Når Danmarks Pædagogiske Institut laver undersøgelser, er hensigten at fremme pædagogikken, udtaler direktøren for instituttet, Lars-Henrik Schmidt, til Folkeskolen nummer 18. Det er udmærket. Og så tilføjer han: Ikke at fremme Danmarks konkurrenceevne. Og så fortoner udmærketheden sig i det fjerne. Vi aner jo nok, at ordet konkurrenceevne favner alt det udvortes, som ikke skal få lov til at præge og tilsmudse den ædle pædagogik. Pædagogikken skal hvile i sig selv og udvikles helt på egne præmisser uden at ledes af ydre mål. Og inde fra disse eksklusivt selvtilstrækkelige cirkler kan Lars-Henrik Schmidt så ærgre sig over, at noget så uvedkommende og udvortes som Timss-undersøgelser og læseundersøgelser som en slags forurening har kunnet influere på de pædagogiske processer. Og selv om nogle af os nok havde en anelse om, at den pædagogiske verden var blevet en lukket verden, når det nu længe har kunnet konstateres, hvor uanfægtet og uberørt pædagogikken har været over for den hale af skandaløse angreb på fagligheden, vidensparatheden med mere, som folkeskoleloven har været årsag til, så virker det dog chokerende, at den pædagogiske uberørthed er så tilstræbt. Jamen generer det da slet ikke Lars-Henrik Schmidt, at han forventer, at vore elever igen falder igennem, hvis en undersøgelse af vores mesterskab i bløde værdier skulle komme til at omfatte paratviden. Mener Lars-Henrik Schmidt virkelig, at bare eleverne har sindelaget, så blæse være med kundskaberne? Dansk Pædagogisk Institut gør nærmest en dyd af folkeskolens elendighed.

Vagn Madsen

Brønderslev