Forskning

Det er vigtigt for eleverne at have noget sociofagligt at være sammen om. For dem hænger det sociale og det faglige tæt sammen, siger Maria Christina Secher Schmidt

Fagligt svage elever er gode til at imitere de fagligt stærkere

Elever i matematikvanskeligheder i indskolingen er ofte meget dygtige til at imitere ”den gode elev”, og derfor bliver det meget svært for læreren at finde de fagligt svage elever. Det viser en ny ph.d-afhandling af Maria Christina Secher Schmidt. Den handler om inklusionsbetræbelser, klasseledelse og kammerat-hjælp.

Publiceret

Inklusionsbestræbelser imatematikundervisningen

Maria Christina Secher Schmidt er lektor i de pædagogiske fag påInstitut for Skole og Læring på læreruddannelsen Metropol og harskrevet ph.d-afhandling ved Institut for Uddannelse og Pædagogik(DPU), Aarhus Universitet.

Ph.d'en "Inklusionsbestræbelser i matematikundervisingen" er enempirisk undersøgelse af matematiklæreres klasseledelse og eleversdeltagelsesstrategier i folkeskolen.

Hun har en kandidatgrad i socialvidenskab og pædagogik og hararbejdet med læreres efter- og videreuddannelse hos Kleo -Kompetencecenter for Ledelse, Evaluering og Organisation.

Metropol arbejder med projektet Tidlig Matematik Indsats. En delaf de observerede elever har deltaget i tidlig matematik indsats påskoler på Frederiksberg, så lærerne har i forvejen arbejdet medelever i matematikvanskeligheder.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forskeren følger på video en pige i indskolingen. Forskeren ved, at pigen har nogle udfordringer i matematik og derfor har fået tidlig støtte i faget. Hun ser en pige med overskud, der går stille rundt i klassen, hjælper andre med at finde saks og limstift til arbejdet med geometriske figurer. Pigen smiler, lytter og ser klassekammeraterne i øjnene, når de taler, og hun er klart med i arbejdet. Men hvad får hun ud af det?

 

Undervejs i arbejdet opdager forskeren, at pigen egentlig mest er god til at efterligne "den gode elev". Hun får ikke så meget ud af selve undervisningen, viser det sig. Men hendes adfærd gør, at hun bliver usynlig som fagligt svag elev for læreren. Og mønstret gentager sig med andre elever, som forskeren observerer.

"Jeg tror kun, at jeg fik øje på det, fordi jeg havde så meget tid til at studere de videoklip, og fordi det gik igen i så mange eksempler. Da jeg talte med lærerne om det bagefter, blev de meget overraskede over, at elever er så gode til at imitere", fortæller Maria Christina Secher Schmidt om sin afhandling "Inklusionsbestræbelser i matematikundervisningen".

Hun har undersøgt, hvilke betydninger matematiklærerens forskellige klasseledelsesstrategier har for lavt præsterende elevers mulighed for deltagelse i begynderundervisningen i den danske folkeskole.

"Min forskning viser, at hvis man ændrer på indholdet i undervisningen eller på klasseledelsen, så giver det udbytte. Det samme gør det, hvis man lærer eleverne at hjælpe hinanden. Den opløftende historie er, at læreren kan gøre noget aktivt, som faktisk ændrer noget".

 

Undervis elever i at hjælpe

Et andet fund forskeren gjorde i videomaterialet var, at elever lærer, når de oplever at være i et fællesskab med de andre elever. Ikke kun et socialt fællesskab og ikke kun et fagligt fællesskab - men et sociofagligt fællesskab. Elevernes oplevelse af at være inkluderet og deres evne til at lære matematik hænger tæt sammen.

Blog: Kvalificeret kammeratskabshjælp

"Hvis intentionen er, at flere skal inkluderes i elevfællesskabet, så tyder de empiriske fund på, at der skal arbejdes med, at eleverne har noget at være sammen om - ikke kun socialt og ikke kun fagligt, men netop sociofagligt", skriver Maria Christina Secher Schmidt.

Der er flere eksempler på, at eleverne er ivrige efter at lære matematik, og at de er optaget af at være en del af fællesskabet. Derfor anbefaler hun, at lærerne arbejder for at undervise elever i at hjælpe en kammerat i matematikvanskeligheder. Så det bliver en kvalificeret kammeratskabshjælp.

Studiet illustrerer, "at elever, som i mindre grad interagerer med de andre elever, hverken fagligt eller socialt i timerne, er i fare for at blive marginaliseret i matematikundervisningen", skriver hun.

"Da jeg opdagede det, så jeg hele videomaterialet igennem en gang til. For at undersøge hvem eleverne får hjælp af. Og det viste sig, at for børnene er det sociale og det faglige vævet totalt sammen", forklarer hun.

"Det er faktisk samme side af samme mønt. Det giver læreren en mulighed for i klasseledelsen at se på elevernes kompetencer og på venskabsforhold i klassen. For eleverne er det sådan, at deres bedste venner gerne må være bedre fagligt end dem selv, og de modtager gerne hjælp af vennerne".

Tidlig indsats for fagligt stærke og svage i matematik

Maria Christina Secher Schmidt vil gerne introducere øget kammerat-hjælp, at eleverne lærer, hvordan de bedst kan hjælpe deres kammerater, og at det er vigtigt i matematik at begå fejl. Det er ok at begå fejl, det handler bare om at bruge fejlene til bedre forståelse af matematikken. Eleverne skal turde at begå fejl og hjælpe hinanden til at forstå det faglige ud fra fejlene. De kan være med til at fremme forståelsen og samtalen om matematikken.

"Læreren kan hjælpe eleverne til at spørge: 'Hvad nu hvis?' Læreren kan opfordre eleverne til at hjælpe hinanden ved at tænke højt", forklarer hun.

Læreren kan understøtte, at det er vigtigt at kæmpe, når der er problemer i faget, og at alle kan opleve at begå fejl i matematik. Det skal helst være alle i klassen, der oplever at kunne begå fejl og lære af det.

 

Fagligt svage skal også lære fagsprog

I afhandlingen er der et eksempel, hvor en lærer har tænkt grundigt over at aktivere alle elever i klassen. De skal hver have et syltetøjsglas med i skole med nogle små ting i. Eleverne skal så gå rundt mellem hinanden og tælle indholdet i hinandens glas. To elever har glemt deres syltetøjsglas. Den ene får det ekstra glas, som læreren havde taget med og den anden bliver makker med én. De skal tælle sammen. Bagefter fortæller pigen uden eget syltetøjsglas, at det var rigtig kedeligt. "Jeg gik bare rundt og rundt…".

"Dette er egentlig en kritik af aktivitetsundervisning. Læreren har virkelig tænkt over aktiviteten men dét, som læreren anerkender allermest, er at børnene er aktive. Ikke om de har forstået opgaven eller får noget ud af aktiviteten. Og børnene er meget aktive. De vil meget gerne være en del af fællesskabet, men opgaven usynliggør faktisk deres faglige vanskeligheder", siger Maria Christina Secher Schmidt.

4,8 millioner kroner til tidlig matematikindsats

 

"De fagligt svage elever forstyrrer ikke nødvendigvis, men alligevel er de i fare for at blive marginaliseret. Et væsentligt fund i min forskning er også, at elever i matematikvanskeligheder i mindre grad end andre elever forventes at bruge fagsprog. De forventes også i mindre grad at kunne forklare og reflektere over deres læreproces. Eleverne praktiserer i høj grad at være aktivt involveret i opgaven, men læringspotentialet i den aktivitetsorienterede undervisning forbliver uforløst for disse elever".

I et andet eksempel har en pige klippet og klistret en fin pyramide. Hun spørger sin makker, hvad en flade er. Det har hun ikke forstået, selv om hun har udført opgaven. Han svarer ved at vise det, og de taler om, hvormange flader pyramiden har. Bagefter sidder pigen og føler på de enkelte flader på pyramiden. Hun og makkeren taler også om, hvor kanterne er, og det ser ud til, at hun nu har forstået det. Fordi hendes makker var god til at forklare det.

Eleverne blomstrer op

Lærere har glæde af at se egen undervisning

Maria Christina Secher Schmidt forklarer, at der er mange slags matematikvanskeligheder i indskolingen. Nogle elever er forsigtige og mangler selvværd, andre har svært ved at se talmønstre og har brug for voksenhjælp.

"Lærernes relationsarbejde er vigtigt. Man kan sige, at eleverne skal have det godt for at kunne lære, men man kan faktisk også vende det om og sige, at hvis eleverne kan lære, så kan de også få det godt".

Tidlig indsats i matematik spreder sig

 

Hun fortæller, at det er vigtigt, at læreren har tid til at se på sin egen undervisning og til at samarbejde med sine kolleger.

"Hvis klassekammeraterne kan lære at hjælpe hinanden, kan det frigive lidt af lærerens tid. Her i mit arbejde har det været interessant at se, hvor meget lærerne får ud af at se undervisningen og klassens interaktion på video bagefter. Det giver rigtig meget. Hvis lærerne kunne filme noget af undervisningen og bruge det til diskussion i teamsamarbejdet, ville det give dem meget".

 

Læs mere

Kort introduktion til ph.d'en

EMU's artikel om ph.d'en

Powered by Labrador CMS