Debat

Manglende visioner

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en artikel i Folkeskolen nummer 2 »DLF's pensionister forlader SC« fortælles, at DLF's pensionistafdeling er på vej ud af Statspensionisternes Centralforening (SC). Samme melodi blev gentaget i formandsberetningen på Fjordkredsens pensionistgeneralforsamling den 25. februar i Frederikssund.

Det er et dårligt signal, et splittelsessignal, at udsende i en tid, hvor pensionister presses af utilstrækkelig regulering af pensioner, manglende kompensation for prisstigninger, øget brug for kollektiv trafik, nye grønne afgifter, der rammer pensionister og lavtlønnede hårdere end højtlønnede, der oven i købet loves skattelettelser.

Vore DLF-pensionistrepræsentanter bør i stedet satse på øget samarbejde og sammenhold med alle pensionistorganisationer.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi forventer som DLF-pensionister, at vore valgte pensionistrepræsentanter i hovedstyrelsen varetager vore pensionsinteresser, reguleringer med mere. Hvis det ikke kan ske i forbindelse med overenskomster, må vi forvente, at man tager samlede initiativer med andre lignende pensionistafdelinger over for lovgiverne - også aktivt lobbyistarbejde. Pensionistafdelingerne må i DLF ikke bare blive til sociale hyggeklubber, selv om medlemmerne også sætter pris på det. Men det er ikke årsagen til, at vi er forblevet medlemmer af DLF.

Et spørgsmål på nævnte generalforsamling, om pensionisterne da ikke kunne få blot et par faste medlemssider i Folkeskolen med orienteringsstof og debat, har givet negative svar fra hovedstyrelse og/eller bladredaktør.

Er vi blot tålte medlemmer af DLF uden indflydelse?

Selv om medlemskabet af SC tilsyneladende ikke har givet store resultater, så er det mangel på visioner at forlade samme - uden at sætte noget andet i stedet. Ja tak til et aktivt arbejde for pensionistmedlemsskaren.

Powered by Labrador CMS