Da jeg åbnede min postkasse efter en uge i Prag og en efterfølgende uge i Blåvand finder jeg en skrivelse fra DLF, at jeg nu er udmeldt, ja jeg meldte mig ud slut april, og DLF ønskede at jeg tilbagebetalte hvad jeg manglede af konfliktlånet. Men ikke nok med det, der lå også en skrivelse Kromann & Reumert med en inkassoinddrivelse. Datoen for brevene og første skrivelse fra DLF fortæller da også, at jeg havde 10 dage til at reagere inden der ville ligge en Inkassoskrivelse og en stævning fra Kromann & Reumert. Det gjorde der så, og et stort værk er det, hvor jeg skal gøre rede for mine værdier, mit indestående og udestående med banken, værdien af min bil, lejlighed, hvad min partner tjener osv. Det hører selvfølgelig til historien, at jeg forinden har modtaget et rekommanderet brev, hvor jeg er gjort opmærksom på det skyldige beløbs størrelse samt dato for opsigelse mv. Men alligevel, jeg har F..... aldrig set noget lignende. 

Jeg skriver ikke indlægget for at for at klynke over, at jeg skal betale mit lån tilbage, det var jeg fuldt ud indforstået med da jeg optog lånet. Men den aggressivitet DLF inddriver sine penge med overrasker mig gevaldigt, og jeg finder det klamt og kyniskt. Jeg kender ikke andre selskaber eller foreninger der sender RKI skrivelser ud efter 10 dage, og jeg har ellers haft mange teleselskaber, som skulle være de værste, og købt gennem talrige firmaer på nettet og ingen, INGEN har udvist den griskhed og frækhed DLF netop har udvist overfor mig. 

Mens jeg sidder og skriver dette, kommer jeg dog i tanke om The Sopranos, en serie jeg så for år tilbage, hvor mafiafamilien Soprano var særdeles effektive i deres inddrivelse af tilgodehavender. Sammenlignet med DLF var de dog ikke helt så skarpe, lader det til, men de lavede også gerne aktivt kreditvurderinger af skyldnere og udregnede nye morarenter på lige fod med DLF. Man kan sige, at det ikke er DLF men Kromann & Reumert der står for inddrivelsen og måden det gøres på, men det gør ikke metoderne bedre. Det er DLF der står som afsenderen, og man kan kun gisne om hvorfor man vælger at fare frem på denne måde. Jeg bryder mig ikke om det, og sad jeg som medlem ville jeg heller ikke finde det acceptabelt. Jeg sidder heldigvis ikke som medlem af DLF mere, måske netop fordi de er bedre til at kradse penge ind end til at drive fagforening.  

Skulle nogen sidde og betvivle ovenstående sender jeg gerne dokumenter eller henviser til omtalte afsnit af Sopranos ;-)