Debat

DLF’s bortforklaringer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Dorte Lange afslører igen DLF's modvilje mod dansk kultur (Folkeskolen nummer 5). Jeg vil gerne slå fast, at når DLF forsøger at tage mig til indtægt for, at en elev med tyrkisk eller amerikansk baggrund skal lære om tyrkisk eller amerikansk kultur på lige fod med dansk kultur, så er det desværre endnu et eksempel på DLF's misinformationskampagne. For alle elever, uanset baggrund, skal dansk kultur vægtes højere end andre kulturer. Vi havde i øvrigt den samme diskussion, da vi ændrede formålsparagraffen. Her mente venstrefløjen, ligesom DLF, at fortrolighed med dansk kultur også betød, at skolen skal gøre elever med tyrkisk og amerikansk baggrund fortrolig med deres egen kultur. Det er ukorrekt.

Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie og give dem forståelse for andre lande og kulturer. Der er forskel på at være fortrolig med noget og have forståelse for noget. Det ene stikker dybere end det andet.

Jeg giver intet for DLF's mangelfulde bortforklaringer. Det er, under alle omstændigheder, et faktum, at DLF i sit høringssvar skrev, at en styrkelse af danmarkshistorien i historieundervisningen er betænkelig. Og det er i sig selv betænkeligt. Jeg fastholder min kritik.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Forkortet af redaktionen