgaverne - ligesom de selv gør - synes de ikke, han er så mærkelig alligevel. Når de andre elever arbejder med lydrette ord, øver han måske dobbeltkonsonanter. Faktisk har han inspireret flere af de andre elever til at blive dygtigere til eksempelvis at læse". 

 

Højt begavede børn overses i folkeskolen

En af deltagerne på dette års konference er Heidi Bonefeld Bladt. Hun læser til cand.pæd. og er rådgivende konsulent i foreningen Gifted Children, men har indtil sidste år været folkeskolelærer. Hun har oplevet, at de højt begavede elever, hun har haft i sine klasser, har udviklet sig bedst ved projektarbejde og lignende undervisningsformer, hvor eleverne selv kan være med til at beslutte, hvor de vil dykke ned, og hvor meget de vil gå i dybden med noget. På samme måde har hun gode erfaringer med rollespil.

"Det er nemmere at gøre undervisningen individuel og differentieret, når eleverne selv kan være aktive og får medbestemmelse", siger hun.

Heidi Bonefeld Bladt er bekymret over, at der rundt omkring på skolerne, som ikke bliver set og imødekommet på det høje faglige niveau, de har brug for:

"Lærere mangler viden om højt begavede, og det er en stor udfordring. Konsekvensen er, at der sidder børn rundt omkring, hvis potentiale ikke forløses".

I det hele taget oplever hun, at der ikke er særlig stor bevidsthed om og fokus på denne gruppe børn. "Det er bagsiden af vores alle er lige meget værd-kultur", siger hun og tilføjer, at "Processen om at kunne tale om højt om de talentfulde børn gik lidt i stå med folkeskolereformen, da skolerne har fået rigtig meget andet at se til".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.277 andre er allerede tilmeldt