34.000 unge tyskere besøgte landets største uddannelsesmesse i Hamborg. De jagtede den perfekte uddannelse, og det kunne meget vel være på et dansk lærerseminarium.

»Lehrer werden in Dänemark?«

Efterspørgslen efter lærere er så stor, at der skal tænkes ud af boksen, ja helt ud af landet, for at løse problemet. University College Syd i Haderslev tog til Tyskland for at rekruttere tyske studerende.

Publiceret Senest opdateret
Leder af International Relations på UC Syd, Tove Heidemann, havde taget to studerende og lektor Jørn Buch (billedet) med til uddannelsesmesse i Tyskland. Sammen skulle de overtale de tyske unge til at vælge den danske læreruddannelse.
Tove Heidemann håber, at omvæltningen ikke vil være alt for stor for de tyske studerende, der vælger at læse i Danmark.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter planen skal uddannelsesmessen i Hamborg begynde klokken ni. Og med tysk præcision slår dørene op, i samme øjeblik den store viser står lodret. Med ét vrimler tyske elever ud i hallen - som en tilkalket vandhane, hvor pakningerne giver op og ikke længere kan holde vandet tilbage. En lind strøm af skoletasker og nysgerrige blikke fylder hurtigt messehallen, og efter 13 minutter drypper den første opmærksomhed fra en ung pige på den danske messestand.

»Lehrer werden in Dänemark?« spørger Tove Heidemann, leder af International Relations på University College Syd, UC Syd.

Sammen med en kollega og to studerende er hun taget til Tysklands største uddannelsesmesse for at rekruttere tyske studerende til en ny læreruddannelse i Danmark. Og hun har store forventninger.

»Det er en helt unik mulighed for os for at skaffe flere lærere. Det er ikke nogen nyhed, at der er lærermangel, men især i naturfag, matematik og tysk er behovet for flere lærere virkelig stort. UC Syd ligger ikke så langt fra grænsen, så vi håber, at de tyske studerende ikke vil føle det som en alt for stor omvæltning at skulle studere i Danmark«, siger Tove Heidemann.

Alternativ grænsehandel

Nogle stande derfra er det tyske toldvæsen repræsenteret. Én enkelt mand i nystrøget, lysegrøn skjorte tager sig af de mange henvendelser fra unge studerende. Slipseknuden og den stive grimasse er sat på forhånd, og de studerende får besvaret deres spørgsmål grundigt, uden at tolderen fortrækker en mine.

UC Syds stand tiltrækker sig hurtigt interessen hos flere tyske studerende, så det kan meget vel tænkes, at både nuværende og kommende toldere får mere at se til ved den dansk/tyske grænse. En af de tyske studerende, der viser interesse for den danske uddannelse, er Kian Lars Pornak. Han læser på Leibniz University.

»Jeg synes, det lyder spændende at studere i Danmark. Skolen ligger tæt på grænsen, så hvis jeg ikke flytter til Danmark, så vil jeg kunne pendle frem og tilbage. Det er mere overskueligt, end hvis det havde været Australien for eksempel. Men det, der nok trækker mest, er jobgarantien i Danmark«, siger Kian Lars Pornak.

Netop jobgarantien synes at være et af de store trækplastre for de tyske studerende ved den danske stand. Og det er også et af de punkter, Tove Heidemann prøver at lokke de studerende til Danmark med.

»Vi har store forventninger til den nye uddannelse. Den vil udklække nogle lærere, som har en udenlandsk baggrund, en dansk læreruddannelse og en fagkombination, som skolerne skriger efter. Så vi kan jo stort set garantere dem et job, når de er færdiguddannede«, siger hun.

Kræver dispensation

Inden de tyske studerende kan uddanne sig til lærere i Danmark, kræver det en dispensation fra Undervisningsministeriet. Det første år på studiet skal de tyske studerende nemlig have engelsk som linjefag sammen med de danske. Samtidig vil de få intensiv danskundervisning, så de fra andet år kan følge den almindelige danske uddannelse.

»De udenlandske studerende vil ikke have muligheden for at vælge dansk som linjefag og skal derfor vælge mellem matematik og natur/teknik. Men vi håber og er ret sikre på også at få dispensation til, at de udenlandske studerende kan nøjes med et halvt engelsk linjefag, så der kan blive plads til et tredje lille linjefag, for eksempel tysk«, siger Tove Heidemann med et håbefuldt smil.

Tysk som linjefag virker oplagt, og mange af de studerende, der henvender sig til UC Syds stand, har også allerede et godt kendskab til dansk efter mange besøg i Danmark. Det gælder også Jana Henck, der bliver student til sommer.

»Jeg synes, det er et kæmpe plus, at man lærer dansk. Jeg ser det ikke som en hindring, men nærmere en udfordring. Jeg vil gerne undervise i tysk og historie, og som jeg har forstået det, så mangler Danmark især tysklærere. Jeg ved dog ikke, om jeg kommer til at savne min kæreste for meget«, siger hun.

Forældre på udkig

En popcornmaskine sprutter lystigt foran Berlin Designakademis stand. Slagteriskolen tilbyder friskkogte pølser, og Hamborgs lokale politi tilbyder karameller til mulige aspiranter. Heller ikke UC Syd holder sig tilbage med de søde lokkemidler. På paptallerkener ligger specialfremstillede rød-hvide bolsjer med dannebrog i midten.

Det er dog ikke kun de studerende, der sætter tænderne i standenes lokkemidler. Mange forældre er taget på uddannelsesmesse for at kigge på mulige studier til deres børn. En af grundene til det er, at forældre i over halvdelen af Tysklands delstater er forpligtet til at betale for deres børns uddannelse. I Hamborg kommer man hurtigt af med godt 500 euro (cirka 3.700 kroner) per semester. Det fortæller Susanne Hänel, hvis datter læser på gymnasiet i Scharnebeck.

»Jeg synes, den danske uddannelse lyder meget interessant. Det er attraktivt, at skolen ligger så tæt på Tyskland, og at man ikke skal betale studieafgift«, fortæller hun.

Det er anden gang inden for et par timer, at Susanne Hänel er forbi UC Syds stand for at høre nærmere om den danske uddannelse. Hun spørger ind til, hvad en lærer tjener i Danmark, og hvad der kræves i gennemsnit for at komme ind på uddannelsen.

»Vi har familie i Danmark, så jeg tror ikke, min datter vil savne os så meget. Jeg synes, at der er ringe vilkår for lærerne i Tyskland, så derfor kigger jeg bevidst efter udenlandske alternativer. Nu må vi se, om min datter synes, det lyder interessant«, siger Susanne Hänel.

Det er snart otte timer siden, sluserne til messehallen åbnede. Langsomt bliver fødderne og øjnene trætte blandt udstillerne. Smilet bliver kunstigere, og den oprigtige entusiasme, der prægede de første timer, afløses langsomt af en skæven til uret for at se, hvornår der er fyraften. Da den sidste messegæst er ude af hallen, kigger Tove Heidemann tilfreds på sine to studerende fra UC Syd.

»Over 100 besøgende. Det er meget tilfredsstillende«.

Næste stop i UC Syds jagt på udenlandske lærerstuderende er en uddannelsesmesse i Poznan i Polen.

Mulighed for tre linjefag

University College Syd har søgt om dispensation til den nye uddannelse fra august. De udenlandske studerende skal ligesom alle andre vælge to linjefag. Første år på et internationalt hold med engelsk som linjefag. Andet år kan de vælge mellem matematik og natur/teknik. UC Syd håber at få dispensation til, at engelsk kun tæller som et halvt linjefag. Dermed kan de udenlandske studerende få et tredje linjefag, som også tæller halvt.