Debat
3   663

Synlig Kritik 3: Another brick in the wall ... from Ontario

I den senere tid har der været stor debat om målstyret undervisning/læringsmålstyret undervisning og der hersker vild forvirring, for hvad dækker det over? I forbindelse med min eksamen i almen didaktik har jeg taget udgangspunkt i Undervisningsministeriets didaktiske ramme kaldet læringsmålstyret undervisning, som både beskriver den rent didaktiske proces og overvejelser, samt indbefatter en didaktisk model, kaldet Relationsmodellen. Her har jeg analyseret dele af det læringssyn og de konsekvenser, som anvendelsen af den didaktiske ramme kan få, og vil få, især i koblingen med de IT-systemer som i denne tid udrulles i flere kommuner. Efterfølgende har jeg researchet om forskellige problematikker forbundet med Synlig Læring og den policy der hersker i dag.

Denne artikel er en fortsættelse af artiklerne:

”Synlig Kritik 1: Jamen, hvad er læringsmålstyret undervisning?”om du kan læse her:

Artiklen fortsætter under banneret

http://www.folkeskolen.dk/566871/synlig-kritik-1-jamen-hvad-er-laeringsmaalstyret-undervisning

og artiklen ” Synlig Kritik 2: Elevers selvevaluering af læringsudbytte - og brydes folkeskoleloven?”som du kan læse her:

http://www.folkeskolen.dk/566950/synlig-kritik-2-elevers-selvevaluering-af-laeringsudbytte---og-brydes-folkeskoleloven

I denne tid sendes tusindvis af lærere og pædagoger på kursus i blandt andet Synlig Læring / Visible Learning og målstyret undervisning/Læringsmålstyret undervisning. Der afholdes også konferencer. I april 2015 blev der afholdt en skolemesse i Aarhus. Her var der et indlæg der omhandlede Nye Fælles Mål, målstyret undervisning og Synlig Læring jf. Hattie (se kildeliste).

I denne artikel vi jeg beskæftige mig med, hvad der i indlægget kaldes for ”Formativ vurdering” i form af såkaldte ”Redskaber til vurdering for læring” med fokus på såkaldte ”Data Walls”. Lærere og pædagoger opfordres også til at anvende ”Data Walls” på de forskellige kurser de deltager på i denne tid.

Men hvad er en ”Data Wall” / ”Data væg”?

I hæftet ”Skolen i en reformtid - muligheder og udfordringer” står der:

”en datavæg er en måde, hvorpå man afbilder status og fremgang for hver enkelt elev og en række vigtige fællesmål som for eksempel læsefærdigheder. Typisk afbildes læsefærdigheden for hver elev i skolen (naturligvis i et lokale, hvor der ikke er adgang for offentligheden, som for eksempel medarbejderlokalet) på en sådan måde, at alle kan se, hvilke enkeltelever og grupper der gør mere eller mindre fremgang” … ”Den afgørende forudsætning for, at skoler og dagtilbud kan nå de lærings- og kompetencemål, som er fastsat, er, at indsatsen baseres på data om den opnåede læring og udvikling og på en stadig udvikling af undervisernes viden og kompetencer” .. ”Der er gode grunde til at tro, at det, der lykkedes i Ontario, også kan lade sig gøre i Danmark". (Qvortrup et al, 2014: 14-15).

Der er altså tale om en synliggørelse af elevernes status/niveau, hvilket sker enten i klasseværelset eller i et medarbejderlokale, dette er begrundet i behovet for data i paradigmet der hersker (capacity building) som er baseret på data-dreven skole, og anvendes med inspiration fra John Hattie og erfaringerne fra Ontario, Canada, som udtrykt ”er lykkes”.

Jeg har forstået, at lærere allerede er begyndt at anvende de såkaldt ”Data Walls” i skolearbejdet, for det kan jo virke ganske uskyldigt, og det er endda anbefalet, måske ligefrem dikteret, at lærerne skal anvende disse i deres arbejde, da de er en vigtig del af det data-drevne arbejde på skolerne?

Lad os se nærmere på de såkaldte ”data walls” og deres rolle og konsekvenser:

Afbildning af elevers status:

På en ”data wall” kan eleverne opdeles afhængigt af niveau, eksempelvis rød, gul og grøn, hvorefter man placerer markører med elevers navne alt efter hvilket niveau, læreren vurderer, eleven befinder sig på. Dette har indbygget flere mulige faglige og etiske problematikker, blandt andet:

  • Demotiverende og ydmygende, især for de fagligt svage elever
  • Fremmer præstationsangst og hæmmer læringen
  • Kan danne grobund for mobning
  • Viser ikke individuel progression, men rangordning
  • Viser ikke læringsudbytte, men præstationer
  • Fokus på præstationer frem for mening
  • Kategorisering af elever
  • Risiko for forøget ”Rosenthal effekt” pga. kategorisering
  • Fragmenteret fokus på snævre læringsmål
  • Ekstrem kompleksitetsreduktion i forhold til hvad læring er, og hvad elever lærer
  • Er udtryk for en social styringsteknologi som kan være problematisk
  • Forældre giver udtryk for det præstationsorienterede fokus ødelægger elevers kreativitet, lyst til at lære og nysgerrighed
  • Er led i ”accountability” tilgangen, eleverne gøres ansvarlige for deres præstationer

 

Data-dreven ledelse baseret på vurderinger:

Bemærk, der er ofte ikke tale om eksakt viden, der er tale om vurderinger. Der er altså ikke tale om, at læreren nødvendigvis ved hvad elevernes læringsudbytte er, men kun kan forholde sig til elevernes præstationer. Dette er også omdrejningspunktet i Synlig Læring, som har fokus på evaluering og præstationer. De ”data” som man dermed hævder er grundpillen i lærerens og ledelsens beslutninger er dermed ”data” som er baseret på vurderinger og præstationer og IKKE nødvendigvis udtryk for udbytte. Man kan derfor udlede, at det alt andet lige ofte er et udtryk for de ansattes fortolkninger, fremfor egentlig viden. Data er altså ikke nødvendigvis data, som vi normalt vil anskue dem, men rene fortolkninger baseret på oplevede vurderinger af præstationer. Præstationer er synlige, læring er usynlig.

Hvis man læser begrundelsen for anvendelsen af ”data walls” fra Ontario vil man finde, at de oprindeligt var tænkt som en del af flere faktorer i et systematisk arbejde med at forbedre elevers faglige udbytte, en vigtig faktor var læreres samarbejde og tid, refleksioner over hvordan man især kunne støtte elever og lave interventioner for elever i faglige vanskeligheder. Måden og tilgangen kan man være enig eller uenig i, men sådan som skolereformen og Lov409 er gennemført i det danske skolevæsen, fremgår det, at lærerne i mange tilfælde hverken har tid til at samarbejde indbyrdes, eller med pædagogerne, ligesom de ikke selv har tid til at give den fornødne kontakt og støtte til elever med særlige behov. Dermed er hele intentionen fra den oprindelige brug væk, og tilbage er kun ”data walls” der hænger som vidner over status og data (vurderinger), som lærere og pædagoger ikke har ressourcer til at gøre noget ved alligevel.

Erfaringer fra Ontario:

Da Ontario anvendes som inspiration/ledestjerne ”det, der lykkedes i Ontario, også kan lade sig gøre i Danmark” (Qvortrup et al, 2014: 15) må man formode, at hele ”konceptet” og tilgangen i Ontarios skolevæsen dermed må være en succes til efterligning, nu når vi i Danmark skal anvende samme tilgang og metoder.

Men - hvordan står det så til i Ontario? Nogle highlights fra Ontario:

  • Karakterer i matematik er faldet gennem de seneste fem år for 3. og 6. klasser og selvom 9. klassers resultater er forbedret, er der stadig for mange elever som ikke opnår de ønskede resultater
  • En undersøgelse blandt 100.000 elever i Toronto 2011 viste:- 32%/48% havde mistet selvtilliden (7-8 grade /9-12 grade)- 40%/66% følte sig meget stressede (7-8 grade /9-12 grade)- 63%/72% følte sig nervøse/angste (7-8 grade /9-12 grade)
  • Maj 2015 strejkede tusindvis af lærere, blandt andet på grund af klassestørrelser, mangel på forberedelsestid og ansættelsesvilkår.
  • 17% (elementary students) fik specialpædagogisk støtte i 2013, mod 11% i 2001 (Mind the Gap 2013)
  • 23 % (secondary students) fik specialpædagogisk støtte i 2013, mod 14% I 2001 (Mind the Gap 2013)
  • Forældre og ansatte giver udtryk for manglende støtte til elever med særlige behov (Mind the Gap 2013)
  • Anbefaling af øget fokus på de socioøkonomiske faktorer, afdækning og støtte da de socioøkonomiske faktorer har betydning for elevernes muligheder og skolegang (Mind the Gap 2013)

 

At bruge et fremmed lands skolevæsen som ledestjerne bør vel inkludere de forskellige facetter som dette indebærer. Der er ganske givet gode erfaringer fra Ontario, eksempelvis det erklærede ønske om partnerskab og samarbejde med lærerne, men måske bør man vurdere erfaringer og konsekvenser mere kritisk, især når man ønsker at genbruge dem i dansk kontekst. Spørgsmålet er, hvad ”der er lykkes”, man kan i hvert fald se, at der i Ontario er problemer med faglige resultater, sociale vilkår, inklusion, trivsel og lærernes arbejdsvilkår og tilfredshed.

Opsummering:

Anvendelsen af såkaldte ”Data Walls” er begrundet i data-dreven ledelse, synlighed af elevers status og hentet med inspiration fra Ontario ”der er lykkes”. Hvis man analyserer nærmere, vil man finde, at elevernes status er baseret på vurderinger af præstationer, nødvendigvis ikke læringsudbytte. Desuden er der flere faglige og etiske problemstillinger forbundet med anvendelsen af dem, herunder præstationsangst, hæmmet læring samt fokus på præstationer frem for mening. Ligesom Danmark har Ontario problemer med faglige resultater, sociale vilkår, inklusion, trivsel, læreres arbejdsvilkår og tilfredshed, hvorfor det kan synes svært at se hvordan Ontario skal tjene som et eksempel der ”er lykkes”. Som lærer bør man derfor tage kritisk stilling til de problematikker der kan være forbundet med anvendelsen af ”Data Walls”, herunder begrundelser for anvendelse og mulige konsekvenser.

Kilder:

www.skolemessen.dk/konference/Slides2015/Jens%20Rasmussen%20M%C3%A5lstyret%20undervisning%20Skolemessen.pdf

Qvortrup, Lars et al (2014): Skolen i en reformtid - muligheder og udfordringer, Books on Demand(kan hentes herfra: blad.ucn.dk/FoU/Skolenienreformtid/?Page=14)

www.edusanity.com/2014/02/20/coming-to-a-school-near-you-data-walls/

www.washingtonpost.com/blogs/answer-sheet/wp/2014/02/14/how-data-walls-in-classrooms-can-humiliate-young-kids/

www.hpedsb.on.ca/ec/services/cst/elementary/literacy/documents/MicrosoftWord-AssessmentTrackingWall-Article.pdf

conversationed.com/2015/02/16/shaming-students-one-wall-at-a-time/

www.thestar.com/yourtoronto/education/2014/08/27/math_number_one_problem_for_ontario_school_boards.html

www.peopleforeducation.ca/wp-content/uploads/2013/05/annual-report-2013-WEB.pdf

www.ctvnews.ca/canada/ontario-teachers-strike-what-you-need-to-know-about-the-labour-dispute-1.2359768

news.nationalpost.com/news/canada/teachers-feel-unprepared-to-help-students-deal-with-mental-health-issues

www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/2014-06-16/de-yngste-elever-lider-nu-ogs%C3%A5-af-eksamensangst

conversationed.com/2015/02/16/shaming-students-one-wall-at-a-time/


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ