Blog
12   1031

Her trykker skoen!

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Om årets konkurrencestats-seance i Sorø.

I forbindelse med årets Sorø-møde, hvor undervisningsminister Ellen Trane Nørby officielt inviterer til dialog om skole og uddannelse, udtaler hun følgende på ministeriets hjemmeside:

”Der er brug for, at vi alle arbejder langt tættere sammen om at tage fat i de åbenlyse udfordringer, som mange pædagoger, lærere og ledere oplever. Derfor vil jeg på årets Sorø-møde indbyde organisationer, forskere og politikere til en ærlig og åben snak om, hvor skoen trykker, og hvad vi kan gøre ved det. Det gælder fx i forhold til inklusion og samarbejdet mellem skole og foreningsliv”.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvis man kigger på deltagerlisten for mødet, vil man se, at der - som traditionen efter Christine Antorini foreskriver - stort set kun er inviteret ja-sigere, der loyalt vil bakke op om den neototalitære politik, der føres af konkurrencestats-flertallet i Folketinget. Kun DLF-formand Anders Bondo Christensen, formanden for Foreningen Folkeskoleforældre Cecilia Lucia Fava og ganske få andre, der kan finde på at sige noget kritisk og ærligt, er blevet lukket ind. Det store flertal - og næsten alle oplægsholdere - understøtter på forskellig vis destruktionen af vores folkeskole og uddannelsessystem, som udrulles netop i disse år. Altså signalerer man alene ved invitationerne og programmet noget helt andet end det, man siger. Ellen Trane Nørby burde derfor have sagt følgende:

”Der er brug for, at vi alle arbejder langt tættere sammen om at tilpasse os de retningslinjer, som finansministeriet dikterer. Derfor vil jeg på årets Sorø-møde indbyde organisationer, forskere og politikere til en seance, hvor vi bekræfter hinanden i, at konkurrencestatens uddannelsespolitiske neototalitarisme er et gode for alle. Det gælder fx i forhold til inklusion og samarbejdet mellem skole og foreningsliv. Formålet med det hele er, at vi giver hinanden og omverdenen indtryk af, at vi er enige om retningen, og at den derfor er god”.

Havde hun modsat ønsket en ærlig og åben dialog, ville hun have inviteret flere repræsenter fra det flertal af tænksomme skolefolk, der finder udviklingen dybt bekymrende. Hvorfor er Erik Schmidt, landets måske mest omtalte og engagerede skolelærer i nyere tid, ikke indbudt som taler? Hvorfor er kyndige og aktive skoledebattører som fx Niels Christian Sauer og Karsten Bräuner ikke inviteret til at give nogle nuancer til det billede, der tegnes? Hvorfor har man ikke inviteret kritiske og anerkendte forskere som hollandske Gert Biesta eller danske Thomas Aastrup Rømer, hvis man virkelig ville vide, hvor skoen muligvis kunne trykke? Og hvor er internationale kapaciteter som Svend Brinkmann, Peter Kemp og Lene Tanggaard? Man kunne blive ved. Ak og ve!

Der er fint, at Stina Vrang Elias, Agi Csonka, Lars Qvortrup og alle de andre ja-sigere er med på Sorø-mødet, og jeg bakker fuldt op om deres deltagelse. Skulle jeg bestemme, ville de altid blive inviteret - sammen med nogle mere kritiske røster, som de, der er nævnt ovenfor.  Herved kunne man opnå god pluralitet og sund uenighed, og herved kunne vi alle måske blive klogere på tingene. Problemet i dag er, at ministeriet som vanligt ikke vil dialogen og den ærlige snak, og derfor overvejende inviterer ja-sigere og dertil tilrettelægger alt til at passe ind i egen forestillingsverden. Sorø-mødets mange opportunistiske pro-reformfolk har således ikke ret mange muligheder for at blive udfordret på deres (fravær af) holdninger, og således kan de trygt forblive i deres fantasiverden af dataledelse og evidensbaseret tilpasning til finansministeriets regneark. Hvilket også efter al logik må være hele formålet med seancen.

 

Referencer:

Ministeriets omtale af Sorø-mødet 2015: http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2015/Aug/150803-Soroemoedet-2015-staar-i-samarbejdets-tegn

Deltagerliste til mødet: http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF15/Aug/150803%20Soroe_moede%20deltagerliste%202015.pdf

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

 

Læs mere om de faglige netværk
8.579 andre er allerede tilmeldt