"Vi er et af verdens rigeste lande - det er sørgeligt, at vi ikke prioriterer gratis skolemad og så betaler det over skattebilletten", sagde lektor på læreruddannelsen Zahle Helle Brønnum Carlsen

Ønske til ny minister: Flere timer til madkundskab

Fællesspisning på skolerne, skolemad og flere timer til madkundskab var tre ønsker til den kommende undervisningsminister, som lektor Helle Brønnum, direktør i Fødevarebanken Karen Inger Thorsen og direktør i Landbrug og Fødevarer Karen Hækkerup kunne blive enige om.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Kan man lære noget på tom mave", var overskriften på debatarrangementet, som Landbrug og Fødevarer havde inviteret til på Folkemødet på Bornholm. "Der skal være en vis balance i vores blodsukker, ellers bliver vi trætte. Alle praktikere i skolen ved, at når en femtedel af eleverne møder op i klassen og ikke har fået morgenmad, så er de slatne i betrækket - derfor skal der være et tilbud til dem henne i skolen", sagde lektor på læreruddannelsen Zahle, UCC Helle Brønnum Carlsen. Hun lagde ikke skjul på, at et af hendes ønsker til den kommende undervisningsminister er, at der kommer sund skolemad på skolerne.  "Vi er et af verdens rigeste lande - det er sørgeligt, at vi ikke prioriterer gratis skolemad, og så betaler det over skattebilletten".

Folkemødet: Følg med på folkeskolen.dk 

Flere timer til madkundskab Et andet ønske er flere timer til faget madkundskab. I dag er der minimum afsat to timer i et skoleår, og det er slet ikke nok, mener Helle Brønnum Carlsen. Tidligere fødevareminister og nuværende direktør i Landbrug og Fødevarer fremhævede Madskolerne som er et tilbud fra Landbrug og Fødevarer til elever i sommerferien. "Vi vil gerne fra fødevarevirksomhederne tage et ansvar. Vi vil gerne bidrage til, hvordan man lærer børnene at lave mad. Vi tager et ansvar", sagde hun. Men Madskoler gør det ikke alene, mener Helle Brønnum Carlsen. "Det ene år madkundskab, der er besluttet ministerielt, er ikke nok. Det er skønt med alle de madskoler, der er, men det en falliterklæring, at folkeskolen ikke kan løfte det". "Politikerne skal holde op med at have berøringsangst over for, at der skal være flere timer til fagene", og slog også et slag for, at der skal være flere faglærte lærere i madkundskab.

Fællesspisning skaber trivsel  Helle Brønnum Carlsen så gerne, at der med den nye folkeskolereform blev skabt plads til et fælles måltid, hvor elever og lærere spiser sammen hver dag. Det ønske bifaldt direktør i Fødevarebanken Karen Inger Thorsen. "Hvorfor bruger man ikke en time i skoledagen?", spurgte hun. "Hvis man ville, kunne man sagtens med den nye skoletid sætte sig ned og sætte en time af til at spise sammen med lærere", sagde Helle Brønnum Carlsen.

Skolens mange opgaver På grund af valgkampen kunne undervisningsminister Christine Antorini ikke deltage i debatten. Men Karen Hækkerup mente, at havde ministeren været der, ville hun have sagt, at skolen skal varetage mange opgaver, og at det er vigtigt, at der er tid til, at eleverne lærer at læse og regne. "Men hvorfor skal de bare det? Det er ligeså vigtigt, at de lærer, hvad det er, de skal spise", sagde Helle Brønnum. Karen Hækkerups ønske til den kommende minister var klart: "Hvis vi ikke forholder os til det her, så får vi så mange andre konsekvenser : Børn, der ikke spiser, lærer ikke særlig godt. De kan blive syge af det. Det kan være hæmmende for hele livsforløbet. Det her er en investering i børn", sagde hun. "Jeg håber, der kommer en minister, der vil prioritere området", sagde direktør i Fødevarebanken Karen Inger Thorsen.