Ny praktikant brænder for ideudvikling

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sebastian Bjerril, 25, er Folkeskolens nye journalistpraktikant. Han er i gang med en kandidatuddannelse i journalistik og socialvidenskab på Roskilde Universitet, og fra august og de næste 12 måneder frem skal han være en del af redaktionen.

Sebastian Bjerril interesserer sig især for ideudvikling og dybdeborende journalistik, og det vil han gerne sætte i spil i sin praktikperiode.

»Jeg vil gerne være med til at komme med nye ideer, stille spørgsmål og tænke alternativt«.

Han glæder sig til at komme i gang med arbejdet og grave sig ned i skole-verdenen.

»Jeg vil gerne være sådan en journalist, der ser tingene i et større perspektiv og bruger tid på at være nuanceret, når historierne skal vinkles, så jeg glæder mig til at få en masse specifik viden om skole- og lærerliv«.

Sebastian Bjerril afløser Mie Borggren Winther, som er vendt tilbage til Syddansk Universitet for at færdiggøre sin bachelor i journalistik.