Opera på hjul

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Løgneren i Døgneren« er titlen på den nye egenproducerede børneopera fra Den Rullende Opera. Handlingen udspiller sig i en døgnkiosk, hvor tilskuerne får mulighed for at møde blandt andre den arrige kioskejer, kvinden, der gerne vil flyve, og to artige og sliksultne børn. Musikken er skrevet af Mozart, men har fået ny, moderne tekst.

»Løgneren i Døgneren« henvender sig til 0.-2. klasse og har premiere i Kastrup Kirke på Amager den 28. marts. Derefter turnerer forestillingen landet rundt og kan blandt andet opleves på Børneteaterfestivalen i Ballerup. For booking af forestillingen se www.denrullendeopera.dk

Powered by Labrador CMS