Niels Egelund trækkes stadig ”af stalden” for at forklare og forsvare Folkeskolereformen. Så sent som i Deadline i aftes gjorde han et flakkende og ubehjælpsomt forsøg på IKKE at stå til ansvar for sine handlinger fra dengang, Reformen blev til. Stillet overfor evidens fra Norge og Hattie-forskning fremført af en dygtig og velforberedt formand for Folkeskoleforældrene udtalte han igen og igen ”jeg tror på, at...” og ”jeg er sikker på, at....” i bedste Antorini-stil. Ynkeligt at være vidne til, at en af landets ”ypperste eksperter” på folkeskoleområdet ikke har mere væsentligt at sige, end at Reformen stadig er det eneste rigtig for Folkeskolen – dog i mindre bidder, måske. Alle problemer skal løses lokalt på den enkelte skole – hov, har vi hørt det før af Ellen Trane Nørby m.fl. Og hér er det så, at lærerne kommer ind i billedet. De magter nemlig ikke undervisningen, og lederne magter ikke planlægningen og tilrettelæggelsen. Det siges naturligvis ikke direkte men ligger implicit.

Allerede inden dag 1 af Reformen forlod jeg folkeskolen og blev pensionist. Dette har jeg aldrig fortrudt. Men til forskel fra alle jer aktivt kæmpende lærere – stort skulderklap til jer – har jeg nu tid til at huske tilbage og minde os om, at det er lærerne, der har betalt Reformen. Først med en månedsløn i april og senere med 2-3 timers forøget undervisning om ugen uden forberedelse. Jeg kender ingen andre faggrupper, der i den grad er blevet ”fodret med sin egen hale”. Dertil kommer, at vi blev frataget vores overenskomstmæssige aftalerettigheder og arbejder nu efter en lov. Hvilke andre offentligt ansatte gør det? Og mere dertil kommer, at Inklusionsloven trådte i kraft året før – den lov som ikke skulle være en sparelov, men som i praksis har virket sådan.

Derfor – inden lærerne henfalder til et kollektivt hukommelsestab og påtager sig ansvaret for en falleret Reform – så husk jer selv og hinanden på, at I intet ansvar har for, at børnene segner, inden den lange dag er omme, at eleverne må fagligt fordybe sig sammen med 49 andre og 1 lærer, at pædagogerne visse steder har overtaget elevernes ekstra bevægelse løsrevet fra undervisningen, at I selv falder omkuld efter fuld tilstedeværelse på mange skoler, at I ikke har fået den videreuddannelse, der blev lovet, at I har max 4 ugentlige timer til at forberede 30 lektioner og med forventning om individuel målfastsættelse og evaluering, at I skal rumme 1-2 inkluderede elever i hver klasse uden ekstra ressourcer – ja, jeg kunne blive ved.

Forleden så jeg Vivian fra Sofiendalskolen i Aalborg tone frem på skærmen sammen med andre helte på skolen, der havde påtaget sig det tunge job at forklare politikere og forældre m fl, hvad der er sket med vores kære folkeskole. Hatten af for jer – det gjorde I bravende flot – men desværre oplever vi efterfølgende kun "kø ved håndvasken". Ingen vil tage ansvar for Reformen, der blev betalt af Lov 409 og uden forskningsmæssig berettigelse eller evidens. Her findes kun tabere.

Jeg er farmor til 4 skønne børnebørn og følger derfor skolen tæt stadigvæk. Derfor dette kraftige OPRÅB: Ikke kun for deres skyld men for alle uskyldige elevers skyld – tag nu ansvar og giv lærerne deres arbejds-og ansættelsesvilkår tilbage. Rul Reformen retur og indfør de gode dele af den – for de er der bestemt også – i en hastighed, så alle kan følge med. Opgrader lærerne, så de magter inklusionsopgaven.

Kun en arbejdsplads med tillid, tryghed og engagement udvikler sig positivt. Giv Folkeskolen arbejdsglæden tilbage.

Ingelise Geller