Debat Leder
0   259

Pædagogisk business

Selvfølgelig virker Reading RecoveryT. For selvfølgelig bliver et barn, der får eneundervisning af en specialuddannet læselærer, bedre til at læse. Og selvfølgelig virker den analytiske LP-model. For naturligvis er det godt for en skole og dens elever, at lærerne er enige om at gå systematisk til værks i deres tilgang til alle sociale problemer blandt eleverne og i undervisningen.

Men virker Reading RecoveryT bedre end andre former for læse-specialundervisning? Ja, viser en stor sammenligning af kommercielt udviklede læseprogrammer, som det amerikanske undervisningsministerium har gennemført. Men betyder det også nødvendigvis, at danske specialundervisere bør Reading Recovery-certificeres, eller kan man lige så godt bare give de svage læsere enetimer hos de gode læselærere? Der står skoleforvaltninger og skoleledere på gyngende grund. Der blev ganske vist for nylig offentliggjort en dansk undersøgelse, som sagde, at mindst otte ud af ti børn med læseproblemer lærer at læse lige så godt som deres klassekammerater efter at være blevet undervist af Reading Recovery-uddannede lærere. Men undersøgelsen er gennemført af Kirsten Wangebo, Danmarks eneste certificerede Reading Recovery-trainer fra den københavnske professionshøjskole UCC, Danmarks eneste udbyder af den varemærkebeskyttede efteruddannelse. Der er som nævnt ingen tvivl om, at børnene bliver bedre til at læse. Men UCC-undersøgelsen viser intet om, hvad der var sket, hvis de var blevet undervist af lærere uden varemærke.

Artiklen fortsætter under banneret

I dette nummer af Undervisere viser vi, hvordan der nu - trods gode intentioner fra et politisk flertal - er risiko for, at skoler over hele landet køber den norske LP-model, uden at uafhængige forskere måler og registrerer på effekten. Det politiske flertal havde afsat knap 12 millioner kroner til et storstilet projekt med indførelse af LP-modellen på 100 skoler og følgeforskning i et samarbejde mellem modellens »far«, norske Thomas Nordahl, og to danske universitetsforskere. Men det hele faldt på gulvet, da den nordjyske professionshøjskole UCN fik eneret på at udbyde LP-modellen på det marked, som dansk folkeskolepædagogik har udviklet sig til. Man kan håbe, at det lykkes Danmarks Pædagogiske Universitetsskole at finde midler til at kunne undersøge, hvilke effekter der skyldes modellen og de tilhørende materialer, og hvilke der simpelthen skyldes, at en hel skoles pædagogiske personale i fællesskab beslutter at gå samme vej. Niels Egelund lufter et interessant synspunkt i artiklen på side 5 - nemlig at den effekt bliver endnu større, når skolen har købt og betalt projektet for egne penge. Og det kan da godt være, at selve det, at man har valgt at købe en vare, øger engagementet. Men hvis staten så til gengæld brugte midler på uafhængig dansk forskning i effekten, så kunne man være mere sikker på, at skolerne hældte deres begrænsede midler i lommerne på de private aktører, der leverer den bedste vare.

Læs mere side 5 og tema om LP-modellen side 6-17.

»Man kan håbe, at det lykkes Danmarks Pædagogiske Universitetsskole at finde midler til at kunne undersøge, hvilke effekter der skyldes modellen og de tilhørende materialer, og hvilke der simpelthen skyldes, at en hel skoles pædagogiske personale i fællesskab beslutter at gå samme vej«

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ