Debat

Folkeskolen blev desværre ikke et centralt tema i valgkampen

Politikere og medier har foretrukket at diskutere hvordan vi slipper for flygtninge end hvordan vi får en god folkeskole.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selvom lov 409 og folkeskolereformen fylder meget, når lærerne og en del forældre afgør hvor krydset skal sættes den 18. juni, så har det desværre ikke været et centralt tema i valgkampen, som har udfordret politikerne.

Partierne bag har selvfølgelig ikke været interesseret i at stå til regnskab for den førte politik og den konsekvenser. De vil videre og har søsat nye luftige slagnumre i valgkampen. Det kan være svært at se den store forskel - især fordi regeringens centrale "reformer" er vedtaget af et meget stort flertal.

Dog har væksten i den offentlige sektor været et centralt tema i valgkampen. Her kan man vælge mellem rød bloks 0,6% og blå bloks 0,0%. Det gør en forskel, hvis de holder hvad de lover. Men konkurrencestatsstrategien er der tilsyneladende enighed om.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg har virkelig savnet min fagforening "skyde med skarpt" i denne valgkamp. Ja, jeg troede faktisk at der lå en "kampagneplan" klar i skuffen, så vi kunne gøre folkeskolen til et centralt tema i valgkampen. Men der har været meget stille omkring os i 2015. Først så gled lov 409 ind i vores overenskomst og nu går folkeskolereformen glat igennem et valg. 

Vi skal som faggruppe og fagforening også videre. Vi kan ikke blive ved med at være at være skuffede,  frustrerede og handlingslammede. 

Derfor skal man stemme den 18. juni. Tag stilling udfra partiernes handlinger de sidste 4 år - ikke løfterne i valgkampen. Men hav ingen illusioner om at det i sig selv ændrer noget. Vi må selv gøre noget i hverdagens fællesskaber og gennem vores fagforening.

Vi har brug for at omstille/genopbygge fagforeningen, så den kan matche vores nye virkelighed - konkurrencestaten. Det haster og jeg håber på en bred og åben debat frem til kongressen i efteråret.