Debat

At løbe panden mod fyrre tusinde mål

Jeg har tidligere manet til ro og besindighed, når talen er faldet på målstyret undervisning i folkeskolen. Jeg har påpeget, at lærere kan tage afsæt i de tre/fire overordnede kompetencemål, man typisk finder i forenklede fælles mål, når de skal tale med eleverne om målsætning i undervisningen. Men nu er jeg også kommet på kursus, og måske blevet lidt klogere..

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det viser sig, at min skoles elektroniske læringsplatform slet ikke giver mulighed for dialog med forældre og elever ud fra de overordnede kompetencemål. Det er kun muligt at indsætte videns og færdighedsmål i den elektroniske læringsplatform. Hermed ender mine elevers elevplaner i et helt uoverskueligt antal mål og evalueringspunkter - 28 til 56 evalueringspunkter for faget dansk alene.

Mon forældrene vil undre sig, hvis jeg giver alle elever 3 ud af 5 stjerner på alle punkter? Vil det være bedre med en grafisk løsning med mønstre fx 1 stjerne, 2 stjerner, 3 stjerner, 4 stjerner, 5 stjerner, 1 stjerne, 2 stjerner, 3 stjerne osv?

Jeg har skrevet en lille henvendelse til firmaet bag læringsportalen, og glæder mig til at se, om der kan findes en fornuftig løsning.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

"Jeg er blevet opmærksom på, at det ikke er muligt at hæfte kompetencemål på undervisningsforløb i MinUddannelse. Dette er en væsentlig mangel ved produktet, da MinUddannelse er et redskab til dialog mellem lærere, elever og forældre, og kompetencemål er designet af ministeriet til denne dialog. Se fx her på side 6 http://www.emu.dk/sites/default/files/L%C3%A6ringsm%C3%A5lstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen_vejledning.pdf

"Til hvert kompetenceområde hører et overordnet kompetencemål, som er det mål, eleverne skal nå på de enkelte trin i skoleforløbet. Kompetencemålene skal give et overblik over, hvad eleverne skal lære i faget eller emnet og danne grundlag for dialog for skolens medarbejdere og forældrene om elevernes læring."