Debat

Til grin for mit kontingent

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elendig sagsbehandling i kreds 62 styrker ikke tilliden til lokale forhandlinger. I november 1998 bad jeg sagsbehandler i kreds 62 om at forhandle min vinterferie på plads med min inspektør. Efter fire uger blev jeg ringet op og fik at vide, at det skulle jeg selv forhandle på plads. Jeg svarede, at det var jeg ikke glad for, og aftalte, at sagsbehandler så skulle sende et brev til min leder og sætte ham ind i problemet.

Jeg havde opfyldt årsnorm med hensyn til U- og Ø-tid, men manglede en uges F-tid i min arbejdsplan. Dette fortalte jeg ligeledes min inspektør, som var forstående.

Nogle dage senere fortalte han mig, at min løn var sikret, jeg skulle undervise i 37 timer mere!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg var overrasket og rykkede sagsbehandler for kopi af det aftalte brev, men fik intet svar. Adspurgt fortalte min inspektør mig, at han ikke havde modtaget det aftalte brev, men derimod var blevet ringet op af sagsbehandler, som havde sagt god for at lade mig undervise 37 timer ekstra. Anni Hertoft sendte mig efterfølgende vejledning om sagsbehandling i slige sager. Ifølge denne skal kredsen forhandle ferien på plads for medlemmet, og dette skal ske ved '. . . at dagene angives som F-dage, Ø-dage, erstatningsfridage eller dage med Ø-opgaver . . . blot uden U-opgaver'. Således måtte jeg erfare, at kreds 62 ikke kun afviste at forhandle, men at sagsbehandler yderligere løb fra en aftale og bag min ryg aftalte U-tid.

Grotesk? Det er mest en hån, hvor jeg som medlem er til grin for mit kontingent.

Den forkastede Overenskomst 99 lagde op til, at en del af arbejdstiden skulle forhandles lokalt af kredsen. Men med nævnte oplevelse in mente vil jeg på det skarpeste fraråde, at vores arbejdstid skal afhænge af kredsenes manglende ekspertise. Det ville være katastrofalt, at vi skal opfylde årsnorm uden den tildelte tid på arbejdsplanen!

Sven Sonnenberg

Fakse Ladeplads