Blog
1   1099

Hvordan lærer vi? Del II

Abonner på nyt om Engelsk-bloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Hvordan lærer vi? Del II Denne gang vil jeg fokusere på kapitel 13: "How knowledge is acquired." (Hvordan vi tilegner os viden) i bogen "Visible Learning and the Science of How We Learn" (Synlig læring og videnskaben om, hvordan vi lærer) af John Hattie og Gregory Yates.

Hattie og Yates påpeger, at der er:

- Seks tilegnelsesprincipper. 

Artiklen fortsætter under banneret

- Seks huske-/hukommelsesprincipper. 

- Fem aspekter i håndteringen af "information overload".

Seks tilegnelsesprincipper

1. Tilegnelse tager tid; genier er ikke skabt af naturens hånd, men er et produkt af tid, motivation og indsats.

2. Vi er kun i stand til at koncentrere os i 15-20 minutter ad gangen. Som lærer skal man derfor få sit budskab igennem på 5 minutter.

3. Udbyttet er større, hvis man fordeler sin læring i mange små blokke, end hvis man tager det hele i et hug.

4. Den største effekt opnås, hvis man bygger på tidligere viden. Læreren skal tage udgangspunkt i hver eneste elevs personlige viden og ikke i, hvad der er lavet til et bestemt klassetrin.

5. Der er absolut INTET videnskabeligt belæg for begrebet læringsstil. (Se note forneden) Vi er alle sammen auditivt, kinæstetisk og visuelt lærende. Læring skabes bedst gennem mange forskellige medieinput. Brug lyd, billeder og bevægelse.

6. For at lære skal eleven være aktiv i læringssituationen. Dette er et område, hvor jeg synes, at brugen af logbøger giver de enkelte elever mulighed for at være aktive, selv når de ikke er "på".

-Seks huske-/hukommelsesprincipper

1. Det er sværere at huske end at genkende. I Hatties og Yates' terminologi betyder at "huske", at man skal rekonstruere sin viden, og dette kræver mere end at "genkende", hvilket blot betyder, at man har set noget før. Når man husker, kan man forstå og reproducere.

2. De oplysninger, som gives først eller sidst, huskes bedst.

3. Med tiden glemmer man. Så bare fordi eleverne kan en bøjning eller nogle fakta i 6. klasse, betyder det ikke nødvendigvis, at de vil kunne det samme i 7. klasse. Det er ikke, fordi de er mindre begavede, men snarere fordi de er helt almindelige.

4. Hukommelsen er en subjektiv og konstruktiv proces. Det betyder, at det, som folk husker, ikke nødvendigvis er det, der skete. Moderne DNA-testmetoder har vist, at mange udelukkende er blevet dømt på baggrund af, hvad andre husker, og det er ikke så sjældent, at folk husker forkert. Jeg husker selv, da jeg sammen med en række medstuderende tog i biografen for at se Stephen Kings' film The Shining. I filmen er der en smuk kvinde, som står op i et badekar. Dagen efter diskuterede vi filmen. Vi var 14 studerende. Otte af os mente, at kvinden var brunette, mens de andre seks var stensikre på, at hun var blondine. Jeg kan ikke huske, hvad det rigtige svar var, men vi var alle sammen overbeviste om, at vi havde ret. Og det havde vi (alle sammen) i sagens natur ikke. Vores hukommelse kan altså være upålidelig.

5. Hvis vi genlærer noget, som vi ellers troede, at vi havde glemt, sker det hurtigt. Vi glemmer ikke helt. Tænk bare på, når du besøger et land, hvor du engang kunne noget af sproget, hvor hurtigt det går med at komme op i gear igen.

6. Ens evne til at huske noget kan påvirkes negativt af noget, som vi har lært tidligere. Når eleverne eksempelvis i engelsk har lært "to become" (at blive) og senere i tysk møder "bekommen" (at modtage/få), skaber det uro i hukommelsen.

- Fem aspekter til håndtering af "information overload"

1. Studerende har en tendens til at overvurdere deres egne evner og undervurdere opgaven. Derfor opleves læring ofte som frustrerende.

2. Læring forårsager meget stort mentalt stress og kræver meget energi.

3. Det er vigtigt, at de lærende udvikler stresshåndteringsstrategier. Især to aspekter er vigtige: Det første er, at elevene skal lære, hvordan man lærer og skaber læringsmuligheder. Det andet er at håndtere de affektive (følelsesmæssige) påvirkninger, dvs. at negative reaktioner over for modgang ikke skyldes, at eleven er "dum". Eleven skal hjælpes til at styrke sin selvtillid og tro på, at modgang skyldes faktorer, som han/hun kan gøre noget ved og ikke skyldes, at han/hun ikke "duer".

4. Vi må identificere, hvorfor "information overload" opstår. Det er måske på grund af manglende forkundskaber, urealistiske forventninger, dårlig instruktion, dårlige strategier, miljø osv.

5. Vi må erkende, at vi kan ikke multitaske. Jeg håber, at dette kan være med til at hjælpe os lærere til at forstå, hvad læring er. Fortsat god sommerferie!:)

(Learning styles: "One strange aspect of the learning styles literature is that many theorists were inclined to advance two ideas: (a) that students are unique individuals. And (b) we can classify them into groups, categories, or styles. One moment's reflection may suggest a remarkable inconsistency, or logical absurdity, between these two fundamentals. (s.180 )... Rather than being a harmless fad, learning styles theory perpetrates the very stereotyping and harmful teaching practices that it is said to combat."(s.183)" )

"Visible Learning and the Science of How We Learn", John Hattie og Gregory Yates; Routledge London and New York 2014


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.426 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.813 andre er allerede tilmeldt