Gode historier søges!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere søges. På det allerseneste har vi kunnet læse, at der er flere, der i år vil søge ind på læreruddannelsen, og det er meget tiltrængt og glædeligt, da der er en stor generation af ældre lærere, der er på vej til pensionen.

Der er flere forklaringer på den manglende tilstrømning til uddannelsen, og en af dem er det image, der de sidste år er kommet til at fremstå som lærernes:

»At være lærer er bare hårdt, eleverne er forkælede og uopdragne, forældrene er forfærdelige, skolelederen er umulig eller er der ikke, kollegerne er gamle og forstokkede, skolerne er klar til nedrivning. Der er nye prøver, der skal skrives elevplaner hele tiden, og der er møder alle eftermiddage«.

Læreren har fået en offerrolle, og det er synd. Billedet er præget af klynk.

Jeg er sikker på, at lærerne ikke har ønsket sig dette billede, som tegnes af medierne og måske forstærkes, fordi der ikke protesteres nok fra lærerside.

Når man læser invitationen til årets skolebogmesse, undrer jeg mig over, at der midt i alle mulige spændende tilbud om at se de nye materialer og høre mange engagerede oplægsholdere sandelig også tilbydes en workshop, der hedder »Hold stress fra livet, resten af livet«. Hvad er forbindelsen mellem skolebøger og stress? Er gode materialer ikke netop det, der blandt andet kan fremme undervisningen og dermed løfte lærerens arbejde? Det er sikkert positivt ment, men annonceringen sender et signal om, at i lærerfaget ligger det snublende nært at blive stresset.

Hele dette billede passer heldigvis ikke med den virkelighed, jeg kender fra mit daglige virke, hvor jeg arbejder sammen med professionelle lærere, der har ambitioner på deres børns vegne.

Jeg siger ikke, at der ikke findes krævende forældre og børn, der har det svært. Der eksisterer vanskeligheder og udfordringer i lærerfaget, og der er mange nye tiltag og ændringer i opgaverne, som kræver omstilling.

Men på de fleste skoler finder man en vej, som er farbar, og som forener lærerne i et konstruktivt fællesskab, sådan at den enkelte lærer ikke skal stå alene, men har gode kolleger og en ledelse, der bakker op i vanskelige situationer.

Vi må ranke ryggen og protestere mod det negative billede. Vi må ud og fortælle de gode historier om alt det, der foregår i skolerne. Lad os arbejde for, at der er faglig stolthed, omsorg og masser af smil og varme på vores skoler! Hvis vi tilmed kan få nogle gode, blandede lærerværelser, hvor der er både mænd og kvinder, unge og ældre, danske og tosprogede, ja, en stor, alsidig og farverig gruppe, så bliver der udvikling både kollegialt og for børnene, som det hele jo handler om.

Lad os derfor gå ud og fortælle om lærernes kraft og styrke til læring og dannelse for eleverne.

Ledelsens måske fornemste opgave er at sætte lærerne fri til at gøre det, de allerfleste helst vil: At gøre en forskel for nogle børn hver eneste dag.

»Vi må ranke ryggen og protestere mod det negative billede. Vi må ud og fortælle de gode historier om alt det, der foregår i skolerne«.