Anmeldelse

Hjerteskærende skæbner

Ti undervisningsfilm slår et slag for børn, der lever med vold i familien, og fortæller om, hvor der er hjælp at hente. Og hvordan læreren kan hjælpe barnet ud af volden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det værste er, hvis de voksne ikke tror på, hvad barnet fortæller. Sådan havde jeg det efter at have set de ti undervisningsfilm om børn, der lever med vold i familien, og hvordan de kan få hjælp. Mange af de børn, der lever i familier med vold, har aldrig talt med andre om det. Det er så stort et tabu, at barnet hellere lider og skammer sig over at blive slået end søger hjælp. I stedet gør barnet alt, hvad det kan, for at tilpasse sig, så det ikke kommer ud for situationer, der kan tirre den af forældrene, der slår.

Fakta:

Titel: Børn der lever med vold

Forlag: Undervisningsministeriet

Hvad skal man som lærer gøre, når man ser et barn, der bliver udsat for vold? Eller hvad skal et barn gøre, hvis det ved, at ens kammerat lever i en familie med vold? Nu er der blevet udgivet en dvd med ti små undervisningsfilm, der består af fem interviewfilm og fem temafilm. De fem interview er med unge, der åbent fortæller om en opvækst med vold, og hvordan de fik hjælp til at komme videre og få en tryg hverdag.

De fem temafilm handler om børns rettigheder, definitionen af vold, hvordan børn kan få hjælp, hvor familien kan få hjælp, og en guide til at komme i sikkerhed.

Filmene er tænkt til brug på skoler af lærere og AKT-lærere (adfærd, kontakt, trivsel) og til børn, der søger viden på nettet om vold og hjælp, hvis de selv eller deres kammerater oplever vold i hverdagen.

Det er helt tydeligt, at filmene ikke kan stå alene. Det kræver også, at lærerne og de studerende trænes i at spotte børns signaler på mistrivsel. Men vi skal jo alle starte et sted, og det første skridt er at tage sig tid til at lytte til, hvad barnet fortæller både med ord og adfærd. Tingene er ikke altid, som vi umiddelbart tror. Det kan være børn, der er oversamarbejdsvillige, høflige, veltilpassede, børn med hovedpine og mavepine eller børn, der har problemer med ufrivillig vandladning, eller børn, der slår, råber eller på anden måde viser tegn på stress.

Hvis man som lærer ikke selv har levet med vold, kan det være meget svært at spotte signalerne, men disse ti film er et godt sted at begynde.

Powered by Labrador CMS