LP-modellen
0   367

Kulturændring kræver tid og øvelse

UCN i Aalborg har dansk eneret til Thomas Nordahls kursusmaterialer og kortlægningsdatabase til LP-modellen

Hvis lærerne vil flytte noget på en skole og ændre kulturen, skal det gøres grundigt. Det kræver forberedelse, og man skal som personale lære noget nyt. Det er en del af filosofien bag LP-modellen. Det tager tid at komme ordentligt ind i at bruge modellen. Der går en læreproces forud. Personalet skal på kursus, de skal have forskellige funktioner i processen, og de skal øve sig.

»Meget nyt er kommet til i skolen, uden at man har tænkt et støttestillads med for lærerne«, siger Pia Guttorm Andersen.

Artiklen fortsætter under banneret

»Elevplanerne kom, og personalet må så selv finde ud af, hvordan de kan bruge dem bedst muligt. Men det er vigtigt med støttestilladser. Det er vigtigt, at man som lærer oplever, at her er noget nyt, man må lære, før man kan blive god til at bruge det«.

Pia Guttorm er tidligere skoleleder og nu projektleder på University College Nordjylland (UCN) i Aalborg, hvor hun arbejder med implementeringen af LP-modellen. Blandt andet med kursusprogrammet, der foregår som e-learning.

UCN indgik en samarbejdsaftale med den norske professor Thomas Nordahl i foråret 2007. Aftalen gav UCN eneret til at benytte LP-modellen i Danmark samt anvende de udviklede materialer, bøger og kortlægningsdatabasen.

Ifølge LP-modellens danske ophav, Ole Hansen, er noget af det allervigtigste, når man begynder at arbejde med LP-modellen, at man vil det. At man har lyst til det og ikke føler, at nu er endnu et nyt tiltag blevet presset ned over ens hoved.

De skoler, der arbejder med modellen via UCN, arbejder i cirka tre år med indførelsen.

»Første år er et læreår, hvor man øver sig. Andet år arbejder personalet systematisk efter modellen, og tredje år filer man til, så man finder frem til den måde, man arbejder på her på denne skole«, forklarer Ole Hansen, der er projektchef på UCN og den person, der har ført LP-modellen fra Norge til Danmark. Han har arbejdet som skolepsykolog i mange år og har været ansat i Undervisningsministeriet som leder af Kvis-programmet for specialundervisning.

»Skolerne indgår en samarbejdsaftale med UCN på tre år, og det gør noget ved dem. Det giver en ro. Det betyder, at de i den tid ikke skal hoppe fra sten til sten, fra projekt til projekt, men kan koncentrere sig om dette«, siger Ole Hansen, som understreger, at modellen er baseret på forskning.

Det er skolelederen, der er projektleder i LP-modellen, sådan som UCN formidler den. Det er skolen, der køber adgang til kursusmaterialet, der hører til modellen, og strukturen er fastlagt i modellen. Skolen udnævner en LP-koordinator og en række tovholdere. Alle ansatte er i en LP-gruppe, og hver gruppe har sin tovholder.

»LP-modellen er ikke ramt ned i idel lykke på alle de skoler, der er gået i gang. Vi har sagt til nogle få, at de skal vente. De, der er længst inde i arbejdet, har været i gang i halvandet år. Og her er der nogle, der siger, at det giver stor støtte i deres arbejde, mens andre mener, at det er meget svært. Nogle fremhæver, at de mangler tid«, fortæller Pia Guttorm Andersen.

UCN anbefaler, at hver gruppe får otte timer til e-learning. Ledelsen skal udforme rammer for arbejdet, og de kan frit søge vejledning på UCN, i de tre år arbejdet med at indføre modellen foregår.

»Vi har tæt kontakt til LP-koordinatoren på de enkelte skoler. Nogle steder viser det sig at være en stor opgave at være tovholder. De bliver kaldt for slavepiskere og kontrollanter, mens lærerne på andre skoler bare synes, at det er spændende at komme i gang med arbejdet her«, siger Pia Guttorm.

»Men det er ikke os, der skal komme løbende med nogle faste ideer for, hvordan problemerne skal løses. Det er skolen, der skal klare det. I begyndelsen stillede vi op som skydeskive på et møde, men det hjælper jo ikke skolens ledelse, så det gør vi anderledes nu. Vi taler med ledelsen, rådgiver dem, men det er dem, der taler med skolens medarbejdere. Vi har indset, at ledelsen skal være klædt godt på, så vi holder temadage for dem og hjælper dem undervejs«.

Der er indbygget et fast samarbejde mellem den enkelte skole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

UCN giver PPR-folkene 40 timers uddannelse blandt andet med professor Thomas Nordahl, manden bag LP-modellen. Bagefter kan man sige, at PPR sådan set arbejder for LP-modellen og UCN.

»PPR og skolen knyttes tættere sammen. PPR får et kanon kendskab til skolen, og lærerne vil gerne have, at PPR åbner døren og kigger ind. Det har mange faktisk efterlyst tidligere«, siger han.

»Det er klart en resurse at have tæt samarbejde mellem den enkelte skole og PPR, men hvis PPR er optaget af individproblematikker med enkelte elever, og skolen er i gang med noget andet - en kulturændring, som LP-modellens systematik lægger op til - så er det da problematisk«, siger Ole Hansen.

På de skoler, hvor den kommunale PPR ikke deltager i LP-arbejdet, fungerer UCN i stedet i PPR's rolle.

Andre kommuner har valgt at indføre LP-modellen på alle skoler. Det er kommuner, hvor man bruger systemisk tænkning i administrationen og derfor oplever det som naturligt. Det gælder blandt andet Roskilde, Vordingborg og Billund Kommuner.

»I en rapport fra Dansk Clearinghouse står, at en god lærer er karakteriseret ved at have relationskompetence, ledelseskompetence og være fagligt dygtig - og i dén rækkefølge. Det er dét, der også er bag LP-modellen«, siger Ole Hansen.

»LP er en analysemodel, hvor man arbejder med kultur i organisationen. Når modellen er interessant for skolen, er det, fordi den frisætter energi. Personalet finder rum til analysen og evalueringen, og det giver fælles fodslag«.

»I stedet for at interessere sig for fejl og mangler, interesserer man sig for, hvad det er, der opretholder en bestemt adfærd. Når man har en problematik, har man også en række faktorer, der opretholder en adfærd. Dem skal man væk fra og i stedet analysere på problematikken«, mener han.

Eksempelvis kan lærere, når de taler om et barn i vanskeligheder, sige, at det er, fordi mor drikker, eller far aldrig er hjemme. Ifølge LP-modellen er det faktorer, der ligger uden for lærerens rækkevidde. Her er det vigtigt, at man på skolen prøver at se på, hvad man egentlig kan gøre noget ved. Og i øvrigt pointeres det i LP-modellen, at der er tale om et barn i vanskeligheder, ikke et barn med vanskeligheder.

»Jeg forstår for eksempel ikke, hvorfor en elev hænger i gardinerne. Men i elevens øjne giver det mening, og jeg skal finde ud af hvorfor. Derfor må jeg analysere og indsamle viden fra andre lærere rundt om eleven, før vi sammen kan prøve at finde den møtrik, vi kan skrue på«.

UCN har oversat et par hæfter af professor Thomas Nordahl. Disse hæfter får skolerne, når de har betalt for deres deltagelse i UCN's LP-projekt. De er materiale til det kursus, som lærerne får.

»Vi har indgået en samarbejdsaftale med Høgskolen i Hedmark i Norge om dette. Når alle ikke bare kan få hæfterne, er det, fordi det er det, skolerne betaler for, når de tilmelder sig her«, siger Ole Hansen.

Andre er hjertelig velkomne til at arbejde efter LP-modellen, understreger han. De får så bare ikke støtten fra UCN eller adgang til bøger og kortlægningsdatabase.

Prisen for at implementere LP-modellen på en skole hos UCN er mellem 15.000 og 52.000 kroner afhængig af skolens størrelse. Med i prisen er så de to hæfter, kurser og konsulentbistand. Samt adgang til »det nationale niveau« af kortlægningsundersøgelsen - det vil sige tilsluttede skolers resultater fra det spørgeskema om trivsel, relationer og fagligt udbytte. |

LP i flere end 68 kommuner

LP-modellen er via University College Nordjylland nu i gang på 192 skoler, og 171 flere står til at begynde her i år. Alene via UCN er 68 kommuner landet over involveret. På UCN's hjemmeside om LP-modellen oplyses, at omkring 17.000 lærere arbejder med modellen, og at cirka 135.000 elever er omfattet.

Se danmarkskortet på www.lp-modellen.dk

»I begyndelsen stillede vi op som skydeskive på et møde, men det hjælper jo ikke skolens ledelse«

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ