Man bliver nødt til at gøre sig klart, hvad folkeskolen er for en størrelse, og at man ikke kan vælge den styk- eller pletvis. Enten har man et barn i folkeskolen, eller også har man ikke. Det betyder, at skolen ikke altid kan eller skal nå et kompromis, når forældre stiller krav. En gang imellem må der trækkes grænser'.

Siger skoleleder Jørgen Sand, Nordgårdskolen i Århus, i forbindelse med om et muslimsk barn på en skole i Esbjerg skal deltage i badningen efter idrætsundervisningen.

En strid, der for nylig fik tilsynsrådet til at pålægge skolen at lade barnet deltage i undervisningen, selvom hun ikke følger badereglerne.

'Jeg ved ikke noget om detaljerne i den konkrete sag fra Esbjerg, men fra min egen virkelighed kender jeg forældrepar, der er parate til at tage en konflikt, og som aldrig vil bøje af. Når man møder dem, kan det nemt ende i en situation som den i Esbjerg. I medierne efterlades der ingen tvivl om, at skolen er vældig modbydelig. Sådan kommer det let til at se ud, når der fokuseres på en enkelt sag. Men virkeligheden er måske en anden. Det er dybt beklageligt, at et barn kommer i sådan en klemme, men det er forkert, når man nøjes med at kigge på klemmen og glemmer alt det udenom', siger han.

Flest udefra

Jørgen Sand har sin viden om forholdet mellem folkeskolen og indvandrer- og flygtningebørn fra sit job som leder på Nordgårdskolen, der måske er den skole i landet, hvor der går flest tosprogede elever. Af skolens 440 elever er der kun 13, der ikke har deres rødder i et andet land.

Skolen ligger i Gellerupparken ved Århus, hvor der bor 5.600 mennesker. 70 procent af dem har en udenlandsk baggrund. Et stort flertal lever af overførselsindkomster. Deres berøringsflade med resten af samfundet er begrænset, og der eksisterer nogle normer og regler, som ikke findes udenfor. Integrationen foregår meget langsomt.

'Det er en virkelighed, som man ikke ser præcis magen til andre steder, men de fleste skoler med mange tosprogede elever kender de konflikter, der kan opstå, når forældre stiller krav, der ikke stemmer overens med skolens hverdag. I nogle lokalsamfund kan der forholdsvist nemt findes en løsning, fordi integrationen er foregået gennem lang tid, måske over flere generationer, og fordi befolkningen er sammensat på en måde, der gør det nemmere for forældrene at tilegne sig nye normer, men det betyder ikke, at det er skolens skyld, når situationen går i hårdknude'.

Rundt ved familier

Jørgen Sand har kendt Nordgårdskolen siden 1973 og været skoleleder siden 1996. Derfor har han mange erfaringer med forældre, der har ønsket små og store ændringer.

'Når flygtninge eller indvandrere kun har boet kort tid i landet, er det svært for dem at bøje af. De frygter, at samfundet tager deres kultur fra dem. Men det er forkert at tro, at det alene er religionen, der er årsag til, at de stiller krav. Baggrunden er som regel nogle normer, der gælder i de enkelte grupper. Vi oplever tit, at de nye krav dukker op i perioder, og det er min fornemmelse, at det sker, når der har været nogle rundt i familierne for at sige, at deres børn gør noget, der ikke er helt i orden'.

På Nordgårdskolen tager man vidtstrakte hensyn til forældrenes holdninger. Det drejer sig for eksempel om altid at købe halal-kød, om at børnene kan få fri fra skole i forbindelse med specielle religiøse højtider, og om at være særlig opmærksom i forbindelse med lejrskoler, hvor man gør en dyd ud af, at drenge og piger er strengt adskilte om natten.

Tager hensyn

'Sådan har vi valgt at gøre efter krav fra forældrene, for hvem det er vigtigt at have en garanti for, at der ikke er noget med at kravle ud og ind ad vinduerne hos hinanden på lejrskoler. I det hele taget bruger vi mange kræfter på løbende at forholde os til vores praksis. Holdningen er, at vi så vidt muligt skal tage hensyn til forældrenes ønsker, hvis det kan rummes inden for folkeskolens rammer. Men det hænder, at vi bliver præsenteret for ønsker, som ikke med rimelighed kan forenes med intentionerne bag folkeskoleloven. Da fastholder vi, at vi er en dansk folkeskole'.

Skolen tager vidtstrakte hensyn for at gøre forældre trygge, også når det gælder badning. Den er en uadskillelig del af idrætsundervisningen, men skolen er altid parat til at gå i en dialog med familien og imødekommer så vidt muligt dens ønsker. Det indebærer tit et forløb, der kan strække sig over adskillige måneder.

'Moren kommer måske på skolen for at se, hvordan tingene foregår, og for at hjælpe barnet med omklædning og bad, barnet kan måske bade med undertøj på og klæde om under et håndklæde. I sidste ende er målet at skabe forståelse for, at idræt og badning er uløseligt knyttet sammen. Vi kan i en række tilfælde godt lave en særlig aftale med en familie, men vi er meget varsomme med det, fordi andre familier vil relatere sig til den og stille strengere krav. Der er forældre her på skolen, der har ønsket, at andres børn ikke må være nøgne i forbindelse med badning og omklædning, fordi de ikke vil have, at deres egne børn ser andre uden tøj på. Sådan et krav afviser jeg blankt. Det samme gør jeg, når nogle ønsker, at drenge og piger skal gå i hver deres klasse, eller når man vil vælge fag fra', siger Jørgen Sand.

Fyr lederen

En gruppe fædre ville for et par år siden have installeret kabiner, så børnene kunne bade i lukkede rum hver for sig. Skolen stillede sig imødekommende, men ville lade ønsket indgå i den almindelige prioritering. Det var fædrene ikke tilfredse med. Der blev derfor klaget til skolevæsenet i Århus over Jørgen Sands ledelsesform, og en enkelt far gjorde, hvad han kunne for at få ham fyret. Nu er kabinerne blevet installeret, men ikke på grund af fædrenes krav.

'Vi kan ikke undgå konflikterne, hvis forældrene vil dem, og vi vælger ikke altid, hvad striden skal dreje sig om. Integration handler om at mødes, men nogle gange kan man ikke mødes. Så er der ikke andet at gøre end at trække grænsen. Det er her, filmen knækker, fordi offentligheden kun kender den enkelte sag og ikke ved ret meget om de reelle integrationsproblemer i folkeskolen. Så får vi de meget kritiske udtalelser fra mennesker, der sidder langt fra virkelighedens verden'.

Nordgårdskolen har beredskabet til at gå i dialog med forældrene. Lærerne har alle deres timer på samme årgang, så der er en stor samarbejdsflade med forældrene. Man tager sig tid til dialog, så der er mulighed for at tænke mange gange over tingene, og skolen bruger ressourcer på tolkehjælp, hvor det er nødvendigt. Føtex-dansk er ikke godt nok, når man skal have klarhed over en ømfindtlig sag. Ledelse og lærere gør desuden, hvad de kan for at undgå en taber-vinder-situation og for at holde barnet udenfor.

'Når konflikten er der, kan det ikke undgås, at barnet får problemer. Det får omverdenen øje på. Men det er kun toppen af isbjerget. Nedenunder ligger alt det, som det handler om', siger Jørgen Sand.

Jan Kaare er freelancejournalist

Integration handler om at mødes, men nogle gange kan man ikke mødes. Så er der ikke andet at gøre end at trække grænsen. Det er her, filmen knækker, fordi offentligheden kun kender den enkelte sag, siger Jørgen Sand