Anmeldelse

Min morfars skattekiste

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En morfar med et røverhistoriefortællegen er selve livets mening for en lille dreng. Men alt har en ende, for morfædre har det med at være gamle. Så kan det snart blive slut med fisketure og tvekamp med huggerter og rom i halvflasker. For ikke at tale om den evige jagt på kisten med sørøverskatten.

Fakta:

Titel: Min morfars skattekiste

Forfatter: Mette Egelund Olsen

Illustrator: Jørgen Stamp

Pris: 200 kroner

Sider: 32 sider

Type: Bog

Forlag: Høst og Søn

En dag sker det med morfar. Hjertestop. Ingen redning. Død.

Trist historie, men de mange drabelige fortællinger har sat sig spor. Så den lille dreng - jeg-personen - kan bygge videre på, hvad morfar har fortalt: Når man dør, bliver man begravet i en skattekiste. Og hvis man bare husker at få nøglen med, kan man selv lukke sig ud, når man er vel ankommet til den evige sydhavsø.

En fortælling om døden - uden sentimentalitet og sjovt nok vældig livsbekræftende.

God bog til indskolingen om et svært emne.

Powered by Labrador CMS