Debat

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - OBLIGATORISK ELLER VEJLEDENDE? HELT SIKKERT VILDLEDENDE

Hvis lærerne siger nej til at lade deres elever læringsmålstyre, er det (1) for ikke at blive syge af stress (2) fordi metoden forstærker alle de problemer, som den er sat i verden for at løse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der har været én og kun én version af læringsmålstyret undervisning. Det er den, som fremgår af undervisningsministeriets hjemmesider, og som en trop af UCC konsulenter har fortalt lærerne, de SKAL arbejde efter. Den tilsagde, at lærerne til det kommende skoleår SKAL konkretisere de hundredevis af færdigheds- og vidensmål i fagene til endnu flere elevtilpassede læringsmål og tegn på læring. Årsplanerne SKAL bestå af undervisningsforløb, der er sådan tilrettelagt, at det for eleverne bliver synligt, hvilke læringsmål de har arbejdet med og hvor tæt de er kommet på målene.

Ovenstående fremgår bl.a. af dette citat fra undervisningsministeriets hjemmeside:

'Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål er bindende. Det er lærerens opgave at nedbryde – eller omsætte – Fælles Mål til konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af et undervisningsforløb.Målene angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og mål der kan forklares og gøres tydelige for eleverne. Med det udgangspunkt kan læreren skabe passende læringsudfordringer for alle elever.Læreren skal nedbryde Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb. Læringsmålene er skridt på vejen til at nå det fælles mål. (...) Læreren skal også afgøre, hvordan lærere og elever kan se tegn på, at målene er nået.'

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Denne, indtil fornyligt obligatoriske og eneste, version af læringsmålstyret undervisning er en katastrofe, skrivebordsgeneralers uigennemtænkte og livsfarlige slagplan. Den lader sig ikke realisere i virkelighedens verden. Ingen lærere (om så de elsker metoden) har tid og overskud til at gennemføre den sindssygt omfattende detaljestyring og kontrol på grundlag af hundredevis af selvformulerede læringsmål og tegn.  

Hvis lærerne siger nej til at lade deres elever læringsmålstyre, er det (1) for ikke at blive syge af stress (2) fordi metoden forstærker alle de problemer, som den er sat i verden for at løse.

Nu har undervisningsministeriet svaret, at alle SKAL'erne var en misforståelse. Den læringsmålstyrede undervisning er og har hele tiden kun været vejledende. Det er overraskende, men glædeligt, især hvis ministeriet fremover, for at undgå gentagelser, indskærper, hvad ordet vejledende betyder - altså vejledende som i vejledende og ikke som i en pistol for panden.

Hvorfor har undervisningsministeriet sadlet om og gjort læringsmålstyret undervisning vejledende? Er det fordi, nogen har opdaget ...

-    at den læringsmålstyrede undervisning ikke er en del af skolereformen, at den er ikke har nogen parlamentarisk hjemmel

-    at den læringsmålstyrede undervisning afliver lærernes metodefrihed

-    at den læringsmålstyrede undervisning ikke kan leve i et harmonisk parforhold med folkeskoleloven

-    at den læringsmålstyrede undervisning vil få tusindvis af lærere til at gå ned med stress.

Er det for ikke at tabe ansigt, at ministeriet prøver at bilde os ind, at den læringsmålstyrede undervisning hele tiden har været vejledende? Under alle omstændigheder har ministeriets erklæring sendt chokbølger rundt i alle de kredse, der har satset stort på læringsmålstyret undervisning som METODEN.

Nu kommer så andet akt, hvor vi får at vide, at det som undervisningsministeriet mener er vejledende, det kan kommuner, skolebestyrelser og ledere gøre obligatorisk.Det lyder sært. Er der ikke behov for en juridisk afklaring? Er der ikke også behov for en grundig undersøgelse af, hvordan en skolereform blev til pædagogikkens ensretning, metodefrihedens afskaffelse og et snigløb på de nordiske skoletraditioner?

En af forklaringerne kan være, at skolereformen rummer to helt modsatrettede menneske- og læringssyn: Konkurrencestatsskolens satsning på mål og test (1) undergraver sammen med lov 409  reformens dannelsesorienterede elementer (udeskole, bevægelse, USU) (2), uden hvilke de lange skoledage bliver utålelige for eleverne.

Obligatorisk eller vejledende, helt sikkert vildledende!

Under alle omstændigheder bliver læringsmålstyringen ikke mere gennemførlig af, at den sanktioneres på lokalt niveau.

Noget andet er så, at selvom lov 409 bliver fjernet, og lærerne får tiden til at forberede sig tilbage, så vil vi ikke bruge den på at lægge pædagogikken i test- og målstyringens spændetrøje. Vi hører, at der skulle være evidens for metoden, men kan ikke få kilderne oplyst. Hvor er det i verden, at test- og målstyringen har gået sin sejrsgang? Jeg har skrevet tre grundige indlæg, hvor jeg prøver at argumentere mod metoden. Ingen tilhængere har forholdt sig substantielt til min kritik.

https://www.folkeskolen.dk/563374/vejen-til-succes---maalustyrlig-undervisning-1

https://www.folkeskolen.dk/563753/but-why-you-have-got-grundtvig

https://www.folkeskolen.dk/564822/maalustyrlig-undervisning-vi-foeler-derfor-laerer-vi

Powered by Labrador CMS