Seks ud af ti elever med udenlandsk herkomst gennemfører ikke den erhvervsuddannelse, de er begyndt på, og i gymnasiet er det kun 72 procent med udenlandsk herkomst, der får studenterhuen på.

Det viser Undervisningsministeriets beregninger af, hvordan det vil gå de 9.-klasse-elever, der startede på en ungdomsuddannelse i 2006.

Lærerne på erhvervsuddannelserne mente, i en undersøgelse, som Ugebrevet A4 gennemførte i 2007, at især manglende sproglige og faglige forudsætninger var hovedårsagen. Leder af Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2, Jens Skovholm, mener, at folkeskolen kan gøre noget for at få tosprogede unge videre i uddannelsessystemet.

»Hvis der var flere tosprogede elever, der havde positive oplevelser i folkeskolen, ville de måske i lidt højere grad være tilbøjelige til at fortsætte i skolesystemet. Vi ved jo fra internationale undersøgelser, at de tosprogede elever scorer lavere på skoleresultater. Jeg vil antage, at det ville hjælpe på motivationen, hvis de klarede sig bedre«, siger Jens Skovholm.

Faglærerne skal være mere tydelige i sproget

UC2 har gennem en årrække arbejdet med at træne folkeskolens faglærere i, hvordan de arbejder med sproget i deres fag. Men ungdomsuddannelserne har de ikke været så meget i kontakt med endnu. Jens Skovholm mener, at det ville kunne fastholde flere unge i ungdomsuddannelserne, hvis lærerne også her var mere opmærksomme på sproget i deres fag.

»Lærerne skal blive bedre til at undervise de tosprogede ud fra deres sproglige forudsætninger. Forskning viser, at for mange tosprogede er der et sprog, som de ikke har lært. Derfor må man gøre introduktionen til fagundervisning mere sprogligt eksplicit«, forklarer Jens Skovholm.