Debat

Chefniveauet i KL i tabersag

At udvise adfærd og konkret handling, der animerer til mistillid er at udskrive sig selv som troværdig aftalepart - og det er en tabersag. DLF derimod vil vinde - både på kort og langt sigt - ved at stå ved, at "en aftale er en aftale".

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der gøres usandsynligt mange krumspring fra chefniveauet i KL for at underminere tillid og sammenhold i Danmarks Lærerforening. Endda på en måde, så man skulle tro det er en joke. De tager samtidig demokratisk valgte borgmestre i KLs bestyrelse som gidlser i en sag, der er fuldstændig absurd. Det er ikke et problem for Danmarks Lærerforening. Pilen peger kun én vej - mod chefniveauet i KL.

Vi må vist lige gentage: KL påstår, at der ikke skal tales om tid i pkt. 3 i bilag 1.1 selvom der ordret står "det forventede tidsforbrug" i aftaleteksten.Det er jo "hat og blå briller" og med mindre KL er en ny sproglig overretslig instans, så kan det ikke lade sig gøre. At tale om et "forventet tidsfordrug" uden at samtalen eller drøftelsen kan omsættes til noget med minutter, timer, dage, uger er en umulighed uanset om man så omtaler tidsforbrug som søjlediagrammer, procenter eller andele. Det vil kunne omregnes til tid.

Selvom jeg godt kan have mine tvivl, så må en fagretslig afgørelse tale i DLFs favør. Ellers er det ikke bare DLF, der har et problem overfor KL, men hele fagbevægelsen. Hvor mange aftaletekster indholder ikke intentioner og målsærninger, som parter er enige om? Prøv selv at tjekke efter. Der er utallige partsprojekter, hensigtserklæringer etc. som er helt almindelig i aftalemæssig forstand om alt fra arbejdsmiljø, barsel, ferie og arbejdstid.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Der må være et par politisk valgte, der har en ordentlig røffel at dele ud på de interne linjer inden længe, for konsekvenserne for KL som aftalepart er potentielt set enorme.

Det er nu vi skal huske at pege pilen den rigtige vej.

Powered by Labrador CMS