Skolenedlæggelser
0   1049

Landsbyskoler overvandt lukningstrussel og har nu vokseværk

Med blot 141 elever stod Spurvelundskolen i udkanten af Odense Kommune til at blive nedlagt. Det fik landsbyen forhindret, og fem år senere er elevtallet vokset i en grad, så skolen nu skal udvides. Også Stauning Skole ved Skjern bugner af børn efter at have balanceret på kanten af kommunens grænse for, hvor små skolerne må blive.

Spurvelundskolen ligger i Næsbyhoved-Broby i det nordøstlige hjørne af Odense Kommune og dækker 0. til 6. klasse. På bare fem år er elevtallet vokset med over 50 procent.

"Vi var tæt på at blive nedlagt i 2010, fordi vi med 141 elever var en af kommunens mindste skoler. I dag har vi 225, så det var en god beslutning at bevare os. Det bakker politikerne op med bevillinger, for vi står til at blive udvidet for anden gang", siger skoleleder Kirsten Folkersen.

I 2012 blev Spurvelundskolen bygget om for 5,4 millioner kroner, så den i dag har et tidssvarende læringsmiljø og også har fået en daginstitution på matriklen. Nu har såvel børn- og ungeudvalget som by- og kulturudvalget indstillet til byrådet, at skolen får bevilget 16,1 millioner kroner til en udvidelse.

"Vi kan ikke være her og må bruge faglokaler som basislokaler. Alt er udnyttet til bristepunktet, og selv om byrådet ikke har truffet den endelige beslutning endnu, er arkitekterne i gang", fortæller Kirsten Folkersen.

Artiklen fortsætter under banneret

Politikerne fik positiv modstand

Der er flere grunde til, at det i 2010 lykkedes lokalsamfundet at overbevise politikerne om, at Spurvelundskolen skulle have lov at bestå, vurderer Kirsten Folkersen.

"Både skolens forældre og lokalsamfundet gav politikerne positiv modstand, som de ikke kunne sidde overhøring. Det var ikke en sur øv-kampagne. Vi har en kæmpe lokal opbakning, og sammen fik vi fortalt, hvad det er for en skole, de var ved at lukke. Vi har både udeskole, anderledes skoledag, og vi arbejder med børns forskellige måder at lære på".

Samtidig viste prognoserne, at der var udsigt til vækst i elevtallet, blandt andet fordi der er bygget flere parcelhuse i byen.

"Vi optager så godt som alle børn i distriktet, og fordi vi er en lille skole med et trygt miljø, tiltrækker vi børn fra både Nordfyns Kommune og fra andre skoler i Odense. Men jeg ville være at skarn, hvis jeg ikke også sagde, at vi også laver en god skole", siger Kirsten Folkersen.

Indskrænkning ville føre til nedlæggelse

Spurvelundskolen fungerer som byens samlingspunkt og har et tæt samarbejde med borgerforening, kirke, rideklub og ikke mindst fodboldklub, som deler faciliteter med skolen.

"Vi har åbnet skolen mod lokalsamfundet i mange år, og det giver goodwill. Folk var der bare til at bakke op, da vi var lukningstruet. Jeg vil tro, at de fleste skoler, som har overlevet en trussel om lukning, gør noget lignende", siger Kirsten Folkersen.

For at skabe mere plads på skolen overvejede politikerne at ændre skoledistriktet eller at flytte de tre ældre klassetrin, så skolen kun ville gå til og med 3. klasse. Det havde været det samme som at lukke skolen, mener Kirsten Folkersen.

"Så ville forældrene have ladet deres børn begynde direkte på vores overbygningsskole. Det er noget andet, når eleverne kan vente med at skifte til efter 6. klasse. Så er de flyvefærdige til en større skole og kan selv cykle de fem kilometer derhen", siger skolelederen.

Vokseværk bæres af tilgang fra byen

I Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede politikerne for nogle år siden, at skoler med under 75 elever må lukke. Med kun 80 elever nærmede Stauning Skole ved Skjern sig spærregrænsen i 2010.

I dag har skolen 144 elever, men tallet kunne godt have været større.

"Vi har sagt nej til 20-30 stykker og har 15 andre på venteliste", fortæller skoleleder Jakob Agerbo.

Det kan lade sig gøre, fordi skolens vokseværk i høj grad bæres af tilgang fra skolerne i Skjern.

"Forældre er meget bevidste om deres valg af skole. De tager ikke bare det første tilbud, og hvis deres barn får en skæv start, er de parate til at vælge om. Vi har både skoleskiftere og elever, som begynder hos os i 0. klasse. I den kommende 0. klasse har vi otte elever fra Stauning og 14 fra Skjern", fortæller skolelederen.

Han vil helst have eleverne fra begyndelsen.

"Når vi modtager elever fra andre skoler, bruger vi tid på at få dem til at falde til. Siden marts har vi fået 16 nye elever, hvoraf fire er kommet i samme klasse. Det er faktisk for mange, for det kræver en ekstra indsats af læreren at give eleverne en god start. Derfor siger vi nej til nogen".

Kommunen vil næppe udvide landsbyskolen

I 2010 lykkedes det Jakob Agerbo at få landsbyens beboere til at forstå, at det var ved at være sidste udkald, hvis skolen i Stauning skulle reddes. En støtteforening blev oprettet, og den samlede penge ind til en skolebus og til at reklamere for skolen.

Samtidig indførte Jakob Agerbo engelsk fra 1. klasse, lektiecafe, pædagoger i undervisningen, daglig motion, frugt, iPads til alle og arbejdspladser til lærerne. Det har været så stor en succes, at skolen ikke har plads til flere elever.

"Vi kan ikke blive meget større. Vi er for første gang oppe på to spor i 2. og 4. klasse, så vi har ikke flere ledige lokaler, og jeg tror ikke, kommunen vil bygge til hos os, for de næste år får vi ikke ret mange nye elever fra vores eget distrikt", siger Jakob Agerbo.

Kritik fra andre skoler preller af på skolelederen

Alligevel er det vigtigt at bevare skolen, mener skolelederen.

"Vi har dygtige lærere og gode faciliteter, som er værd at kæmpe for. Rigtig mange af vores elever har haft problemer, da de gik i skole i Skjern, men hos os bliver de velfungerende. Vi får dem ud af PPR-systemet inden for et halvt år, så vi har en stor berettigelse".

Skolerne i Skjern har gennem årene været fremme med kritiske røster om, at Stauning Skole bruger ufine metoder for at tiltrække elever, men det preller af på Jakob Agerbo.

"De bør se på deres eget produkt, for der er konkurrence om børnene. Mit sigte er at lave et rigtig godt skoletilbud. Man er nødt til at præstere for at blive valgt til, og det har en af skolerne i Skjern set. Den har accepteret konkurrencen og prøver at gøre sig mere synlig. Den er blandt andet blevet DGI-profilskole", siger han.

Reformen gør det svært at adskille sig markant

Skolereformen betyder, at naboskolerne nu stort set skal have de samme tilbud, som Stauning Skole har slået sig op på. Derfor kan det ende med, at landsbyskolen ikke længere kan tiltrække elever fra Skjern.

"Det kan jeg godt leve med, hvis det betyder, at eleverne får et bedre skoletilbud. Det har været lettere for os at gennemføre intentionerne i reformen, fordi vi allerede var i gang, men på sigt bliver det sværere at gøre noget, som er markant anderledes. Vi må læne os op af vores kvalitet, vores dygtige lærere, og at skolen fungerer godt. Alle skoler i kommunen har lige fået lavet en undersøgelse af forældrenes tilfredshed, og vi ligger heldigvis nummer ét", siger Jakob Agerbo.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ