Der forskes på skolen og i læreres arbejdsliv. Lærere bør derfor vide noget om forskning og om, hvordan forskning bliver til. Lærere bør vide noget om forskeres forskerovervejelser. Hvad forskere tænker over, når de forsker på lærere og deres praksis. Hvad forskere tænker, når de forsker på elever og det, elever gør ved hinanden, både når eleverne gør noget godt, og når de i deres daglige gruppearbejde ydmyger hinanden gennem små bemærkninger eller diskrete skub. 

Det kan være en god ide at starte med at læse en ph.d.-opgave. Ikke fra ende til anden, måske heller ikke minutiøst hvert eneste ord, måske snarere som en form for turist - en lystlæser, der springer videre, når den aktuelle side bliver for tung, for kedelig eller opleves at være for langt fra læserens umiddelbare interesse. Ph.d.-opgaven "Meningsfuldt skoleliv?" er et godt sted at starte. Den handler om noget centralt i skolens liv. Den undersøger og beskriver et felt, der går på tværs af den aktuelle samtale om skolen.

Den handler ikke om læringsmål og om elevers optimale læring - i hvert fald ikke direkte. Og så er den i lange passager velskrevet og tilgængelig. Indledningen er tungest, sådan er genren, men den kan springes over. Begynd læsningen med at læse om forskerens etiske dilemmaer, om solidaritetsdilemmaet, der beskriver forskerens oplevelse af tilhørsforhold med lærerne og den hverdag, der er deres. Om "mindst mulig voksen"-positionen, som forskeren forsøger at indtage i forholdet til eleverne for at blive accepteret af dem som en, der blot registrerer hændelser i klasserummet, men netop ikke er lærer, og om hvad forskeren skal gøre, når det lykkes, og en elev henvender sig med et ønske om, at forskeren skriver en fraværsseddel til læreren. Forskeren er accepteret, men skal der snydes?

"At blande sig i praksis" eller netop ikke blande sig i praksis, hvor det er det sidste, der i forskerens optik i dette projekt er det rigtige, men som næsten ikke er til at bære, når forskeren oplever og registrerer situationer, hvor nogle elever ydmyger et gruppemedlem i et gruppearbejde om Gaddafi. Skal forskeren blot registrere, hvad der sker? Eller skal der handles? "At tale om andre"; hvad sker der, når elever som en del af forskningen taler åbent om deres oplevelse af andre elever eller om deres lærere? Forskningen lykkes, men hvordan viderebringes forskerens viden? Det er interessante dilemmaer, og det er dilemmaer, lærere kender til fra egen hverdag. Det er ikke kun forskerens dilemmaer, det er også læreres dilemmaer.

Fortsæt læsningen med at læse om de andre metoder, forskeren anvender for at skabe viden, for eksempel arbejde med interview, bruge feltnoter og sociometri som metode, og man opdager, at eleverne gennem deres deltagelse i forskningsprocessen også bliver klogere og må agere på andre måder over for andre elever. "Det er egentlig synd for Jesper", som en elev udbryder, efter at Jesper er placeret sociometrisk langt væk fra de andre elever i klassen.

Det er spændende læsning, fordi det er forskningsformidling, og fordi det, forskeren gør, jo blot er forfinet anvendelse af det, alle lærere allerede gør i deres hverdag.

Kedsomhed, og hvordan det kommer til udtryk i skolehverdagen, er samtidig bogens tungeste og mest interessante kapitel, og det er her, spillet mellem forskerens analyseredskaber og det, man som læser gerne vil vide mere om, foldes helt ud. Paradoksalt nok er kedsomhed spændende at få viden om. Hvordan udtrykker elever, at de keder sig? Hvad keder elever? Hvornår keder de sig? Keder man sig ved at læse om forskningsetiske overvejelser, kan man starte læsningen her! Det er ikke kedeligt - det er lystlæsning, og man lærer noget om forskning og lærerarbejde samtidig.

"Meningsfuldt skoleliv?" er en spændende ph.d., der fortjener at blive mere end blot pdf.