Anmeldelse Børnehaveklasse
0   534

Riktigt og forkært finnes ikke her

Børneskrivning er en god ide på niveau med varmt vand, og med det her system kan læreren lære, at korrekt stavning ikke er vigtigt.

Fakta


Titel
Stjerneskud 0

Forfatter
Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus

Pris
103,50

Sider
80

Forlag
Dansklærerforeningen


Pris
598,50

Sider
152

Type
Lærerens bog


Pris
178,50

Sider
40

Type
På Nyø

Materialet retter sig mod læse- og skriveundervisning i 0. klasse og består af tre dele: "Lærerens bog", "Min magiske bog" (arbejdsbog til eleverne) og "På Nyø" (læsebog). Ud over de tre dele findes der også en kasse med billed- og bogstavkort.

Artiklen fortsætter under banneret

Efter en kort introduktion til materialet indledes lærerens bog med rammefortællingen om Nyø og det liv, der udspilles der. Det er et univers med børn og farverige personer, som de fleste børn vil kunne identificere sig med og leve sig ind i.

Herefter følger et afsnit på 14 sider, hvor forfatterne på baggrund af deres teoretiske ståsted klart og overskueligt formidler, hvad børneskrivning er, og hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med børneskrivning. For eksempel nævner de, at der i børneskrivning ikke er "rigtigt og forkert". Det drejer sig om at tage elevernes tekster alvorligt, uanset hvordan de er stavet. Afsnittet indeholder også redegørelse for lydvariationer i forbindelse med konsonanter og vokaler og præsenterer en metode til systematisk at arbejde med det. I relation til oplæsning anbefaler forfatterne dialogisk læsning, hvor man først fokuserer på enkelte ords betydning, dernæst på handlingen og endelig på en diskussion af det læste.

Teoridelen indeholder også en lille ekskurs til håndskrift, og her argumenterer de for, at der er både kognitive, motoriske, emotionelle og motivationelle begrundelser for, at børn skal have mulighed for at skrive i hånden. Afsnittet afsluttes med at påpege vigtigheden af, at forældrene forstår, hvad der sker i skolen, og gennem fem gode råd til forældrene tydeliggøres det, hvordan de kan støtte op om barnets læsning og skrivning.

Lærerens bog afsluttes med en praktisk del, hvor der efter en kort relatering til forenklede Fælles Mål præsenteres konkrete forslag til, hvordan der side for side kan arbejdes med materialet. Disse arbejdsforslag er gode efter min mening, fordi der fokuseres på bogstaver og læsning med inddragelse af en bred vifte af varierede aktiviteter - sange, bevægelser, lege og så videre.

Arbejdsbogen til eleverne i A4-format kalder på blyanter og farver og inviterer eleverne indenfor. Nederst på alle siderne er der råd til "den voksne", hvor hensigt og fokus tydeliggøres.

Den tilhørende læsebog indeholder dejlige farverige tegninger og korte tekster med lydrette ord og handler selvfølgelig om personerne og livet på Nyø.

Som helhed anser jeg materialet for en virkelig kvalificerende håndsrækning og derfor særdeles velegnet til undervisningen i 0. klasse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
196 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.525 andre er allerede tilmeldt